De seneste par år har mange europæiske virksomheder haft fokus på, hvordan den kommende data-aftale mellem EU og USA kan løse deres problemer med at bruge amerikanske tjenester lovligt.
Arbejdet med aftalen skred frem, da den USAs præsident, Joe Biden, i fredags underskrev et dekret, der indskrænker amerikanske efterretningstjenesters beføjelser i forhold til at masseovervåge EU-borgere.
Dekretet er dog også med til at styrke amerikanske borgeres privacy, skriver mediet Politico. Ifølge aftalen skal den amerikanske rigsadvokat undersøge og godkende, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger omkring et EU-lands signalovervågning af amerikanske borgere. Ellers giver amerikanerne ikke adgang til den klagemekanisme, som er lagt i støbeskeen med det nye dekretet.
Under konflikten ved Schrems II-dommen, har amerikanerne nemlig argumenteret for, at EU-Domstolens krav til USA er dobbeltmoralske set i lyset af EU-landes egne overvågningspraksisser, skriver Politico.
»Klagemekanismen er åben for lande og regionale organisationer, der tilbyder passende sikkerhedsforanstaltninger og har aftale dataoverførsler til USA,« udtaler en talsperson for EU-Kommissionen til Politico.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.