USA har brug for 3 yderligere milliarder dollars for at fjerne kinesisk teleudstyr

19. juli 2022 kl. 10:44
huawei
Illustration: Mark Schiefelbein/AP/Ritzau Scanpix.
Amerikansk udskiftning af kinesiske telefonudstyr løber op, virksomhederne har brug for yderligere kompensation, lyder det fra forkvinde.
Artiklen er ældre end 30 dage

Amerikanerne skal af med kinesisk udstyr i de amerikanske telenetværk, men det bliver dyrt for virksomhederne, også dyrere end forventet.

Det er Kongressen, der har pålagt amerikanske statsstøttede virksomheder, at fjerne udstyret. Den Føderale Kommunikationskommission (FCC) mener nemlig at de kinesiske telecom-giganter Huawei og ZTE, udgør en national sikkerhedsrisiko.

Derfor vedtog Kongressen i 2019 en lov om afskaffelsen af kinesiske telecomudstyr. Samtidig afsatte Kongressen knap 1,9 milliarder dollars til at refundere de omkostninger, som de amerikanske virksomheder måtte have ved den såkaldte ‘rip and replace’-indsats, hvor kinesisk telekommunikationsudstyr skal udskiftes.

Ikke nok midler

Men de 1.9 milliarder dollars er ikke tilstrækkelige, lød det i fredags fra FCCs forkvinde, Jessica Rosenworcel. Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Tilbagebetalingsprogram vil kræve 4,98 milliarder dollars, hvilket afspejler et nuværende underskud på 3,08 milliarder,« sagde Jessica Rosenworcel i fredags i et brev til senator Maria Cantwell, som er formand for Udvalget om Handel, Videnskab og Transport.

FCCs forkvinde tilføjede, at de 1,9 milliarder dollars, der på nuværende tidspunkt ér afsat, kun udgør omkring 40 procent af de amerikanske virksomheders udgifterne i forbindelse med ‘rip and replace’.

Hvis Kongressen bevilger de fornødne midler, vil ‘rip and replace’-indsatsen komme til at koste cirka 36 milliarder danske kroner.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger