USA begrænser udskældt mundkurv: IT-selskaber må afsløre, når de udleverer data

Sejr for kunderne, mener Microsoft.

USA’s justitsministerium har besluttet at droppe den kontroversielle såkaldte gag order, der forbyder tech-selskaber i at fortælle offentligheden, når myndigheder kræver brugerdata udleveret.

Det skriver Ars Technica.

Beslutningen er dukket op i et tre sider langt notat dateret den 19. oktober, og det har prompte fået Microsoft til at droppe det søgsmål, som selskabet rejste i april 2016 i protest mod, at myndigheder udstedte gag orders som standard og uden slutdato.

Læs også: Google afslører otte breve, hvor FBI kræver adgang til brugerdata

Microsoft fik siden opbakning fra en lang række selskaber – blandt andet Google, Amazon, Apple, Dropbox og Salesforce. Retssagen var sat til at gå i gang til juni næste år, men mandag meddelte Microsoft-advokat Brad Smith i et blogindlæg, at sagsanlægget er afblæst.

»Det er et vigtigt skridt for både privacy og ytringsfrihed,« skriver Smith i indlægget.

Læs også: Google har modtaget hemmelig FBI-stævning

»Det er en utvetydig sejr for vores kunder, og vi er tilfredse med, at DOJ (Justitsministeriet i USA, red.) har taget disse skridt for at beskytte alle amerikaneres konstitutionelle rettigheder.«

Beslutningen betyder ikke, at selskaber ikke længere kan få mundkurv på – blot at muligheden kun skal bruges, hvis der er ‘tilpas faktuel basis’ og kun så længe, det er nødvendigt, fremgår det af notatet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

Beslutningen betyder ikke, at selskaber ikke længere kan få mundkurv på – blot at muligheden kun skal bruges, hvis der er ‘tilpas faktuel basis’ og kun så længe, det er nødvendigt, fremgår det af notatet.

I et demokratisk land, bør det kun ske når der er tale om nations sikkerhed. Når så faren er drevet over/løst skal forholdet frem i lystet.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere