Ursula von der Leyen slår fast: Europa skal føre an på det digitale – ellers bliver vi tvunget til at følge andre

16. september 2020 kl. 13:338
Ursula von der Leyen slår fast: Europa skal føre an på det digitale – ellers bliver vi tvunget til at følge andre
Illustration: Etienne Ansotte.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen fandt tid til at udstikke flere digitale retninger for fremtidens EU i en tale, der ellers bar tungt præg af pandemi, klima og geopolitik.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tre kvarter skulle der gå, før den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen slog de digitale toner an i sin tale onsdag morgen i EU-Parlamentet i Bruxelles.

Talen var en såkaldt 'state of the union-tale', som vi også kender det fra USA, og de første mange minutter gik med at kigge tilbage på ting, EU allerede har opnået. Og der er da også sket meget for unionen den seneste tid med økonomiske redningspakker i milliardklassen, flygtningekriser, geopolitisk pres og den altoverskyggende corona-pandemi. Men efter tre kvarter faldt kommissionsformandens opmærksomhed på det digitale.

»Forestil jer et øjeblik livet under denne pandemi uden de digitale dele af vores tilværelse,« sagde Ursula Von der Leyen og fortsatte:

»Moderne teknologi har givet unge mennesker mulighed for at lære hjemmefra, og millioner har fået muligheden for ligeledes at arbejde hjemmefra. Virksomheder har kunnet sælge deres produkter, fabrikker har været i stand til at køre videre, og det offentlige har fortsat kunnet levere services til borgerne. Vi har set årevis af digital innovation på blot få uger.«

Et digitalt årti

Ifølge kommissionsformanden står EU foran det, hun ønsker skal være Europas digitale årti. Derfor har EU også planer parat for connectivity, kompetencer og offentlige services. Planer, der hviler på principper om retten til privacy, connectivity, ytringsfrihed, data og cybersikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommissionsformanden ønsker, at EU skal indtage en mere offensiv tilgang i det kommende årti for at sikre medbestemmelse og suverænitet.

»Europa skal føre an, når handler om det digitale – ellers bliver vi tvunget til at følge efter andre, der sætter standarderne for os,« sagde Ursula von der Leyen, der blandt andet beklagede sig over, at vi i Europa har været for langsomme, når det gjaldt arbejdet med personaliseret data inden for B2C-segmentet og derfor har måttet lade sig føre i dansen af andre aktørers standarder.

Det må ifølge Ursula von der Leyen ikke gentage sig, hvad angår erhvervslivet og de data, der skabes i industrien. Mængden af data produceret i industrien vil nemlig stige voldsomt i de kommende år, men ifølge kommissionsformanden bliver 80 procent af de indsamlede data aldrig brugt.

AI i kort snor

Selvom fremlæggelser af EU-visioner nemt kan virke som en luftig overflyvning, efterlod Ursula von der Leyen et klart indtryk af, at man fra EU’s side ønsker at træde pedalen i bund i forhold til digitalisering i de kommende år.

Naturligt rettede der sig et fokus på kunstig intelligens, der kan åbne nye muligheder, hvis blot en brøkdel af alverdens prognoser bliver til virkelighed.
Men det bliver ikke en digitalt ræs med bind for øjnene, slog hun samtidig fast.

»Vi vil have et sæt regler med mennesket i fokus. Algoritmer må ikke blive en “black box”, og der skal være klare regler, hvis noget går skævt,« sagde den tyske politiker og bekendtgjorde, at kommissionen næste år vil præsentere lovgivningsmæssige tiltag på området og i øvrigt arbejde videre på en såkaldt sikker europæisk e-identitet, som man som borger i EU kan bruge på tværs af landegrænser.

Alle skal kobles på

Men for at den tyske 61-årige kommissionsformands visioner om 2020’erne som unionens digitale årti skal blive til virkelighed, kræver det en massiv infrastrukturel indsats. For mens man i nogle dele af unionen har slået de nye 5G-netværk til, så er virkeligheden en anden mange steder i unionen, der spænder fra Bulgarien ved Sortehavets kyst til Island langt oppe i Nordatlanten.

Von der Leyen understregede, at det fortsat er en stor udfordring for unionen, at hver fjerde i EU ikke har adgang til en bredbåndsopkobling, der i dag nærmest kan anses som infrastruktur på niveau med kloakering og rindende vand.

»Bredbåndsforbindelse er en forudsætning for hjemmearbejde, hjemmelæring, online-shopping og i stigende grad for nye services. Uden en bredbåndsopkobling er det nærmest ikke engang muligt at skabe eller drive en forretning effektivt,« lød det fra kommissionsformanden, der ønsker flere investeringer i blandt andet fiberudrulning.

»Vi vil vise vejen, den europæiske vej til den digitale tidsalder baseret på vores værdier, vores styrke og vores globale ambitioner.«

»Det handler om at give Europa kontrol over sin fremtid,« slog Ursula von der Leyen fast, inden hun i sin tale begav sig videre til spørgsmålet om Hviderusland.

Du kan læse hele talen HER.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
18. september 2020 kl. 15:51

Er så gammel i gårde at jeg har været med på både ESPRIT og RACE projekter. (Til de yngre: ESPRIT og RACE var to EU/EF programmer der søgte at højne IT niveauet i EF gennem at sponserer at firmaer på tværs af EF kunne gå sammen og produktudvikle 'noget med IT i' - for EFs penge).

Som jeg husker det kom der meget få konkrete resultater ud af programmerne og der var barokke krav om at bruge EF udviklede løsninger og komponenter til alt - også når man kom langt hurtigere i mål med et komponent fra den anden side dammen.

Man kan håbe og bede til at EU's ledere får nogle gode - måske bedre - råd, så der kan udvikles noget med europæisk basis, som giver en reel værdi og forskel. Der er ihverttilfælde ikke mangel på talent i EU jvnf. på det tekniske område bl.a. Linux, NMT, C++, C#, ...

7
17. september 2020 kl. 23:13

Dette er vel et af EU's store problemer.

hvor myndigheder og EU har ansvaret for, privacy og beskyttelse af forretningshemmeligheder

Tanken om at "kloge" embedsfolk, økonomer og offentlige jurister kan drive butik Europa. Tanken illustreret og i en lidt mere, håndterbar forståelse:

Hvem er bedst til at drive forretning Ulla's blomster.

Alle statens bedste jurister, økonomer og marketingsfolk.

eller

Ulla, som skal omsætte for 14000kr. om måneden, for at drive sin forretning, kender sine kunder, ved at hun skal have en billig husleje tæt på en kirkegård, ved at hun skal knytte et tæt bånd til sine kunder da det er folk der kommer forbi ofte, ved hvordan hun skal prissætte sine blomster osv.?

6
17. september 2020 kl. 22:40

Ursula er jo erfaren - og tyskerne er mest kendt for, at være 15 år bagud med andvendt IT, og bruge fax endnu.

Men det er da en god idé Ursula har! Man må ikke grine den i hjel.

-Lad os håbe, at kineserne vil holde en frivillig pause på 20 år, så vi kan få lejlighed til, at komme op på siden af dem?

Måske har Ursula ikke været i Kina siden hun studerede?

5
17. september 2020 kl. 20:46

Hvor velstående Nordeuropa ville være uden EU.

Ingen masseindvandring, korruption, pengespild, kæmpe pensioner til politikere og ingen milliardoverførsler til Sydeuropa.

Bare intelligente og hårdtarbejdende individer der skaber velstand for alle.

4
17. september 2020 kl. 15:57

det som startes op er stort set kun ejet af enten kinesiske eller indiske virksomheder og det gøres primært af afgiftsmæssige grunde.

Det skubber også på konkurrencesituationen at kineserne ikke behøver at bekymre sig om hvordan de får trænet deres AI, etc.

Og så skulle politikerne lytte. Alt for mange big-tech virksomheder får sig etableret, inden det lykkes at få en smule lydhørhed for problemerne. Og så er løbet kørt, specielt for evt. konkurrenter i EU.

3
17. september 2020 kl. 12:27

Hvordan står Hetzner her? Umiddelbart tænker jeg de er rimelig godt med, i og med de bor i Tyskland, som er en af de lande med de strengest privacy lovgivninger og befolkningen forventer at det leves op til, virker det som (de har haft mange sager om dette og virker generelt ret fremmelige på det område).

2
17. september 2020 kl. 12:07

Man kan jo godt opgive på forhånd, men man kan måske også aktivt arbeejde for at der bygges en sikre datacentre, hvor myndigheder og EU har ansvaret for, privacy og beskyttelse af forretningshemmeligheder, så små og mellemstore virksomheder ikke skal bruge mio. kr på at gennemskue kontrakter med store leverandører af cloudservices og datacentre...

1
17. september 2020 kl. 09:47

Europa, som indtil 80'erne var ret godt med, har meget begrænset egen udvikling og produktion - det er blevet for stor del udkonkurreret eller opkøbt af USA - det vi har ejes for stor del af virksomheder fra USA og Kina, det som startes op er stort set kun ejet af enten kinesiske eller indiske virksomheder og det gøres primært af afgiftsmæssige grunde.