USA overvejer modtræk til Sony-angreb

19. december 2014 kl. 08:156
USA overvejer modtræk til Sony-angreb
Illustration: Pete Souza.
Efter at Sony Pictures blev hacket, har amerikanske myndigheder nu travlt med at finde ud af, hvordan man skal svare proportionelt igen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Torsdag kunne Det Hvide Hus gennem sin talsmand Josh Earnest offentliggøre, at hackerangrebet mod Sony Pictures, der fik Sony Pictures til at trække komedien “The Interview” om et fiktivt mord på Nordkoreas diktator tilbage, stadig bliver efterforsket og at man overvejer, hvordan et eventuelt modangreb skal se ud.

Det skriver Reuters.

Officielt har USA endnu ikke bekræftet, at det er Nordkorea, der står bag, men anonyme kilder i det amerikanske embedsapparat siger til Reuters, at man er sikker på, at det er statssponsoreret hacking fra Nordkorea, der har fundet sted.

Earnest tilføjede at den øverste militære forsvarsmyndighed i USA, der overvejer angrebet »er optaget af, at det skal være et proportionelt modangreb«, blandt andet fordi folk, der udfører den slags angreb »oftest søger at provokere sig til en reaktion…«

Artiklen fortsætter efter annoncen

»De har måske den opfattelse, at en reaktion fra os på den ene eller anden måde vil være til fordel for dem«, ved at fremhæve deres position blandt deres allierede eller på den internationale scene.

Hackerne bag angrebet gav udtryk for, at de blev opbragt over filmen om det fiktive mord på den nordkoreanske diktator, da de angreb Sony Corporation, der står bag filmen, ved at lække fortrolige dokumenter og endnu ikke udsendte film på nettet.

Sikkerhedseksperter i Washington giver udtryk for, at det er en offentlig hemmelighed, at Pyonggyang står bag, og den nu af Sony aflyste premiere for filmen er en historisk sejr for Nordkorea.

Den nordkoreanske FN-diplomat i New York, USA ville hverken kommentere anklager eller aflysning af filmen over for Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se traileren for filmen nedenfor:

[video:

Remote video URL
]

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
20. december 2014 kl. 18:36

I USA kan de jo så passende vise en anden interview film, når "The Interview" bliver taget af plakaten, nemlig CitizenFour. Med mindre en eller anden diktator eller præsident får denne forbudt i USA.

5
20. december 2014 kl. 10:59

Så siger jeg som også debatteret i en anden tråd, om de 3 bogstavet tjenesters troværdighed. CIA påstod, godt nok med armen vredet om på ryggen af Bush administrationen at der var kemiske våben i Irak. Men denne politiske brug af 3 bogstavs tjenester har ødelagt deres troværdighed sammen med USA's, og sådan en kan ikke genopbygges på årtier. Hvis det overhovedet er muligt.

2
19. december 2014 kl. 10:37

Hvorfor blander amerikanske myndigheder sig i, at et privat firma er blevet hacket?

At man trækker filmen tilbage eller forsinker den, stemmer da i øvrigt ikke særlig godt med princippet om at man ikke forhandler med terrorister. Så får hackerne da en sejr som de ikke fortjener.

Artiklen minder mig forøvrigt omkring en scene fra The West Wing, hvor man diskuterer proportional response vs. disproporsional response.Se det på Youtube (2 min)

4
19. december 2014 kl. 15:08

Vil gætte på at det har noget at gøre med, at det er et amerikansk firma der laver filmen og så er der truslerne mod amerikanske biografer.

1
19. december 2014 kl. 10:35

På angrebet på Privacy som er fremkommet med frihedkæmperen Snowden afsløringer.

Måske myndigheder kan bede data tilsynet om at give NSA en bøde, men sikkert ikke, de står jo selv med hænderne i kagedåsen.

Så alle vi andre, firmaer og privat personer i EU og verden må svare proportionel igen, over for USA's angreb. Det vil sige om muligt at købe så lidt software, hardware og anden isenkram fra USA som kan indeholde virus, overvågning og bagdøre for 3 bogstavs tjenester. Samt at bruge deres tjenester så lidt som muligt, og lade alt data krypetere inden det kommer ud af døren.

Det vil sige, at prøve at flytte så meget som muligt fra MS, Facebook, Google, Appel, Dropboks, så det på et tidspunkt koster så meget på pengepungen, selv om disse firmaer nok ikke betaler meget i skat, at de genovervejer deres love og politik.