USA beder internetudbydere fortælle hvilke brugerdata de indsamler

USA’s uafhængige konkurrencemyndighed, FTC, vil undersøge, hvilke data internetudbydere indsamler om deres brugere og brugeres enheder - og hvordan dataene bliver indsamlet og brugt.

I et brev rettet mod amerikanske internetudbydere som Comcast, Google, T-Mobile, Verizon og AT&T kræver det amerikanske konkurrenceorgan Federal Trace Commission (FTC), at virksomhederne fremlægger deres praksis for dataindsamling og -brug.

Det skriver Techcrunch.

For i en verden hvor internetudbyderen både leverer din internetforbindelse, dine reklamer og og dine medieplatforme bliver det sværere at forstå, hvordan udbyderne i virkeligheden indsamler og bruger data fra brugerne.

Derfor skal FTC’s nye initiativ gøre det nemmere for dem at gennemskue, om internetudbyderne overtræder forbrugernes rettigheder i det skjulte.

FTC beder blandt andet virksomhederne oplyse, hvilke kategorier af persondata de indsamler om brugere og deres enheder, hvad formålet er med at indsamle de data, hvordan de indsamler dem og hvorfra.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere