USA sælger beslaglagt kryptovaluta for millioner

Foto: rdaniluk/Bigstock
En amerikansk dommer har givet grønt lys til salg af beslaglagte bitcoin.

En dommer i Utah har givet USA’s regering lov til at sælge en bunke bitcoin og Bitcoin Cash, som blev beslaglagt for over et år siden.

Den digitale pengesum har pt. en værdi på 9,4 millioner dollars - tæt på 60 millioner kroner - skriver Ars Technica.

Midlerne tilhørte Utah-borger Aaron Shamo, som sidste år blev arresteret og mistænkt for at sælge falske lægemidler på det mørke net.

Læs også: Storbritannien: Bitcoin skal underlægges anti-hvidvaskningsregler

Og Shamos bitcoin-beholdning er ikke ene om at lune i den amerikanske statskasse. I starten af 2018 forventer myndigheder at få lov til at sælge 1,400 bitcoins - ca. 157 millioner kroner - fra en anden sag.

Tilgengæld kan amerikanerne måske ærge sig over, at man i 2014 solgte tæt på 30.000 bitcoins til Silicon Valley-investorer Tim Draper for et hemmeligt beløb. De vil i dag have en værdi på over en halv milliard dollars.

Mystik om Bulgariens bitcoin-beholdning

USA er heller ikke alene: Sverige satte i oktober en beskeden bitcoin-sum til salg på auktion. Midlerne havde på det tidspunkt en værdi af 23.000 svenske kroner.

Læs også: Australien vil bortauktionere beslaglagte Bitcoins for 76 millioner

Den helt store vinder kan dog vise sig at være Bulgarien. Ifølge en pressemeddelelse fra maj beslaglagde bulgarsk politi omkring 200.000 bitcoin. Dermed sidder Bulgariens regering tilsyneladende på tre en halv milliarder dollars - omkring 22 milliarder kroner - skriver Coindesk.

Det er uklart, hvad Bulgarien after at gøre med midlerne, der svarer til godt en femtedel af landets nationale gæld.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017