USA vil jage ubåde med Linux-fly

Boeings nye ubåds-sporingsfly, Poseidon, anvender i Linux i stor stil. Det erstatter en lang række specialsystemer ombord.

ALAMEDA, CALIFORNIEN: Kælenavnet er Poseidon, det officielle navn er P-8A, men i virkeligheden er der tale om en konverteret Boeing 737, der er specialudviklet til den amerikanske flåde til at hjælpe med fremtidens jagt på ubåde.

Umiddelbart ligner den en almindelig 737, hvis det ikke lige var for missilerne, der stikker ud fra vingerne og ekstra plads til elektronik i flyets bug.

Fra et it-mæssigt synspunkt er det mest interessante nok, at Poseidon anvender Linux fra Wind River.

»Det amerikanske forsvar har valgt at anvende vores Linux-version sammen med PowerPC-processorer i stedet for en lang række enkeltstående udstyr, som tidligere versioner har været udstyret med, da det sænker omkostningerne og gør systemerne langt mere pålidelige,« siger Wind Rivers udviklingschef Chip Downing til Version2.dk.

Det udstyr, som Chip Downing hetyder til, er balndt andet avanceret radar- og sonarudstyr.

Det er dog ikke kun Linux, der er installeret i flyene. Wind River har også VxWorks i en lang række af de sædvanlige flyinstrumenter ? præcis som det er tilfældet med den civile udgave af 737.

Boeings kontrakt lyder på 116 Poseidon-fly, hvoraf de første forventes på vingerne til næste år.

Bag anvendelsen af VxWorks og Linux ligger et kæmpe certificeringsarbejde. Således består VxWorks alene af omkring 70.000 filer, der skal tjekkes. Dertil kommer applikationerne, der også skal certificeres.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Ville Witt

Jeg mener derimod at Windows er luftigt, især aero-delen. Arne, mener du ikke at IT-Factory gjorde det bedre? Jeg har har ikke kørt andet end Linux i 2.6 år og har næsten alt jeg skal bruge - så et luftkastel er det i hvert fald ikke.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere