USA vil kulegrave Googles internet-monopol

En amerikansk monopolsag i den klassiske Microsoft-størrelse kan være på vej mod Google.

Konkurrencemyndighederne i USA kan være på vej til at kulegrave Googles dominerende position på søgemaskinemarkedet.

Anonyme kilder i det amerikanske Federal Trade Commission (FTC) oplyser til finansmediet Bloomberg, at sagen kan vise sig at blive lige så stor som den, det amerikanske justitsministerium førte mod Microsoft for cirka 10 år siden.

FTC har sammen med justitsministeriet ansvaret for at forhindre brud på konkurrencelovgivningen i USA.

FTC afventer lige nu en afgørelse om, hvorvidt justitsministeriet anser Googles planlagte opkøb af softwarefirmaet ITA Software Inc. som konkurrenceforvridende på markedet for bestilling af flybilletter, skriver Bloomberg.

Sagen kan vise sig at blive afgørende for, om FTC og justitsministeriet vælger at sætte gang i en større sag mod Google.

Google har siden efteråret været underkastet EU-Kommissionens kritiske blik.

Læs også: Microsoft pudser EU på Google for monopolmisbrug

I den konkrete sag undersøger EU-Kommissionen ? på baggrund af klager fra blandt andet Microsoft ? om Google har misbrugt sin dominerende position til for eksempel bevidst at prioritere søgeresultater fra konkurrerende tjenester lavere i oversigten.

I sidste uge klagede Microsoft igen til EU-Kommissionen ? denne gang med påstande om, at Google misbruger sin kontrol med videotjenesten Youtube.

Læs også: Microsoft: Google bruger Youtube til at spænde ben for Bing

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Morten Abildgaard

Der er vel ikke noget at sige til at Google prioriterer søgeresultater fra f.eks. Bing (jf. "konkurrerende tjenester") lavere end resultater fra sider med faktisk indhold. Som forbruger er jeg jo ikke interesseret i at én søgemaskine linker videre til den næste, men til gengæld at jeg får det indhold jeg søgte på.

  • 0
  • 0
#5 Jakob Damkjær

tast i søgefeltet: Microsoft - tryk enter tast i søgefeltet: Google - tryk enter

Brug 10 minutter (afhængigt af læsehastighed) på at læse og forstå - prøv derefter at bestemme hvad den generelle tone i kommentarene mener er ok at google gør og sammenlign med hvad microsoft må gøre før de udråbes til anticrist - easy

Opsumering: Google må hjertens gerne profilere dine børn og alt hvad de har skrevet i skolen og alt hvad de surfer på nettet af sjove sider og derefter sælge den information som de for ud af det til højeste byder. Således at googles faktiske kunder (i ved dem som betaler 96% af googles indtjening) kan målrette deres reklamer så de appelere maksimalt til dig og dine børn.

Microsoft skal stort set bare eksistere før de er anticrist på rulleskøjter og speed.

/Jakob

PS! jup imo mange af de ting som microsoft har gjort gennem tiderne er rigtigt dårlige for IT branchen (konkuranceforvridning osv osv osv). Men Microsoft har meget sjældent kravlet over privatlivets grænse på samme måde som Google. Der ingen problemer har med at krydse denne grænse på en daglig basis og sælge den information til reklame branchen som deres hovedforetning.

  • 1
  • 0
#7 Mogens Ludvigsen

Kan det faktisk bevises, at Google har misbrugt sin position til h e l t bevidst at prioritere søgeresultater fra konkurrerende tjenester lavere ?

Så har Google en del problemer med at blive opfattet seriøst som verdens mest udbredte søge tjeneste.

Kan nogen bevise dette ?

  • 0
  • 0
#8 Jakob Holm Hansen

Anonyme kilder i det amerikanske Federal Trade Commission (FTC) oplyser til finansmediet Bloomberg, at sagen kan vise sig at blive lige så stor som den, det amerikanske justitsministerium førte mod Microsoft for cirka 10 år siden

Er der andre end mig der kan huske hvordan den sag mod Microsoft endte som et "slap on the wrist"?

Hvis det er det der er udsigt til, kan Google da ånde lettet op.

  • 0
  • 0
#9 Carsten Sonne

Så vidt jeg kan se, viser denne sag bare, at når firmaer bliver tilstrækkeligt store og får monopollignende status, så kan de ikke nære sig, men begynder at misbruge deres magt.

Magt korrumpere. Der er nærmest en naturlov. Spørgsmålet er blot hvor meget skal der til, før misbruget starter. Den konkrete tærskel bestemmes af forskellige individuelle vilkår. Virkningen er forudsigelig.

Jeg er nærmest forundret over Google har hold sig måtten så længe - eller i hvert fald formået at give udtryk for de har holdt sig på måtten.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere