USA vil slå først i kommende cyber-krig

Det amerikanske forsvar udlover omkring 50 millioner kroner til forskningsprojekter, der skal finde offensive midler til cyberkrigsførelse.

Truslen om mulige cyberangreb mod amerikanske interesser via internettet får nu det amerikanske forsvar til at gå i offensiven.

Hidtil har militærets rolle på cyberkrigsfronten været koncentreret udelukkende om at forsvare kritiske it-systemer.

Nu vil det amerikanske forsvar imidlertid også undersøge mulighederne for offensive metoder til cyberkrigsførelse, som kan bruges til eksempelvis et præventivt angreb.

Det amerikanske flyvevåben har således afsat omkring 50 millioner kroner til forskningsprojekter inden for offensiv cyberkrig. Det gælder også forskning i metoder til at overtage kontrollen med fjendtlige it-systemer.

Samtidig vil flyvevåbenet, der står for det amerikanske it-forsvar, også give støtte til projekter, der undersøger metoder til at uskadeliggøre fjendtlige it-systemer, så de ikke kan bruges mod amerikanske installationer.

Flyvevåbenet vil dog i første omgang ikke gå så vidt som til at oprette eksempelvis et netværk af computere eller installere bagdøre på pc'er for at få et botnet, der kan nedlægge et fjendtligt it-system.

Formålet med at kunne overtage kontrollen med it-systemer vil i første omgang hovedsageligt være at indsamle information og spionere på fjenden, før en forebyggende aktion sættes i værk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Madsen

Et ikke udviklet våben, kan ikke ses, høres, eller købes.

Et udviklet våben, kan ses, høres og købes.

Hvis USA's forsvar, udvikler offensive våben, til brug i Cyberkrig - så vil et sådant våben, sandsynligvis før eller siden, gå udenfor forsvarets kontrol. Det vil sandsynligvis blive vist på våbenmesser, og før eller siden smuglet ud.

I den sidste ende, havner det hos mafien, hos fjenden, og hos krigsførende lande. Og bliver måske brugt mod USA og Danmark.

Samtidigt, vil lande, der normalt ikke ønsker at udvikle våben, føle sig tvungen til, at udvikle det samme, for at ikke føle sin suverenitet truet.

På samme måde, som er sket med A-våben.

Meget få lande, går i gang med at udvikle nye våben. Først, hvis de trues, føler de sig tvungen til, at udvikle våben, der svarer til det, som de trues af.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere