USA og Kina skændes om nye krav til software-bagdøre

Kina vil ikke høre på præsident Obamas kritik af et nyt kinesisk lovforslag, der forpligter udenlandske softwarevirksomheder til at give den kinesiske regering adgang til brugerdata via bagdøre. Et nødvendigt anti-terror tiltag, lyder det fra kinesisk side.

Præsident Obama har efter eget udsagn ‘gjort det meget klart’, at Kina er nødt til at ændre et nyt lovforslag, der vil forpligte blandt andre amerikanske it-virksomheder, der opererer i Kina, til at installere bagdøre i deres software, så den kinesiske regering har adgang til eksempelvis brugerdata fra online tjenester. Det skriver BBC.

Men den kritik vil det officielle Kina ikke høre på og beskylder amerikanerne og vesten i det hele taget for at være dobbeltmoralske på området.

»I forhold til informationssikkerhedsproblematikken var der for nyligt den afsløring i medierne, at et bestemt land havde indlejret udspioneringssoftware i computersystemerne i et andet lands SIM-kort producent med henblik på overvågningsaktivitet. Dette er bare et af de nyligt offentliggjorte tilfælde,« siger en talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium.

Læs også: Gemalto bekræfter: Efterretningstjenester hackede vores systemer

Udtalelsen er en slet skjult reference til den seneste NSA-skandale, lækket af whistlebloweren Edward Snowden, hvor det kom frem, at efterretningsagenturet havde hacket sig vej ind i verdens største SIM-kort producent og stjålet firmaets krypteringsnøgler, hvilket i teorien gav dem mulighed for at lytte med på samtaler via falske basestationer.

Læs også: Danske teleselskaber undersøger NSA's sim-kort-spionage

Kineserne selv kalder det nye lovforslag for et nødvendigt anti-terror tiltag og det officielle kinesiske nyhedbureau Xinhua betoner i øvrigt forskellen på den kinesiske tilgang og den amerikanske:

Hvor amerikanerne har ladet overvågning foregå fordækt via deres efterretningstjeneste, vil den kinesiske lov være åben og gælde for både indenlandske og udenlandske virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Tom Nielsen

Jeg har nu hverken lyst til at købe software hos kineserne eller hos amerikanerne (i den grad det nu kan undgås). Det er sikkert meget lukrativt for deres vækst, når resten af verden undgår at handle med dem.

  • 7
  • 1
#4 Bent Jensen

Jeg har nu hverken lyst til at købe software hos kineserne eller hos amerikanerne (i den grad det nu kan undgås).

Eller købe hardware hvor der er mulighed for anden firmware. En "inplementering" i hardware kan være svært at omgå, men så er det jo et stort marked for andre lande. Når det er sagt, og der skal være en sådan, så kan man vel sætte sin egen op bag den første. Kryptering og VPN og man er beskytter. Man kan jo ikke stole på nettet alligevel, ikke engang ens egen harddisk.

  • 0
  • 0
#5 Knud Jensen

Ville gerne vide hvor grænsen går. Er der tale om reel software som skal have bagdøre, såsom Windows, eller mere i form af firmware i selve hardwaren?

Problemet er jo at stort set alt hardware kommer fra Kina i en eller anden form, og hvis der nu per lov skal være bagdøre i det, så kunne det være meget rart at man i det mindste selv kan udskifte det med noget mere sikkert software. Der er ikke mange alternativer til "made in China" :/

  • 3
  • 0
#7 Christian P. Broe Petersen

Altså umiddelbart virker det jo som om de to regeringer er enige, bortset fra, at amerikanerne ikke siger det med bagdørene højt. Så reelt er kineserne mere åbne og ærlige, selvom det de gør jo er lige slemt. Men det er nok kun amerikanerne der må spionere.

  • 8
  • 0
#8 Kenn Nielsen

Øvelsen hér, går vel ud på at vænne Hr.& Fru Danmark til at bagdørene skam er en naturlig ting i denne verden.

De stærke og toneangivende i skolegården skændes bare om farven.

Når artiklen er 'vinklet' på dén måde, behøver den ikke forholde sig til det reelle problem; nemlig at sikkerhed saboteres.

Suk !

K

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere