Populær URL-forkorter blokeres af Google

Google har blokeret en af de mest populære url-forkortere, fordi der flere gange de sidste par måneder er rapporteret om farer på webstedet.

Google har tilsyneladende blokeret links genereret af URL-forkorteren Bitly gennem deres Safe-browsing anti-malware service. Det skriver The Sunday Times.

»The site ahead contains malware«, står der i advarslen, som længere nede beskriver, at angribere på bit.ly kan forsøge at installere farlige programmer på ens enhed, som vil stjæle eller slette informationer på ens computer, tablet eller telefon.

Brugere af Chrome og Firefox har reporteret at have fået disse malware-advarsler, når de har forsøgt at benytte links fra bitly fra sidst på eftermiddagen lørdag.

Google har på deres ”Safe Browsing”-side for Bitly skrevet, at der har været mistænkelige aktiviteter på siden 31 gange over de seneste 90 dage. Sådan står den stadig. Samtidig beskriver Google, at der sidst blev fundet mistænkeligt software på siden søndag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere