USA advarer Tyskland: Drop Huawei eller få færre amerikanske efterretninger

Illustration: aradaphotography / Bigstockphoto.com
Den amerikanske regering er parat til at skære ned på efterretningssamarbejdet med Tyskland, hvis Huawei får lov til at deltage i 5G-projekt.

Hvis Tyskland lader Huawei eller andre kinesiske producenter af netværksudstyr deltage i projekter omkring 5G, så vil det få konsekvenser for samarbejdet mellem USA og Tyskland.

Sådan lyder advarslen i et brev, som den amerikanske ambassadør i Tyskland har sendt til den tyske økonomiminister.

Det skriver The Wall Street Journal (kræver login) og flere andre medier.

Ifølge The Wall Street Journal er den amerikanske regering parat til at reducere efterretningssamarbejdet og dermed dele langt færre efterretninger med Tyskland, hvis landet vælger at lukke Huawei ind landets 5G-projekter.

Hvis Tyskland vælger at arbejde med Huawei, vil man fra amerikansk side antage, at al information, der deles med Tyskland, vil kunne havne i kinesiske hænder. Det oplyser en talsperson til The Wall Street Journal.

Talspersonen tilføjer dog, at USA ikke vil stoppe delingen af informationer helt, men at omfanget af udvekslede informationer vil blive reduceret markant.

Selvom USA tidligere har advaret mod Huawei, er første gang, at man fra amerikansk side advarer allierede direkte mod den kinesiske virksomhed.

Den tyske regering meddelte tidligere i år, at man vil have garantier fra Huawei, om at virksomheden ikke videregiver data til til den kinesiske stat, hvis virksomheden skulle have lov til at levere 5G-udstyr til landet.

Huawei har indtil videre benægtet alle anklager og tilmed sagsøgt USA, efter at virksomheden er blevet bandlyst fra amerikanske markeder.

Læs også: Huawei sagsøger USA's regering for at udelukke dem fra markedet

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Jensen

USA mener der er risiko for at Huawei har bagdøre i udstyr.
Tidligere meldte Snowden at NSA havde bagdøre i Cisco udstyr.
Der har også været snak om at NSA har bagdøre i Intel og AMD udstyr.
Men er der bevis for noget af dette.

Det kunne lugte af at USA helst kun vil have NSA til at overvåge verdenen.
Huawei udstyr har de jo ikke kontrol over.

  • 17
  • 1
René Nielsen

Det er en at disse beslutninger som er kulturelt provokerende.

Det er efter amerikansk målestok formentlig en fornuftig beslutning og især hvis man har bevis for at Huawei spioner, men efter tysk målestok ser man det som utidig indblanding i tyske anliggender og endda af et land som er blevet ”fanget med buskerne nede” med spionage imod Angela Merkel.

Jeg vil ikke blive forbavset hvis Tyskland fremsætter EU forslag om øget overvågning/godkendelse af alt vitalt Netværks udstyr i EU, hvormed USA i realiteten risiker at få lukket ned for NSA’s overvågning af ikke EU men også de lande som traditionelt følger EU.

Husk at mens Donald snakker, snakker og konstant roder sig ud i nye problemer, handler Tyskland. Imedens flygtningene vandrede på motorvejen, tog fru Merkel til Tyrkiet og aftalte med Tyrkiet opførelsen af 911 km mur med vagttårne, overvågning mv. imellem Tyrkiet/Syrien som i dag er opført, bevogtet af Tyrkiet og betalt af EU.

Imedens roder Donald stadig rundt med sin mur her flere år senere og jeg vil påstå at flertallet af danskere ikke ved at der blev opført en grænsemur (i Tyrkiet) eller at EU betalte for muren. Eller at Tyskland i dag bruger krypterede telefoner med egne kryptochips til alle regeringsansatte ovenpå NSA’s Merkel affære.

  • 18
  • 0
Lars Petersen

Det lyder lidt underlig,t hvis Huawei bare skulle have kopieret data direkte hjem og ikke via en fremmed stats server. På den anden side er Le Monde vel en nogenlunde troværdig kilde?
The African Union headquarters hack and Australia’s 5G network

which found that from January 2012 to January 2017 servers based inside the AU’s headquarters in Addis Ababa were transferring data between 12 midnight and 2 am—every single night—to unknown servers more than 8,000 kilometres away hosted in Shanghai.

  • 0
  • 0
Peter Valdemar Mørch

Det er lidt absurd efterhånden at vi er med i NATO, men har EU-forbehold om forsvarssamarbejde.

Er det nogen danskere der stadig føler sig tættere knyttet til USA end til Tyskland og Frankrig?

Kan det ikke kun gå for langsomt at ophæve EU-forbeholdet om forsvarssamarbejde og se at komme igang med et troværdigt EU alternativ?

Det er lidt som at være "venner" med tyranen i skolegården. Vi står passivt og ser til mens han tager frokosten fra de mindre børn. Gudskelov har han ikke taget vores. Endnu.

  • 14
  • 1
Jacob Pind

Klinker jo noget hult når vore forsvarsminister mener man skal holde øjemed huawei, alt imens center for cyberklovneri med lov nu skal ha adgang til virksomheds trafik, når vi lovergiver om den slags er det åbenbart den anden målstok man skal tag frem.

  • 3
  • 1
Bjarne Nielsen

Tja, nu er det jo velkendt at den nuværende administration har vendt "big stick"-politikken på hovedet, så spørgsmålet er om ikke bare tyskerne skal gøre som planlagt?

Hvad i øvrigt ser ud til at være udelukkende at basere sig på "troværdige leverandører", så det ser ud til, at man er ved at "løbe en åben dør ind".

Amatører!

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Det er lidt absurd efterhånden at vi er med i NATO, men har EU-forbehold om forsvarssamarbejde.


Mon ikke at forskellen ligger i definitionen på "forsvarsamarbejde" ?
NATO er en forsvarspagt.
Hvert land kan så vælge at deltage i nogle "aktivistiske" togter (Irak, Afganistan etc.), eller lade være.
Så vidt jeg er orienteret, har man ikke sådan et valg i forsvarssamarbejdet i EU.

  • 1
  • 0
Dave Pencroof

Det er måske også en let fordækt måde at beskytte egne arbejdspladser på, for meget IT udstyr er produceret af amerikanske ingenører ol. ("Made in xxxx" et asiatisk land, der måske er i lommen på Kina ?), det er helt enkelt for DYRT at lave udstyr i vesten ift det lignende fra asiatiske lande, og snart også fra Indien og måske Afrika om et par år !
Prisforskellene på lignende, "vestlige" og asiatiske produkter er ret overvældende, og her i vesten skal alt være billigere end billigt (skidt med service, for det har squ bare at virke ellers), hvilket efterlader leverandøre EN mulighed - at købe så billigt som muligt (ergo asistiske produkter), som MÅSKE spionerer på lige fod med usa, som også ELSKER at spionere sine "venner" på lige fod med sine "fjender" (er der efterhånden en bare mikroskopisk forskel) !
Jeg vil personligt krydse fingre for at Tyskland IKKE føjer sig for absurde amerikanske krav/trusel. usa opføre sig helt i stil med vildt forkælede børn, og efter trumpeten blev toptosse der ovre er det i ekstremt høj grad gået ned af bakke, nærmest vertikalt !
Kina kan vælte usa på få sekunder, ved at kræve indløsning af al gæld til kina. END OF STORY !

  • 1
  • 0
per olsen

Der behøver vel ikke være noget bevis.

Kinesisk lovgivning er klar: Huawei skal hjælpe den kinesiske stat med efterretninger.

Så er Amerikanernes modreaktion at sikre at der ikke kommer informationer igennem Huawei net.

Det virker rimeligt logisk.

  • 0
  • 1
per olsen

“Det er måske også en let fordækt måde at beskytte egne arbejdspladser på“

Ikke forstået ?

De øvrige 5G producenter er Svenske Ericsson og Finske Nokia

USA er plastret til i 5G udstyr fra de 2 producenter

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere