USA advarede om hackerangreb mod Macron

USA advarede om hackerangreb mod Macron - og vi kan godt forberede os på, at det også kan ske i Skandinavien.

Rusland stod ifølge USA bag det store hackerangreb mod den nu valgte præsident Emmanuel Macrons kampagne.

Mike Rogers, chef for USA’s underretningstjeneste NSA, siger, at Frankrig var blevet advaret om, at et cyberangreb var gået i gang. Tjenesten havde ifølge ham talt med sine franske modstykke, inden angrebet blev offentligt kendt, og advaret dem.

Rogers sagde også, at man havde observeret russisk indtrængen i fransk ’infrastruktur’ uden at gøre mere ved sagen.

Det var fredag aften, at store mængder filer, som efter alt at dømme var blevet stjålet fra Macrons medarbejdere, blev publiceret af nogen, der kaldte sig EMLEAKS. I en udtalelse fra Macrons kampagne samme aften blev hacket og publiceringen beskrevet som ’enorm og koordineret’.

Den norske sikkerhedsekspert Per Thorsheim har udtalt til digi.no, at norske partier og politikere også vil være et let bytte for hackere, som ønsker at blande sig i det norske valg til efteråret:

»Mit klare indtryk er, at norske partier og politikere ikke har sikret sig godt nok mod lækager af uheldigt materiale.«

Ifølge Thorsheim kan hackere formentlig ikke påvirke udfaldet af valget, men det vil være let for aktører med onde hensigter at påvirke debatten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Uanset politisk tilhørsforhold, så håber jeg at hver eneste administrator for de politiske partier læser med!

Derpå får de travlt med at få patchet servere og især mail-servere - og helst også opgraderer med 2-faktor og måske noget firewall.

Går det vildt for sig, så skriver de måske en sikkerhedsvejledning til medlemmerne om hvordan man i det politiske parti, behandler ”fortrolig” information.

  • 0
  • 0
#2 Michael Cederberg

Uanset politisk tilhørsforhold, så håber jeg at hver eneste administrator for de politiske partier læser med!

Det er meget større end politiske partier. Virksomheder og organisationer bør også læse med, for informationer derfra kan også påvirke valg og afstemninger.

Ligeså vigtigt er det at vi alle skal lære at det ikke er alt der skal i emails. Nogen ting er det bedre at sige face-to-face. For når det først står i emails eller dokumenter, så ved man aldrig hvor det ender og hvilken kontekst det præsenteres i..

  • 0
  • 1
#3 Henrik Madsen

Man kan jo også håbe på at diverse politikere og firmaer holder op med at gøre de ting som ender med at blive skandaler, nu hvor der er stor risiko for at blive snuppet.

Hvis der ingen korruption var, så ville der vel ikke være noget som modstanderne kunne bruge.

  • 1
  • 0
#4 Michael Cederberg

Har du nogensinde oplevet politik? I folketinget, byrådet, på jobbet, i fagforeningen eller i skakklubben? Politik handler om magt og nogen gange er midlerne ikke pæne. Og det selvom målet kan være nok så ædelt.

En anden ting er at alle der sidder med magt altid bør tænke flere muligheder igennem - både dem man vurderer som reelt mulige og dem man aldrig har lyst til at tage fat i. Fremstillet i det gale lys uden kontekst kan disse ting lyde ganske forfærdelige.

Intet af ovenstående er ulovligt, forkert eller lugter af korruption. Alligevel vil de færreste være interesseret i at få alle deres mellemregninger udstillet. Du kan spørge dig selv om der findes et eneste parti i Danmark der giver frit adgang til alle deres overvejelser? Er der nogen der offentliggør alle deres emails?

  • 0
  • 1
#5 Henrik Madsen

Politik handler om magt og nogen gange er midlerne ikke pæne. Og det selvom målet kan være nok så ædelt.

Uanset hvad så vil der være MEGET få situationer hvor jeg vil erklære mig enig i at målet helliger midlet.

Hvis man ikke kan nå sit mål uden at skulle bryde "spillereglerne / loven" så er man på vej ud på et skråplan og så bør man kraftigt overveje om man vil kunne forsvare det man har gang i.

Jeg syntes det vil være en god øvelse for diverse politikere at sætte sig ned, når der skal træffes beslutninger og tænke "Kan det jeg gør nu tåle dagens lys" og er svaret NEJ, så skal grunden til at gøre det alligevel være urimelig god.

  • 1
  • 0
#6 Bente Hansen

Så administrator kun skal sikker sig at deres mail og web server er i orden. Som at vedhæftet filer og større mail, ikke kan afsendes ud af et sikkert system. Og nok heller ikke ind, samt alle link også slettes.

Sikkerhedsmæssigt er Mail jo kun som hurtige postkort.

Hvis man tænker bare lidt på sikkerhed, kan standart mail jo ikke bruges til mere end de steder hvor man også ville sende en SMS, da det som standard IKKE er sikkert.

Ellers skal man flytte sin mail her til, selv om det så ikke tager hånd om usikkert indhold.

Noget jeg også vil anbefale alle andre på V2 at se på, jo mere vi alle krypteret som standarter, jo mere beskytter vi politiske forfulgte uden i verden.

https://tutanota.com/da/

  • 0
  • 0
#7 Michael Cederberg

Uanset hvad så vil der være MEGET få situationer hvor jeg vil erklære mig enig i at målet helliger midlet.

Det er der heller ikke nogen der har sagt. Det jeg sagde var at processen til at komme til et nobelt resultat ikke nødvendigvis er køn. Jeg synes du skal bede de danske partier om at lægge alt deres kommunikation fra sidste år offentligt frem. Jeg er ret sikker på at ingen af dem vil være med. Selv de partier du er mest enig med, vil have bunker af snavset vasketøj gemt i emails.

Hvis man ikke kan nå sit mål uden at skulle bryde "spillereglerne / loven" så er man på vej ud på et skråplan og så bør man kraftigt overveje om man vil kunne forsvare det man har gang i.

Jeg syntes det vil være en god øvelse for diverse politikere at sætte sig ned, når der skal træffes beslutninger og tænke "Kan det jeg gør nu tåle dagens lys" og er svaret NEJ, så skal grunden til at gøre det alligevel være urimelig god.

Det er jeg også ret sikker på de gør. Der er nogle ganske få beslutninger der omhandler national sikkerhed man i enighed holder ting skjult. Men ellers er styrken ved et demokrati, at der altid kommer en tid hvor oppositionen kommer til og man skal helst ikke efterlade for store skeletter i skabene.

Vil valg af et lidt sikrere OS ikke hjælpe.

Det har sjældent noget med OS at gøre med mindre man er idiot. I Snowdens papirer er der en lang historie om hvordan NSA jagter sysops. Det gør man for at få fat i credentials sådan at man kan tilgå servere og andet udstyr.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere