USA og EU med kras udmelding: Kina og kriminelle bander stod bag Microsoft Exchange Server-hack

Illustration: Nanna Skytte
Biden-administrationen, EU og NATO peger nu i samlet flok på Kina som ansvarlig for en række hefttge cyberangreb heriblandt forårets store Hafnium-hack målrettet Microsoft Exchange Servere. Angrebets skulle være udført i samarbejde med kriminelle organisationer og den kinesiske stat være hjernen bag, lyder det.

Kinas regering har ikke bare planlagt en række alvorlige hackerangreb. Den har også benyttet sig en række kriminelle organisationer til at hjælpe sig med at udføre dem. Det kan lyde som opskriften på en James Bond-film fra 90’erne, men ikke desto mindre er det den bastante udmelding fra USA, EU og en række samarbejdsparterne.

Det skriver store internationale medier som Bloomberg og Financial Times , der også henviser til en udtalelse fra EU.

USA, EU og en række allierede parter, der står bag udtalelsen, er vrede over, at aktioner som Microsoft Exchange Server-hacket i foråret påvirker økonomien, sikkerheden og samfundet som helhed. Angrebet dengang vurderes at have ramt flere end 30.000 organisationer bare i USA og endnu flere på verdensplan.

I Europa ramte angrebet blandt andet Det Europæiske Banktilsyn, og herhjemme vurderede Jacob Herbst overfor Version2, at angrebet havde fokus på såkaldte ‘high value targets', hvilket gjorde dem interessante som spionage-emner.

Microsoft selv har tidligere peget på den kinesiske såkaldte "Hafnium"-gruppe som bagmænd på netop det angreb, og nu får virksomheden så opbakning fra en række muskuløse aktører, som stemmer i og peger på Kina som arnestedet for angreb, der efterlod tusinder af ofre i både det offentlige og private.

Selve udmeldingen kommer efter, at man i USA har set flere alvorlige angreb med såvel Colonial Pipeline og JBS, der er verdens største producent af kød. Angreb, der har fået panikagtige scener til at opstå, hvor folk har hentet benzin i plastikposer i frygt for kommende knaphed.

USA og dets allierede rykker med udmeldingen et skridt op ad konfliktstigen ved ikke bare at påstå, at Kina sponserer spionage, men også, at nationen rent faktisk decideret skubber på udførelsen af cyber-angreb.

Ingen af de store medier, som Version2 har læst historien hos har formået at indhente en kommentar fra official kinesisk side. Men tidligere har det kinesisk ministerium afvist, at Kina skulle have noget med Exchange-hacket at gøre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarne Aagaard Hansen

Det eneste sted hvor man med sikkerhed kan sige at der er foregået statssponsoreret spionage er her i Danmark i samarbejdet imellem DK og USA, NSA & FET ... Snowden afslørede det allerede i 2013, det er ikke kun spionage imod vore allieredes regeringer men også imod virksomheder, således at den amerikanske stat og de virksomheder den har valgt at advisere har kunnet have en fordel overfor deres uropæiske modparter, være det regeringer eller virksomheder...foregår det stadig muligvis...hvad der er helt sikkert er at hykleriet trives i fin form, man peger fingre, truer og hvad ved jeg, så er det russerne, så er det kineserne eller hvem der ikke lige er kridthuset ved USA, og følger vi ikke trop, ja så er der represalier fra USA på den ene eller anden måde. Forestil jer hvis Danmark havde givet asyl til Snowden, en whistleblower, men whistleblowere hylder vi kun hvis de er i andre verdensdele, her er whistleblowere fjender......Ytringsfriheden er i sandhed under pres, og det er den også her i vores del af verden fordi det vi "bombarderes med " her er ikke et udtryk for hvad kritisk journalistik bringer os, men ganske enkelt papegøjesnak, vi gentager bare hvad USAs agenda er...hvornår mon det går op for folk at USA ikke er en ven ? USA er en konkurrent og så længe vi retter ind efter dem er alt ok ellers ses vi straks som en fjende. At pege fingre efter andre er fuldstændigt absurd når NSA har adgang til alle dine informationer ved Google, Apple, Microsoft etc, ganske uden dommerkendelse, når de vil ... måske man skulle stille spørgsmålstegn ved det, men det er åbenbart fakta vi bare fortrænger. På tide at Europa træder i karakter og siger fra. Pegasus som er i medierne lige nu er jo kun et mange værktøjer som viser hvad man kan i vore dage. https://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/snowdens-kaempelaek-afsloerede-usas...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere