USA begynder retssag mod kinesiske hackere

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Statsansatte kinesiske hackere beskyldes nu for at stjæle forretningshemmeligheder. Kina benægter anklagerne.

Den amerikanske anklagemyndighed har nu anklaget fem kinesiske statsansatte for at hacke sig ind i private amerikanske virksomheder, og stjæle industrihemmeligheder. Det skriver BBC.

De amerikanske anklagere påstår, at de kinesiske hackere har stjålet informationer fra fem amerikanske virksomheder og fagforeninger. Kina benægter anklagerne og advarer om, at sagen kan skade forholdet mellem USA og Kina.

Sagen er den første af sin slags, hvor kinesiske statsansatte har infiltreret kommercielle amerikanske virksomheder ved hjælp af hacking. De ramte virksomheder er Westinghouse Electric, US Steel, Alcoa Inc, Allegheny Technologies, SolarWorld og US Steelworkers Union.

»Mens mænd og kvinder i vores amerikanske forretning har brugt deres tid på at innovere, skabe og udvikle strategier til at konkurrere på det globale marked, har har disse medlemmer af enhed 61398 brugt deres tid i Shanghai på at stjæle frugten fra vores høst,« siger John Carlin, der er øverste leder i anklagemyndigheden.

Han fremhæver SolarWorld som eksempel, hvor virksomheden har mistet store markedsandele til billige kinesiske konkurrenter. Hackerne giver de statsejede kinesiske konkurrenter fordele ved at stjæle de amerikanske firmaers prisstrategier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Vedsegaard

Det kan jo sagtens være offentligt ansatte Kinesere, der har brug arbejdstiden på at stjæle og sælge videre, Kina som stat behøver slet ikke være involveret.

Vi har jo før set statsansatte, i alle lande, bruge tiden på andet end de er ansat til.

Ikke fordi jeg ved det, men man skal ikke dømme noget før de er dømt. Vi kunne derimod tale om en international domstol skulle varetage denne type opgaver, ikke den ene parts.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere