USA advarer om ny nordkoreansk malware

USA advarer om en ny form for nordkoreansk malware, der er blevet brugt til at skaffe hemmelige informationer om vigtige militær- og energiteknologier.

Det amerikanske cyber- og infrastruktursikkerheds agentur (CISA) melder om en ny form for nordkoreansk malware, som i år angiveligt er blevet brugt af regeringshackere fra Nordkorea.

Det skriver Zdnet.

Malwaren er ifølge CISA brugt i angreb mod amerikanske og andre virksomheder, der har tilknytning til forsvar og rumfart. Hackerne udgiver sig for at være headhuntere fra store virksomheder, for at få adgang til medarbejdere i den virksomhed, der angribes.

Herefter kan medarbejderen gennemgå en interviewproces, hvor de modtager inficerede Office- eller pdf-dokumenter, som hackerne bruger til at indsætte malwaren på offerets computer.

I april udlovede det amerikanske udenrigsministerium en dusør på 5 millioner dollars for informationer omkring nordkoreanske hackere, deres lokation eller deres nuværende kampagner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere