USA: Kun opladede gadgets kommer med på fly

Hvis ikke du kan tænde for din computer eller mobiltelefon, risikerer du, at de ikke kommer med på flyrejsen til USA.

Fremover skal elektroniske enheder kunne tændes, hvis de skal med på fly til USA. Det oplyser den amerikanske transportsikkerhedsadministration, TSA, i en kort meddelelse i går, søndag.

Meddelelsen er sparsom på detaljer om især hvilke elektroniske enheder, der er tale om men nævner dog at det både gælder mobiltelefoner og bærbare computere, og at enheder uden strøm ikke vil blive tilladt ombord på et fly.

Stramningerne kommer som følge af, at det amerikanske Homeland Security har hævet generelle sikkerhedsprocedurer ved flyrejser, herunder ekstra sikkerhedskontrol under rejser fra visse lufthavne i Europa og Mellemøsten med direkte fly til USA, men der følger ingen forklaring på, hvorfor man netop nu ønsker at stramme sikkerheden på denne måde.

Analytikere oplyser til BBC, at stramningerne synes at komme som reaktion på efterretninger om, at militante islamister i Syrien og Yemen er ved at udvikle bomber, der kan omgå lufthavnssikkerheden. Redaktionen har dog endnu ikke været i stand til at finde yderligere detaljer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Jesper Nielsen

Kan en sådan enhed ikke tændes kunne det jo tænkes, at den var tømt for indhold.

Og at den i stedet indeholder en bombe ...

Havde jeg evner til at gemme en bombe i en mac, der ikke blev opdaget ved gennemlysning, så kunne jeg nok også få plads til en raspberry pi eller lignende så det kom til at se ud som en mac. Og der vil sikkert være nok plads tilbage til at kunne lave lidt "ballade". Jeg syntes at listen over problemer et sådan krav ville medfører er gående mod uendelig. Hvis de virkeligt ikke kan finde noget der siger bang, hvis det er gemt i en computer, så syntes jeg virkelig ikke at det er nok sikkerhed nok at man kan tænde for udstyret!

Jeg ser det som endnu et af de skøre påfund der er uden tiltænkt virkning, men til en masse besvær.

  • 7
  • 0
#8 Martin Bøgelund

Kan en sådan enhed ikke tændes kunne det jo tænkes, at den var tømt for indhold.

Og at den i stedet indeholder en bombe ...

MacBook Air holdt tilbage i sikkerhedskontrol: "Amerikansk it-professionel nåede ikke flyet, fordi sikkerhedskontrollen blev mystificeret over SSD-flashdisken i hans nye MacBook Air."

Denne artikel er fra 2008. Da jeg i 2007 skulle i Kennedy Space Center, blev alle mobil-telefoner tjekket for om de kunne tændes; jeg måtte på vagtmandens ordre pænt tænde min Nokia 3310 (ja, jeg havde stadig sådan en i 2007...), taste "5", og vise vagten at der kom et 5-tal på skærmen.

Altsammen fordi en bombe åbenbart kan forklædes som device. Så det er slet ikke nyt at USAnerne gerne vil se tændte mobiler af sikkerhedshensyn.

  • 3
  • 0
#9 Steen Poulsen

Har nogen set på youtube, hvad der sker, hvis man "ødelægger" et fuldt opladet LiIon batteri ?? - måske bruger den bærbar til at "overlade" et mobil batteri eller 2 ?? - BOOOM !! - hvad fanden snakker de om ?? de gale amerikanere ... et afladt batteri er da langt mere sikket !! - Jeg ville hellere sikre at det var næsten afladt !!

Hvornår indser man, at den sikreste måde at sikre et fly mod at falde ned, er ved at give det flyveforbud ! - Sådan amerikaner - slå den sikkerheds udtalelse !!

  • 2
  • 0
#10 s_ mejlhede

Altsammen fordi en bombe åbenbart kan forklædes som device. Så det er slet ikke nyt at USAnerne gerne vil se tændte mobiler af sikkerhedshensyn.

Så er laderen til samme et godt sted at gemme en bombe :-)

Men når man tænker på at man kan komme på fly fra Danmark uden Pas, så ved jeg ikke hvad den extra sikkerhed er værd, hvis de altså først vil undersøge det når de er landet. Så man skal bare springe den på vej til USA, her er sikkerheden i de udenlandske lufthave ikke altid lige stor. Kastrup have ikke hørt om de nye regler.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere