URL'ens historie: Før 1982 var der ingen domæne­navne. Så fik Arpanet vokse­værk

21. april 2020 kl. 16:174
URL'ens historie: Før 1982 var der ingen domæne­navne. Så fik Arpanet vokse­værk
Illustration: Gagodesign/Bigstock.
Del et af fire om webadressernes historie.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Næsten alle, som på den ene eller anden måde har benyttet sig af internettet, har skullet forholde sig til URL’er (Uniform Resource Locator), som regel i form af de adresser, der vises i adressefeltet i browseren.

Men hvordan opstod URL’en, og hvad er baggrunden for, at de ser ud, som de gør? Det vil vi forsøge at få klarhed over i en lille serie af artikler, hvoraf denne er den første.

Men allerførst:

Hvad er en URL egentlig?

Forkortelsen URL står for Uniform Resource Locator og er, som navnet antyder, en almindelig og standardiseret måde at henvise til placeringen af den ønskede ressource på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I deres enkleste form består de af navnet på en protokol (for eksempel HTTP), tegnene: // og værtsnavnet på en computer eller en IP-adresse, for eksempel: http: // værtsnavn eller http://87.238.60.135.

URL’er kan også vise brugeren ned i et mappe- og filhierarki på webserveren, for eksempel som dette.

  1. https://www.domæne.dk/mappe1/mappe2/dokument.html

Her består den første del af selve adressen af et værtsnavn (‘www’), et domænenavn (‘domæne’), et domæne på øverste niveau (‘dk’). Derefter er der information om, hvor selve websiden i et kataloghierarki er placeret (‘mappe1’ og ‘mappe2’), og til sidst dokumentet, der udgør selve websiden (‘dokument.html’).

På mange mere moderne websites er en sådan struktur i URL sandsynligvis ikke særlig repræsentativ for, hvordan mapper og filer er organiseret på webserveren. Ovenstående beskrivelse er heller ikke udtømmende. Som illustrationen herunder viser, kan en moderne URL bestå af mange flere elementer:

Syntaksdiagram for URL’er. Den øverste linje bruges blandt andet til URL'er til e-mailadresser som f.eks. mailto:bruker@domene.no.

Hver af alle disse dele har sin egen historie, som vi vil fortælle lidt om.

Det første, vi skal se på, er domænenavne.

Arpanet anno 1982

Interessant nok startede det hele med e-mail. Lad os gå tilbage til 1982. På det tidspunkt var det moderne internet endnu ikke dukket op, men forløberen, Arpanet, begyndte at få vokseværk.

På dette tidspunkt var mere end 400 hosts tilknyttet Arpanet, fordelt på mere end 300 agenturer og institutioner. Langt de fleste var i USA. Norge var repræsenteret med Norsar og hosten Norsar-40A, og det norske forsvarsforskningsinstitut (FFI) med hosten NDRE (Norway Defense Research Establishment).

Andre lande, som var repræsenteret med enten én eller to hosts, var i hvert fald Canada, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

Nordmænd i Arpanet-kataloget

Der var alligevel ikke flere brugere, end at det var muligt at samle dem i en papirkatalog, Arpanet Directory. En udgave fra marts 1982 kan læses i Google Play.

I kataloget har vi i øvrigt fundet seks nordmænd, der på dette tidspunkt havde en e-mail-adresse i Arpanet. Bortset fra en var alle tilknyttet Norsar eller FFI. Blandt disse var Yngvar Lundh og Pål Spilling, som begge var centrale i arbejdet med at få Arpanet til Norge.

E-mailadresserne så dengang således ud:

  1. mailto:bruger@hostnavn

For eksempel var Yngvar Lundhs e-mailadresse dengang YNGVAR@DARCOM-KA

Hverken host’ene i Arpanet eller e-mailadresserne havde et domænenavn. Nettet var helt fladt.

Host.txt

I 1982 eksisterede domænenavnssystemet DNS ikke. I stedet blev alle kendte hosts opført i en host.txt-fil på hver tilknyttet computer. Det var Elizabeth Jocelyn ‘Jake’ Feinler fra det daværende Stanford Research Institute (i dag SRI International), som havde ansvaret for at vedligeholde en central version af filen.

Kort over hele internettet som det så ud omkring årsskiftet 1985/86.

På den tid var Arpanet på vej mod at gå fra NCP-protokollen (Network Control Program) til TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol), og der var diskussioner om at knytte Arpanet sammen med flere andre netværk, herunder DCNET, EDNET, WBNET, UCLNET, RSRENET, SRCNET, CHAOSNET og INTELPOSTNET.

Det ville blive en umulig opgave at holde styr på de forskellige hosts i alle disse netværk med en tekstfil på hver host. I stedet stod det klart, at der var behov for et mere hierarkisk system, hvor hvert net havde sit eget domænenavn, så det blev tydeligt, på hvilket net et hostnavn hørte hjemme.

