USA godkender IBM’s salg af server-forretning til Lenovo

IBM's skal servicere gamle servere i fem år for at kunne sælge server-forretning til Lenovo.

IBM’s har nu fået lov af de amerikanske myndigheder til at sælge en del af sin server-forretning til Lenovo. Det skriver Bloomberg.

IBM ønsker nemlig at fokusere mere på vækstområder som cloud computing og data-analysering og mindre på hardware-salg. Til gengæld har Lenovo stor succes på det globale hardware-marked, og IBM’s servervirksomhed giver derfor Lenovo en endnu større bid af kagen.

Salget krævede dog tilladelse fra de amerikanske myndigheder, blandt andet fordi IBM’s servere bliver brugt i den offentlige sektor i USA - både af det amerikanske forsvar og Homeland Security. Og i en tid, hvor Kina og USA skiftes til at beskylde hinanden for cyberspionage, vakte salget af IBM’s serverforretning til en kinesisk virksomhed derfor bekymring.

De fleste bekymringer blev dog ryddet af vejen, da IBM lovede at fortsætte med at servicere allerede solgte servere de næste fem år.

De amerikanske myndigheder har normalt 75 dage til at undersøge salg af amerikanske virksomheder til udlændinge og vurdere, hvad det betyder for den nationale sikkerhed. Men i det her tilfælde tog undersøgelsen dobbelt så lang tid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere