USA: Trumps blokering af Twitter-følgere er forfatningsstridig

24. maj 2018 kl. 08:433
Donald Trump er blevet sagsøgt for at blokere følgere på Twitter. Dommeren afgjorde, at det er forfatningsstridigt for Trump at blokere Twitter-brugere for deres politiske uenighed. Kendelsen indeholder ingen påbud.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Knight First Amendment Institute på Columbia University har sammen med syv enkeltindivider sagsøgt Trump i et forsøg på at forsvare presse- og ytringsfriheden. Dommer Naomi Reice Buchwald i New York konstaterer i sin afgørelse, at blokeringerne er i strid med det første tillæg i USA's forfatning.

Det skriver Ars Technica

Der blev ikke udstedt kendelse mod Trump, men dette var heller ikke hensigten med søgsmålet. Organisationen bag er tilfredse med afgørelsen.

»Præsidentens praksis med at blokere kritikere på Twitter er skadelig og forfatningsstridig,« siger Jameel Jaffer, som er leder af organisationen, ifølge Ritzau

Præsidentens tweets er som tale i en offentlig park

USA's domstole har betragtet tale i et »offentligt forum«, som eksempelvis en park, et gadehjørne eller et auditorium, som værende lige for alle. Altså, at alle i et sådan forum har lov til at blande sig i debatten uanset deres politiske synspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med kendelsen er en offentlig Twitter-konto for en offentlig person blevet sidestillet med dette åbne forum. Af samme årsag er det forfatningsstridigt, hvis Trump blokerer en bruger, som dermed vil være forhindret i at blande sig.

Forige år blev samme tankegang håndhævet i en kendelse, hvori en politiker fra staten Virginia havde blokeret kritiske kommentarer fra sin officielle Facebook-side. Dette blev også set som et brud på forfatningens bud om ytringsfrihed.

Den første tilføjelse i USA's forfatning lyder:

»The civil rights of none shall be abridged on account of religious belief or worship, nor shall any national religion be established, nor shall the full and equal rights of conscience be in any manner, or on any pretext, infringed. The people shall not be deprived or abridged of their right to speak, to write, or to publish their sentiments; and the freedom of the press, as one of the great bulwarks of liberty, shall be inviolable. The people shall not be restrained from peaceably assembling and consulting for their common good; nor from applying to the Legislature by petitions, or remonstrances, for redress of their grievances.«

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
24. maj 2018 kl. 15:22

Nu har jeg ikke læst dommen endnu m.m (ift. artiklen her) men at der netop skelnes mellem offentlige personer og private. Og en stor del af problemstillingen er at Trump benytter Twitter som officiel, præsidentiel, kommunikation. Det er også derfor at hans tweets reelt set skal gemmes til eftertiden.

Meget af dette er nye situationer fordi ingen tidligere præsident har kommunikeret på denne måde, så det gør det mere "spændende" at følge.

1
24. maj 2018 kl. 13:25

(Amerikansk lovgivning) I kommentarerne på version2 lyder ofte argumentet at ytringsfriheden ikke gælder for private firmaer, dvs. at de bestemmer selv hvem der får "skrivetid" på deres tjeneste.

Men hvis domstolene betragter Facebook, Twitter osv. som at tale i et "»offentligt forum«, som eksempelvis en park", så ser jeg umiddelbart to modstridende udsagn for hvordan kan det være lovligt at fx Twitter censurer udtalelser foretaget i en "offentlig park" uden at bryde first amendment?