De oprindelige regler for domænenavne var de samme som for hostnavnene i Arpanet. De skulle starte med et bogstav, slutte med et bogstav eller et tal og kun bestå af bogstaver, tal eller bindestreger samt ikke bestå af mere end 63 tegn.

Nye e-mailadresser

Dengang var e-mail nok den vigtigste tjeneste på Arpanet, så arbejdet med at definere brugen af domæner var tæt knyttet til netop e-mailadresserne.

I september 1981 præsenterede COMSAT Laboratories dette forslag til format for e-mailadresser med domænenavn:

  1. <bruger>.<host>@<domæne>

Men som de fleste nok kan regne ud, var det ikke dette format, der endte med at blive valgt.

Under et møde på USC Information Sciences Institute den 11. januar 1982, hvor blandt andet internetpionererne Vint Cerf og Jon Postel deltog, blev det besluttet, at formatet bruger@host skulle udvides til mailto:bruger@host.domæne, hvor selve domænenavnet også kunne blive yderligere struktureret.

Hovedbegrundelsen for dette valg blandt flere alternativer var, at det var det format, som ville føre til de færreste vanskeligheder for eksisterende systemer.

Udråbstegn

Det med at bruge et punktum mellem hostnavnet og domænenavnene var heller ingen selvfølge. I et forslag fra 1979 om en ‘Internet Name Server’ baseret på IP og UDP (User Datagram Protocol), skrevet af føromtalte Jon Postel, foreslås det at skille netværksnavnet og hostnavnet med et udråbstegn.

Den Arpanet-tilknyttede computer hos Norsar, NORSAR-40A, ville således kunne adresseres som !ARPA!NORSAR-40A.

’Bang path’

Scannet visitkort fra omkring 1985 med både telefonnummer, faxnummer og UUCP-baseret e-mailadresse.

Brugen af udråbstegn var muligvis inspireret af UUCP (Unix-to-Unix Copy), en samling værktøjer og protokoller, som fra 1976 blev brugt af mange, både professionelt og privat, til at overføre kommandoer og data mellem computere, længe før internettet blev alment tilgængeligt. Kommunikationen skete typisk på lokalnet eller med modemmer.

For at sende både e-mail og filer benyttede man det, der kaldes for en ‘bang path’, (‘bang’ er et amerikansk slangord for udråbstegn). Med en sådan ‘bang path’ kunne brugerne selv angive, hvilken vej e-mailen skulle sendes, altså mellem hvilke hosts. For at skelne mellem de forskellige hosts på vejen blev der brugt udråbstegn, således:

  1. uw-beaver!teltone!dataio!holley

Det ovenstående er en rigtig e-mailadresse.

uw-beaver var en Unix-baseret computer hos University of Washington. Den sendte e-mail videre til en computer hos industriselskabet Teltone, som igen sendte den videre til en computer hos selskabet Data I/O, hvor den forhåbentlig nåede frem til brugeren, Michael J. Holley.

Både Teltone og Data I/O siges at have været blandt de 50 første til at registrere .com-domæner i 1986. Teltone er senere blevet en del af Lockheed Martin, mens Data I/O fortsat eksisterer.

Denne artikelserie er inspireret af et blogindlæg, som Cloudflare publicerede i begyndelsen af marts.

Artiklen er fra digi.no.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
22. april 2020 kl. 21:39

I 1983 skrev jeg og et par andre en opgave med titlen "Computernetværk nu og i fremtiden" som afslutning på et datanommodul. Vi beskrev bl.a. teknikken bag Arpanet og EURONET. Afslutningsvis skulle vi komme med nogle bud på fremtiden. Det var oplagt at foreslå, at man kunne sammenkoble de to net. Men vi skulle jo også være visionære, så vi foreslog, at man med tiden kunne udvikle et "verdensomspændende datanetværk". Vi syntes selv, at det var virkelig morsomt ... og troede selv ikke et øjeblik på det. Opgaven blev i øvrigt afleveret delvist håndskrevet ... det kunne man dengang.

3
22. april 2020 kl. 12:32

Bogen hedder Onkel Sams Kaniner og er fra 1981. Kortet er på side 65 og viser Arpanet i året 1977. Det omfatter ikke lande uden for USA. Omtalen af Arpanet er en formodning om, at nettet kunne bruges til at hente oplysninger fra på hydrofoner og seismisk overvågning (prøvesprængninger) hjem til USA. For modtagernme er på Arpanet.

Bogen gjorde det i øvrigt strafbart at citere telefonbøger. Forfatterne havde lokaliseret hemmelige radioovervågningsstationer ved at se i telefonbogen.

2
22. april 2020 kl. 11:28

Jeg mener, at Arpanet i Norge blev omtalt i forbindelse med amerikansk signalefterretning (SigInt) i begyndelsen af 80'erne. Jeg kan så ikke huske, om det radioovervågning eller evt. også hydrofonovervågning. Jeg husker et kort over Arpanet fra dengang gengivet i en bog (som det vil tage timer at finde, men den bør stå et eller andet sted).