USA beslaglægger løsepenge betalt til Colonial Pipeline-hackere

Illustration: Federal Bureau of Investigation
Tidligere på året betalte Colonial Pipeline 4,4 millioner dollars i løsesum efter et ransomware-angreb. Nu har de amerikanske myndigheder beslaglagt en del af pengene.

De amerikanske myndigheder har genvundet omkring 2,4 millioner dollars af den løsesum, der blev betalt i forbindelse med ransomware-angrebet på Colonial Pipeline.

Det skriver CNN.

I maj måned blev brændstofforsyningen Colonial Pipeline angrebet af en gruppe hackere fra den kriminelle organisation DarkSide og endte med at betale en løsesum på 4,4 millioner dollars. Colonial Pipeline havde dog underrettet myndighederne og derfor lykkedes det at følge pengesporet og i sidste ende beslaglægge nogle af pengene.

Læs også: Kæmpe brændstofledning åbner efter ransomware-angreb: Betalte million-løsesum

Aktionen blev gennemført af det amerikanske justitsministeriums digital extortion taskforce, en nyoprettet enhed under det amerikanske justitsministerium, og er den første beslaglæggelse enheden har foretaget.

»Vores bedste og mest basale værktøj er at følge pengene. Løsesummer er benzinen der får propellerne i den digitale afpresningsmotor til at dreje rundt, og dagens annoncering viser, at USA vil bruge alle midler til at gøre disse angreb så lidt profitable for de kriminelle som overhovedet muligt,« siger den amerikanske vice justitsminister Lisa Monaco, efter beslaglæggelsen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Michael Cederberg

Og man er idiot hvis man siger at Bitcoin er usporbart – der er immervæk en pæn del sporbarhed i sådan en public ledger ;-)

Der er metoder til at gøre Bitcoin usporbart. Man kan starte med tumblers. Men som altid med den slags skal man passe på. Et enkelt fejltrin og så er man afsløret. Under alle omstændigheder er det meget svært at skjule sig for en stor efterretningstjeneste når den først er på jagt. Det er ikke til at sige hvordan amerikanerne er kommet i mål her. Det er slet ikke sikkert at mindre lande ville kunne gøre det her eller at amerikanerne ville gøre det samme for at fange en svindler der blot var rendt med et par mio. USD.

  • 0
  • 0
#4 Sune Marcher

Der er metoder til at gøre Bitcoin usporbart. Man kan starte med tumblers. Men som altid med den slags skal man passe på. Et enkelt fejltrin og så er man afsløret.

Tumblers sætter nogle grænser for hvor hurtigt du kan få sløret dine coins, og jo større mængde du har og jo hurtigere du prøver at få dem vasket, jo flere spor trækker det.

Derudover vil du i sidste ende have gerne have dem ud i en valuta du kan anvende i den virkelige verden (om der så er USD, EUR, drugs eller andet) – mon ikke efterretningstjenesterne kender en del af de exit points og holder øje dér? :-)

  • 0
  • 0
#5 Michael Cederberg

Derudover vil du i sidste ende have gerne have dem ud i en valuta du kan anvende i den virkelige verden (om der så er USD, EUR, drugs eller andet) – mon ikke efterretningstjenesterne kender en del af de exit points og holder øje dér? :-)

Jo ... men den russiske regering synes at ignorere disse ting så længe det ikke rammer Rusland. Der er sågar været historier som folk tæt på Putin der deltog i løjerne.

For korrupte regimer er det en dejlig pengestrøm af hård valuta - specielt når egen valuta er faldet som en sten og "retsstaten" blot er endnu et værktøj til egen magtudøvelse.

Læg oveni at i den slags lande kan folk have en legitim grund til at flytte penge rundt vha. Bitcoin o.lign. fordi de ikke stoler på banker, også er kriminelle, dollars/euro er sværere at få fat i, etc. På den måde bliver der tilstrækkeligt med transaktions-clutter til at man kan skjule egne transaktioner. Men kun hvis man ikke laver fejl ... og der synes at have været mange fejl her.

  • 1
  • 0
#8 René Nielsen

Det er muligvis ikke alle som er enige heri, men skattely er nødvendige i den verden vi lever i.

Især er de nødvendige for avlere af kaffe, bananer og lignende, da de ofte er placeret i lande som ikke ligefrem er politisk stabile. Men hele østen, Afrika og Syd og Mellemamerika er udfordret.

Ganske ofte er der megainflation, hvor priserne løbende ændrer sig i løbet af måneden og trækker du som avler fremmed valuta ind i landet, så beslaglægges den ofte af nationalbanken til brug for diktatorens jetfly eller lignede.

Jeg ved godt at det er banalt, men ofte høster man kun en gang om året, og så nytter det ikke noget at dine penge er blevet beslaglagt og den lokal valuta de så får … falder 20-50% om måneden. Så er der langt til at kunne betale sine regninger for et helt år når du afregnes en gang om året.

Derfor er det sørgeligt at et alternativ til skattely som Bitcoins som på en ordentlig måde kunne løse dette dilemma, på den måde ødelægges, for alternativet er jo den forsatte anvendelse af skattely.

  • 1
  • 5
Log ind eller Opret konto for at kommentere