Twitter ser ud til at være oppe igen

OPDATERET Efter at have været ramt af udfald i 45 minutter ser den sociale medietjeneste ud til at være oppe igen.

Lige nu bliver Twitter-brugere mødt af en blank side, når de forsøger at tilgå den sociale medietjeneste. Det er hverken fejlmeddelelse eller ventetid, og det er uvist, hvad der er årsagen til det, der må siges at være et usædvanligt nedbrud.

Flere brugere på subreddit'et /r/twitter har også bemærket nedbruddet. En bruger bemærker dog også, at søgefunktionen på Twitter-appen til Android skulle virke.

»Søgning virker på Twitter-appen (Android), og folk ser ud til at være i stand til at poste, at Twitter er nede. Det virker ikke i min browser, får blanke sider som resten af jer.«

Twitter har de seneste dage været i vælten i forbindelse med terrorangrebene i Paris. Hackerkollektivet Anonymous har således meldt ud, at det blandt andet vil bekæmpe ISIS, og dette er tilsyneladende sket ved at få lukket konti på Twitter, der skulle have relation til ISIS.

Opdateret 11:09
Nogle brugere kan tilsyneladende godt tilgå Twitter, mens andre stadig får vist en blank side. Fortæl gerne i debatten herunder, hvordan du oplever adgangen til Twitter i øjeblikket.

Opdatering 11:43
Twitter Support har netop oplyst, at nogle brugere oplever problemer med tjenesten for øjeblikket - uden at gå i detaljer med, hvad årsagen til problemerne er.

Opdatering 12:05

Twitter ser igen ud til at være bredt tilgængelig. Gadgets 360 bemærker på baggrund af data fra blandt andet Down Detector, at udfaldet ser ud til at være startet omkring 10:30 dansk tid.

Og ifølge samme kilde skulle det særligt have påvirket Vesteuropa. Og CityAM bemærker, at nedbruddet ikke skulle have påvirket iOS, og at det ser ud til at have varet omkring 45 minutter.

Den seneste melding fra Twitter Support er stadig, at nogle brugere oplever problemer.

Opdatering 12:58

Twitter Support oplyser nu, at problemerne er løst:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Lars Tørnes Hansen

Det er rigtig nok en blank side (0 bytes, og text/plain) hvis man bruger en browser.

Min Twitter app (Tweet Caster Pro) kan kun vise hvad andre folk lige har skrevet - dog sådan at man får 501 Service Unavialable, hvis prøver at få en visning fra en bestemt profil (F.eks @twitter).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere