Ups: NemID i knæ på premieredagen

Systemet bag NemID er overbelastet af de mange, som forsøger at oprette en ny digital signatur. Problemet er manglende kapacitet til CPR-valideringen.

Knap var den nye digitale signatur lanceret, før serverne hos NemID tabte pusten. Mængden af besøgende, der vil bestille en NemID er for overvældende, hvilket har ført til ventetid og fejlmeddelelser til dem, der forsøger.

»Vi har meget lange svartider lige nu, og vi arbejder på at få mere kapacitet. Men ellers kan vi kun opfordre folk til at prøve igen lidt senere,« siger Jette Knudsen, kommunikationschef hos DanID, som står bag NemID.

Når den nye digitale signatur skal oprettes, trækker NemID-serverne oplysninger fra CPR-nummer-registeret hos CSC. Men der er ikke kapacitet nok lige nu til den mængde datatræk, som NemID-serverne forsøger på, forklarer hun.

Det er 'ærgerligt' at NemID på premieredagen er ramt af knas, men kommunikationschefen mener ikke, at DanID kunne have gjort det anderledes.

»Det er svært at disponere, hvor meget forhåndsinteresse, der vil være, når vores plan først og fremmest er at rulle NemID ud trinvist gennem netbankerne. Man bygger jo heller ikke en Storebæltsbro med fire spor hver vej, fordi der er kø juleaften,« siger hun.

Tidligere i dag torsdag, da NemID blev lanceret med ministertale og champagne, forklarede Jette Knudsen om, hvor grundigt DanID havde sikret NemID mod overbelastning ved dagligt brug - altså ikke i forhold til oprettelsen af NemID.

40.000 ansatte i bankerne har således været med til at teste, at danskerne ikke vil ramme en flaskehals, når der skal logges ind med NemID.

Blandt andet er systemet testet med 540.000 logins på en time, og 180.000 logins i timen i et helt døgn.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Sonne

Man bygger jo heller ikke en Storebæltsbro med fire spor hver vej, fordi der er kø juleaften.

Nu er der jo i IT branchen væsentlig flere muligheder sammenlignet med byggebranchen, der ofte er begrænset i af fysiske faktorer.

Med andre(s) ord: Se i bagklogskabens ulidelige klare lys burde det være håndteret med rettidig omhu.

  • 0
  • 0
Hans Schou

Det er godt at man har testet 40k samtidige brugere, men den situation der har været i dag, er det kun er lykkedes for 5k at få oprettet en NemID, og man forventer 8k inden midnat. Hvis der max kan udstedes 8k pr. døgn, så er det max 250k/måned. Det bliver så 2.9M/år. Planen er at der skal udstedes 3M inden 2011-01-01 - om ca. et ½ år, så der skal laves en eller anden teknisk ændring et sted før det kan lade sig gøre.

http://www.business.dk/tech-mobil/nye-nedbrud-kan-true-nemid

  • 0
  • 0
Anonym

Nu er jeg ikke særlig kyndig på lige netværks trafik, men helt ærligt hvor svært kan det være. Det kan ikke passe idag at det offentlige ikke kan sikre alle login på en gang.

Det er helt sikkert ikke netværkstraffik, der er flaskehalsen, men de bagvedliggende serevere (og sikkert 'webservices'), der er flaskehalsen.

Nu har jeg ikke kigget på det, men traditionelt benytter man f.eks. MS værktøj til at teste performance, hvor MS-MS 'ting' benytter keep connection alive osv, så det afspejler på ingen måde et rigtigt scenarie.

Skulle man teste 540.000 logins på en time, ville det kræve 540.000 (unikke brugere), og ikke et pseudo testtool.

At man har haft 40.000 brugere (over tid) til at foretage sporadiske logins giver ingen belastningsprøve.

Til dem der ikke har lavet belastningsprøver, vil jeg kun sige:
Sørg for at connection bliver afbrudt efter hver eneste request, "and you will see".

Specielt .NET brækker sig i lårtykke stråler(hmm.. kan man virkelig skrive det?) ved relativ lav belastning pga. GC.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize