Uploadhastigheder står stille for kobberforbindelser

Mens downloadhastighederne stiger, står uploadhastighederne næsten stille i Danmark. Kobberforbindelserne er nemlig stort set gået i stå.

Download bliver hurtigere - men der er ikke meget mere at hente i upload-hastighed gennem kobber.

Det viser den nyeste telestatistik fra Erhvervsstyrelsen, som rummer statistik fra udgangen af 2012 og sammenligner tallene med de to seneste halvår.

Den typiske upload-hastighed hos danskerne - baseret på medianværdien - var således 1,9 megabit pr. sekund i slutningen af 2012, en lille stigning fra året før, hvor tallet var 1,6 megabit pr. sekund.

Men når danskernes internetforbindelser fordeles ud på forskellige teknologier, bliver det tydeligt, at der ikke bliver trukket meget mere upload-hastighed ud af de klassiske kobberforbindelser end før. For et år siden var medianværdien 1,4 megabit pr. sekund for kobber-upload, mens den i dag er 1,5 megabit pr. sekund.

Læs også: TDC stritter imod: Slagsmål om fiberudrulning havner i EU-Domstolen

Omvendt er fiberforbindelser gået fra en upload-median på 33 til 34,9 megabit pr. sekund på et år. Forbindelser via LAN, for eksempel et lejlighedskompleks med internt netværk, er gået fra 10,7 til 17,9 megabit pr. sekund.

TDC har været under kritik for ikke at tilbyde kunderne fiberforbindelser, selvom firmaet ejer fiberkabler i fortovet foran mange danskeres hus, især i hovedstadsområdet, hvor TDC købte DONG’s fibernet.

Det typiske svar fra TDC har været, at man med nye teknologier og flere fremskudte centraler kunne få masser af båndbredde ud af kobber endnu. På et år er median-hastigheden downstream for kobber da også gået fra 14,1 til 15,7 megabit pr. sekund.

Version2 har tidligere spurgt TDC om grunden til, at man ikke tilbød kunderne en ren fiberforbindelse, som i forhold til kobber vil kunne give en langt højere upload-hastighed.

»Vi kan se, at forbruget af upload ikke stiger i samme takt som download. Der er et markant gap mellem brugen af upload og download,« svarede TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold dengang til Version2.

Læs også: TDC: Danskerne er ligeglade med fiber

Selvom medianhastigheden for upload med kobber næsten ikke har rykket sig, er der dog sket en lille udvikling, hvor nogle danskere har fået hurtigere upload gennem kobber. I dag er det 70 procent, der har to megabit pr. sekund eller derunder i upload-hastighed gennem kobberet.

Se udviklingen på diagrammet (klik på billedet for at få det forstørret).

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (94)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

»Vi kan se, at forbruget af upload ikke stiger i samme takt som download. Der er et markant gap mellem brugen af upload og download,« svarede TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold dengang til Version2.

Det er vel klart at forbruget ikke stiger, når teknologien ikke tillader det (eller ikke flytter sig)?

Vores upload forbrug er markant øget efter vi har fået fiber (og nej det er ikke torrents). Vi flytter mere og mere af vores dataforbrug ud i skyen (med de andre problemstillinger det så giver, men det er en anden debat).

Det samme er gældende for mine svigerforældre. De har også ændret deres TV, og computer vaner markant efter de har fået fiber og de gør også brug af upload - jeg tror tror simpelthen ikke på hvad presserådgiveren siger er virkeligheden.

Hvis teknologien er tilgængelig, så vil forbruget også være der.

  • 41
  • 0
Martin Kofoed

Hvis teknologien er tilgængelig, så vil forbruget også være der.

Lige præcis. Det er en bagvendt argumentation fra TDC, og det er vi desværre vandt til fra den kant. Jeg ville aldrig have drømt om at bruge min NAS-boks derhjemme som cloud storage uden en symmetrisk fiberforbindelse, eksempelvis. Eller som VPN-knudepunkt. Eller en af de andre services, jeg har sat op for at gøre mit digitale liv lidt nemmere.

Det værste ved TDC-bagstræberiet er næsten alle de services, der forbliver gode ideer i folks hoveder, og aldrig bliver implementeret. Simpelthen fordi det ikke er muligt at lave ambitiøse "garageprojekter" på en gennemsnitlig kobberforbindelse.

  • 26
  • 0
Kenneth Schack Banner

Noget jeg længe har ønsket svar på er om hvor meget mindre strøm en 15/15 eller 30/30 fiber forbindelse bruger ifht. En 10/2 eller 20/2 mbit kobber forbindelse?

Vil der være en stor besparelse eller ej? Håber selv at få fiber da jeg så kan smide mine data på en nas og koble mine enheder op til den ifht at slæbe harddiske med sig eller kopiere/flytte filer...

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Der er i visse debat kredse folk der mener at upload udelukkende er til for deling af pirat software, film, tv osv.

Lidt off-topic for denne tråd, men der har faktisk lige været en tråd om dette emne på Slashdot. Et interessant input i kommentarfeltet kom fra en gut, som arbejder med dataopsamling fra LHC:

While working at Fermilab on the LHC CMS data taking team, I used bittorrent to speed up re-installs of thousands of worker nodes. I was able to saturate 10Gb Ethernet links this way, and could reinstall ~5500 Linux boxes within 10-15 minutes (with only two initial OS source servers).

Hele tråden: http://ask.slashdot.org/story/13/04/24/2131234/ask-slashdot-do-you-move-...

  • 9
  • 0
Gustav Brock

TDC har været under kritik for ikke at tilbyde kunderne fiberforbindelser.

Det er de sandelig stadigvæk. Det er utroligt, at de stadig for lov at mishandle kunderne ved at sidde og holde på fiberforbindelserne. Og så tilmed i Storkøbenhavn og Nordsjælland, hvor behovet må antages at være størst.

  • 6
  • 0
Thorvald Johannes Pedersen

»Vi kan se, at forbruget af upload ikke stiger i samme takt som download. Der er et markant gap mellem brugen af upload og download, ...« Det er vel ikke så meget et spørgsmål om hvor stort forbruget af upload ER. Men om at folk ønsker en lige så høj upload hastighed som download hastighed, uanset om man så ville få et større forbrug af upload. Det er vel mere et spørgsmål om at man ønsker at det upload forbrug man HAR, kan ske hurtigere. Og det kan selvfølgelig også være at der følger et større forbrug med, ved at man får øjnene op for nye ting at bruge Internettet til. F.eks. online backup af sine data, som man måske holder igen med, fordi upload hastigheden måske gør at førstegangs upload vil tage 1 måned. Det er måske det eneste sted jeg kan se at jeg ville få et større forbrug af upload - men til gengæld hvis 1 mio. mennesker benytter sig af muligheden for at uploade 400 GB så bliver det da også til noget.

  • 7
  • 0
Jens Jönsson

»Vi kan se, at forbruget af upload ikke stiger i samme takt som download. Der er et markant gap mellem brugen af upload og download,« svarede TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold dengang til Version2.

Det er da bare det man kalder hønen og ægget problematikken. Hvad kom først ? Hønen eller ægget.

Så længe der ikke er hurtig upload man kan bruge til noget, så er der nok ingen der bruger det, prøv lige at uploade f.eks. 5 Gb video til YouTube på en 512 Kbit/s upload, det vil tage ca. 25 timer.....

  • 13
  • 0
Jens Jönsson

»Vi kan se, at forbruget af upload ikke stiger i samme takt som download. Der er et markant gap mellem brugen af upload og download,« svarede TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold dengang til Version2.

Det er da bare det man kalder hønen og ægget problematikken. Hvad kom først ? Hønen eller ægget.

Så længe der ikke er hurtig upload man kan bruge til noget, så er der nok ingen der bruger det, prøv lige at uploade f.eks. 5 Gb video til YouTube på en 512 Kbit/s upload, det vil tage ca. 25 timer.....

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Tdc gør som de gør fordi de allerede har kobber som er betalt og derfor ikke ønsker at skulle investere i ny teknologi når de kan tvinge folk til at nøjes med den gamle betalte.

Dertil kommer så at fiber bliver en konkurrent til yousee da tv nu kan streames og ikke nødvendigvis af Tdc.

Altså er det ren business som holder os tilbage.

  • 2
  • 0
Kristian Klausen

»Vi kan se, at topfarten i bakgear ikke stiger i samme takt som i "forgear". Der er et markant gap mellem brugen af "bakgearet" og "forgearet",« svarede TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold dengang til Version2.

Nå..

  • 4
  • 1
Lars F. Jensen

Det er jo en total sammenblanding af teknologisk mulighed og den enkelte kundes vilje til at betale for højre eller en (billigere) lavere hastighed. Det siger da ikke noget om de fremtidige teknologisk muligheder og de fremtidige omkostninger.

Jeg har fx med mig selv vedtaget en smertegrænse på 200 kr/md. Og intet i denne verden kan få mig til at betale mere, ikke pga en manglede betalings evne, men pga. en jernvilje til altid at sige nej. Falder priserne kan jeg sagtens finde på at vælge en lavere pris i stedet for en hurtigere hastighed.

Men teknologisk er der faktisk ved at ske et (måske endda to) teknologiskift på kobbernettet - Støj/cross-talk reducerende 'vectoring' og evt. samtidig anvendelse af de ofte flere lederpar, der er ført til hver til hver abonnent. Begge teknologier er baseret på fiberforbindelser til fremskudte (gade)skabe. Dette nedbringer de tilbageblevne kobber afstande, uden at der skal nygraves til alle kunderne. Det giver mulighed for stabile hastigheder over 100 Mbit/s og også ganske høje uploadhastigheder.

Ligeledes er der meget 'luft' i kabel-tv. Dels sker der en frigivelse af kapacitet når de analoge tv-kanaler slukkes over de nærmeste år. Dels opdeles de enkelte kabel-segmenter i mindre segmenter, dvs. med færre der deler kapacitet. Og endelig er DOCSIS 3.0 meget langt fra den sidste DOCSIS version, DOCSIS 3.1 prototyperne, har fx allerede radikalt bedre grundhastighed og kan samsende på langt mere spektrum - både op og ned.

Lars :)

  • 1
  • 1
Henrik Wahlberg

For et år siden var medianværdien 1,4 megabit pr. sekund for kobber-upload, mens den i dag er 1,5 megabit pr. sekund.

Tilvækst på 7,6%

Omvendt er fiberforbindelser gået fra en upload-median på 33 til 34,9 megabit pr. sekund på et år.

Tilvækst på 5,8%

Så på 30-40 år vil kobberet vel overhale fiber :-)

PS Jeg er netop ved at skifte til fiber, netop pga upload hastighed og mange Communicator og Live Meeting problemer.

mvh Henrik

  • 1
  • 0
Lars F. Jensen

Man kan ikke kritikløst spå om fremtiden blot ved en lineær fremskrivning af fortiden.

Når der kommer afgørende nye teknologier på markedet, så kan forholdene ændres totalt, hvis der er et udbredt ønske og behov hos kunderne, og hvis den bedre service kan leveres til den rigtige pris.

Der er da mange spredte husstande, hvor en fast forbindelse aldrig kan etableres og derefter økonomisk betale sig fx pga. afstanden. Her synes mobilt bredbånd 4G - evt. via en fast retningbestemt antenne - det bedste alternativ.

Men for de mange af os, der bor tæt i byerne, har rimeligt gode kobberkabler kan man framadrettet etablere fine forbindelser, med 2 cifrede Mbit/s upload og i rigtigt mange tilfælde over 100 Mbit/s download. Etablering og drift give desuden mulighed for en rimelig kort tilbagebetalingstid, hvilket er afgørende, når alt skal ske på markedsvilkår.

Ligeledes er der et meget stort antal husstande, der allerede har kabel-tv installeret. Her kan man allerede hos fx i store del af Stofas net få 150/50 Mbit/s.

Det store antal brugere har imidlertid øjnene rettet skarpt med den lave pris. For fx mange pensionister er unødige udgifter bare ikke noget de har råd til. De fleste har nogle grundbehov, men bruger ikke al tid på internettet. Der skal ses lidt mail, i fremtiden skrives med kommunen, lægen eller banken. Hvis det går højt skal de Skype lidt.

Lars :)

  • 0
  • 1
Henrik Johansen

Bor i lejlighed så fiber er nok ikke et realistisk håb for mig. Må desværre hutle mig gennem tilværelsen på en 10/1. Min NAS er da sikkert glad for at den så kan få lov til at stå stille det meste af tiden, hvem nyder ikke en stille arbejdsdag :) Hvis TDC fik smidt flere kunder over på fiber, kunne det være at der blev mere plads på kobberet til de kunder som ikke lige står først i køen til fiber... eller hvad ? Kunne kobberet udnyttes bedre hvis der var færre bruger på det ? Hvis de har færre bruger, kan de jo tilbyde højere hastigheder til højere priser. Hvis ja, kunne de jo tjene penge på begge teknologier.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

" Der er i visse debat kredse folk der mener at upload udelukkende er til for deling af pirat software, film, tv osv. "

Fordi uden for den meget begrænsede kreds af Unix/Linux er det det det anvendes til. Ja der er nogle enkelte steder der anvender p2p overførsler legitimt (HBO Nordic, Blizzard, octo pluginet som Eurovision song contest benytter). Ellers er meget store dele af p2p overførsler pirat overførsler hvis man ser på faktiske volumener...

VPN og andre "power" funktioner der kræver høj upload rate er relativt eksoteriske og dermed ikke en usecase man kan basere en foretning på... (Der er for få kunder elle de er som hr. 200 kr smertegrænse ikke et økonomisk interesant markedssegment).

Med de undtagelse der er video conf. og online backup. Og med h.265 og andre next gen video comprimeringer vil upload behovet (på national skala) falde yderligere og de automatiseret lokal backup løsninger (timecapsules/TDCs harddisk dims osv.) virker som om de dækker en pæn del af behovet så fulldisc online backup mest er noget for virksomheder som har pengene til at betale for symmetriske ADSL forbindelser benytter (som ikke er så voldsomt dyre sammenlignet med de priser fiberforbindelser koster).

Så når man ser på efterspørgsel som en funktion af hvad folk er villige til at betale for så lyder TDCs udmelding om begrænset efterspørgsel ikke helt ved siden af...

  • 2
  • 3
Anonym

Fordi uden for den meget begrænsede kreds af Unix/Linux er det det det anvendes til. Ja der er nogle enkelte steder der anvender p2p overførsler legitimt (HBO Nordic, Blizzard, octo pluginet som Eurovision song contest benytter). Ellers er meget store dele af p2p overførsler pirat overførsler hvis man ser på faktiske volumener...

Der er begyndt at komme Dropbox lignende tjenester der benytter sig af P2P protokoller til at flytte data fra en computer til en anden - Bittorrent er selv lige kommet på banen med en tjeneste. Jeg vil ikke blive overrasket over at Bittorrent eller tilsvarende teknologier bliver indbygget i de OS vi sidder med, som en naturlig måde at udveksle data på.

Tallene viser også at når vi har tjenester som Netflix og Spotify, så sker der et fald i pirat downloads alene fordi at nu er tjenesterne der. Så pirat kortet bliver et dårligere og dårligere kort at bruge som argument for at stavnsbinde folket til stærkt udfordret teknologi.

Men hvis du i dag har en data forbindelse der ikke opfordre til at du sender data ud af huset, så er det helt naturligt at du ikke har det forbrugsmønster, men har du en forbindelse der understøtter det, så ser det anderledes ud. Så er det ikke en uoverkommelig ting at gøre brug af offsite backup, cloud services hvor data flyder mellem lokal pc til skyen osv.

  • 1
  • 0
Lars F. Jensen

Så når man ser på efterspørgsel som en funktion af hvad folk er villige til at betale for så lyder TDCs udmelding om begrænset efterspørgsel ikke helt ved siden af...

Det er jo helt basalt her problemet er. Det er vigtigt for at kunne få afskaffet postvæsenet og nedskåret antallet af ansatte i vore kommuner, at absolut alle kan få en vis adgang til internettet.

Det er alle de steder, hvor fru jensen kan klare sig selv, uden at jeg og andre skatteborgere skal betale unødigt i skatter. Når der pga udviklingen er et stigende antal borgere, der skal hjælpes, er det helt fundamentalt vigtigt, at vi anvender billigere løsninger, hvor disse findes.

Det er også vigtigt, at også, ja især, det mindre erhvervsliv i udkantsområder kan holde let og effektiv kontakt med kunder og leverandører.

Men meget mindre end 2020 målsætningen 100/30 Mbit/s kan sagtens klare alle de nødvendige behov, som jeg har hørt om.

Alt der bare smager af et behov for privat 'digitale orgasmer' skal helt selvindlysende være på fuld og hel egenbetaling.

Samfundet og skatteborgerne har mere end rigeligt med 'must be done' opgaver, der skal løses.

Lars :)

  • 0
  • 3
Finn Christensen

Så når man ser på efterspørgsel som en funktion af hvad folk er villige til at betale for så lyder TDCs udmelding om begrænset efterspørgsel ikke helt ved siden af...

Jeg kender en anden version Jacob.... "Pokkers osse sagde skotten, nu havde jeg lige lært hesten at leve af en håndfuld havre om dagen, og så døde den".

At TDC & YouSee koncernen får lov til at drive deres delvis monopolagtige adfærd, med så svag indsats af tilsyn, styrelser og skiftende regeringer, det kan man jo forundres over - men vi vælger hver 4 år de forkerte "dumpapper" til folketinget.

Men at TDC handler som enhver privat forretning, hvor formålet er at trække maksimal gevinst ud af kunderne - kan man dårligt beklage, da det er deres opgave. Og lad kommuner, regioner + staten driver socialkontor samt beskyttede værksteder, det er deres opgave.

  • 1
  • 1
Rasmus Nielsen

Det kan ikke lade sig gøre, med større hastighed på kobbernettet end 100Mbit/10Mbit, den plade har været spillet før "det umulige er kun umuligt, indtil det gøres muligt". teknologi er kun begrænset af vores egne evner til, at komme på nye måder at anvende teknologien på. Det som kan undre med fibernet, er at der i disse år bliver renoveret rigtig mange lejlighedskomplekser rundt om i landet, da boligselskaberne inden 31/12 2012 kunne søge om midler til ombygning, men læser man projekterne, er der stort set ingen lejligheder, der får fibernet lagt ind i ombygningsforløbet, det undre mig meget, at man ikke benytter sådan en mulighed for, at få lagt nye kabler, når man nu alligevel bygger om. Her kommer den så Fibernet bliver kun for de få husejer, størstedelen af dem der bor i lejligheder, får ikke fibernet. TDC burde udskifte de gamle kobberforbindelser, men det er nok et projekt i stil med de gamle kloaker der burde sikres i forhold til stormfloder, der bliver kun talt om det, når der er oversvømmelse, men der bliver aldrig rigtig gjort noget ved problemet.

  • 1
  • 1
Mogens Ritsholm

Kære Rasmus

Du har helt ret.

Der er desværre en simpel sammenhæng, der måske forklarer, at TDC ikke progressivt fremfører en brugsklar fiber helt ud til brugerne ved renoveringer.

TDC ejer oftest det eksisternede fordelingsnet med kobber.

Hvis der også lægges brugsklare fibre helt ud til brugerne ved en renovering, skal TDC efter samtrafkreglerne stille disse til rådighed for konkurrenter, hvis de ikke selv udnytter dem. Og der vil opstå et pres for, at det sker på rimelige prisvilkår.

Da TDC ikke er langt fremme med fuldt fiberbaseret forsyning til private, vil en ellers fornuftig mulighed for at gøre ejendomme fiberklar blot hjælpe konkurrenterne.

Derfor sker det ikke, selv om TDC sikkert fremfører fiber i et vist omfang - men ikke brugsklart helt ud til brugerne.

Det er vel egentlig meget logisk - men måske ikke så samfundsnyttigt.

  • 2
  • 0
Benny Tordrup

For mig at se burde der oprettes et infrastrukturselskab til at forestå udrulning af fiber/vedligholdelse af kobber osv. på samme måde som BaneDanmark er infrastrukturselskab i forhold til DSB og Arriva (og eventuelle fremtidige togoperatører i Danmark).

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

TDC burde udskifte de gamle kobberforbindelser, men det er nok et projekt i stil med de gamle kloaker der burde sikres i forhold til stormfloder, der bliver kun talt om det, når der er oversvømmelse, men der bliver aldrig rigtig gjort noget ved problemet.

Som Mogens Ritsholm har forklaret, så har TDC ingen god grund til at lægge fiber ind.

Jeg syntes faktisk, det mere logiske spørgsmål må være, hvorfor boligselskaberne ikke har grebet knoglen og ringet til et af de mange fiberselskaber, der garanteret med glæde vil skyde fiber ind til alle i boligselskabet - mod betaling selvfølgelig.

Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget...

  • 2
  • 2
Jesper Lund Stocholm Blogger

Bor i lejlighed så fiber er nok ikke et realistisk håb for mig.

Det kommer jo en smule an på, hvor meget du/I vil det. Da vi boede i Valby gik jeg ind i bestyrelsen med det primære formål at få etableret en fiber-forbindelse til ejendommen (63 ejerlejligheder). Vi fik lagt en triple-play løsning ind med telefoni, TV og internet i samtlige lejligheder. Det kostede små 600000 - incl. fremgravning af fiber til ejendommen fra dér, hvor deres fiber på daværende tidspunkt terminerede (som jeg husker det, så var det et par kilometers penge eller lignende).

Løsningen var betalt tilbage i løbet af 5-6 år og var leveret af ComX. Udgifterne (i omegnen af 9000/lejlighed) blev finansieret ved en forøget fællesudgift-betaling på vist nok kr. 149/md i 6 år. En stor del af disse penge kom beboerne tilbage fra dag 1 i form af billigere TV, internet og telefoni, så netto kunne det reelt ikke mærkes af nogen.

  • 4
  • 1
Rasmus Nielsen

Jeg kan godt se for ejerlejligheder, er der muligheder, men ikke for lejemål i store boligselskaber med flere tusinde lejligheder, måske endda fordelt på flere byer. Der kommer nok en dag, hvor der bliver presset tilstrækkeligt på for at lejelejligheder får fibernet, men vi er ikke nået dertil endnu, og så bliver det nok som altid dyreste mulige løsning. Jeg bor i samme boligselskab som min bedste mor også gjorde, så jeg ved at alle lejligheder har selv i tidens løb betalt for Komfurstik, Telefonstik og tv/radioantennestik i tidens løb, flere tusinde kr. hver gang op af beboernes egne lommer, aldrig noget med at boligselskabet har fået et godt tilbud, nej hver gang har beboerne hver især betalt, og tænker i det boligselskab, hvor jeg bor bliver løsningen på fibernet også, at hver enkelt hustand finder de penge det koster at få lagt fiber ind, når nu boligselskabet en dag giver lov til, at man selv køber fibernet og TDC og de andre måske fandt en løsning der var mere langtidsholdbar på, hvem der ejer og styrer fibernettet. Telefonstikket tog trods alt 10 år før, der blev givet tilladelse til, at man selv kunne købe og betale. Hov den bitre side ups undskyld, og jo tak har haft vendt de her ting med boligselskabet, men lidt som at Muhammed skal flytte bjerget, med kun en meget lille teske til hjælp. Kunne bare så godt tænke mig en hurtigere uploadforbindelse end de 10Mbit, jeg bruger rent faktisk mit net til at uploade arbejdsdokumenter af de større, videoer og andre arbejdsopgaver. Fysiknørden i undertegnede tænker , at vi kun har kradset i overfladen af hvad kobbernettet kan, og at vores fulde forståelse af hvor mange elektroner der kan passere et givent tværsnit kun er noget vi ikke har manipuleret nok med, og så er fibernet måske endda ved at blive rullet ud for sent i forhold til de kommende wifi-løsninger, hvor vi jo nok vil se store fremskridt over de næste par år eller 20. Nårh ja og hvad blev der af NESA og SEas idé om at sende net ud til forbrugerne igennem stikkontaktens nul(den blå ledning). Der er mange løsninger der kunne drømmes om, men som sagt hvis bare jeg kunne få min upload op over de 10Mbit, ville jeg være glad, jeg har intern i lejligheden lagt gigabit netkabel, så kom bare med lidt mere nethastighed. Det var fysiknørdesiden.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Hov den bitre side ups undskyld, og jo tak har haft vendt de her ting med boligselskabet, men lidt som at Muhammed skal flytte bjerget, med kun en meget lille teske til hjælp. Kunne bare så godt tænke mig en hurtigere uploadforbindelse end de 10Mbit, jeg bruger rent faktisk mit net til at uploade arbejdsdokumenter af de større, videoer og andre arbejdsopgaver.

En del af at bo i alment boligbyggeri er at man via en demokratisk process kan få ting gennemført. Hvis boligselskabet ikke vil lytte, så må du kontakte bestyrelsen i din afdeling, og så få det taget op til afstemning blandt beboerne.

Vil det hjælpe - måske.

Men hvis du absolut vil have en upload forbindelse på mere end 10 Mbit/s, så kunne du jo evt. kigge på de realistiske alternativer.

Både 3, Telenor og Telia tilbyder LTE abonnementer, og afhængig af hvor du bor, så kan du opleve upload hastigheder hurtigere end de nuværende 10 Mbit/s.

  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

"...teknologi er kun begrænset af vores egne evner til, at komme på nye måder at anvende teknologien på..."

Det er noget vrøvl, fordi det somme tider er rigtigt og til andre tider helt forkert - og så er udsagnet bare uden indhold. Der er meget, der fx er begrænset af lydens hastighed eller i denne verden af Shannons grænse. Der er også meget, der har helt bestemte, ja nærmest lodrette økonomiske grænser. Og udsagnet 'ja men alligevel' udstiller kun den personlige dårskab.

Nu er almennyttige boliger kun en mindre del af boligsektoren og har typisk ikke et flertal af beboere, der har ekstra høje internethastighder, som deres højst prioriterede ønskeudgift. Faktisk vil man til mange beboermøder og afstemninger dårligt kunne komme igennem med blot den billigste løsning.

I en meget stor andel af sådanne boliger er der allerede installeret coax-kabler til kabel-tv. Det vil i rigtigt mange år være en meget hurtig, fortræffelig og prisbillig måde at få adgang til nettet. I mange bare lidt nyere etageejendomme - uanset ejerstatus - er der desuden lagt flere telefon-par ind i hver lejlighed. Her kan man med moderne udstyr let kunne nå betydeligt over 100 Mbit/s med få hundrede meter til fordelerskabet.

Men der er slet ikke samfundsnyttige private anvendelser, der kræver bare i nærheden af 100/30 Mbit/s til boliger, hverken nogle der allerede eksistere eller anvendelser, som man endnu kun har i tankerne.

Kom med bare et eksempel, hvor det gavner mig (=samfundet) at du har en over 100 Mbit/s forbindelse.

Almindelig minder firmadrift har heller ikke anvendelser, der har eller kan tænkes at få behov for hurtigere adgang til internettet. Og et firma behøver ikke kigge midt i en øde skov, blot fordi ejeren synes det er dejligt.

Video on demand er fx udelukkende i 'just for fun' kategorien, men selv en HD film vil med HEVC snarest kunne 'streames' med bare 5-6 Mbit/s.

Det er jo ikke af megen værdi for os andre, at nettet også er meget billigt for de få enkelte, der bor som 'Maren i Kæret'. De serviceres jo i hovedsagen udfra en betragtning om en vis lighed og en minimumsydelse til alle. Det er relevant at fx en landmand kan kommunikere godt med sine aftagere og leverandører. Men tro mig, enhver landmand kan leve med meget mindre end en fiber, bare det er billigt - rigtigt billigt.

Lars :)

  • 4
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

Det med at få andre til at betale uhyrlige summmer for egne lyster til noget helt og aldeles udenfor den økonomiske fornuft er jo ikke kun noget, der kun sker hos fiber-lobbyen i Danmark.

Der er et kendt eksempel fra Alaska, hvor 'kloge' mennesker som fx Sarah Palin og andre mente, at ganske få (<10000) mennesker nødvendigvis måtte have en bro til 2.2 milliarder kroner i stedet for fortsat at skulle sejle for 25 kr med en lille færge når de skulle til byens lufthavn og retur. http://en.wikipedia.org/wiki/Gravina_Island_Bridge

Selv Sarah Palin indså det mindre fornuftige i at bygge broen, da det blev klart for hende, hvor menge penge staten Alaska selv skulle deltage med i projektet.

Imidlertid byggede man alligevel en forbindelsesvej til broen, der aldrig kommer, og som nu bare står ubrugt hen. Jo men her kom alle pengene kom fra det federale budget og skulle ellers bare tilbageleveres. Så hellere bygge en helt unødvendig vej for at få brugt pengene.

Det minder mig altså meget om de kundeejede elselskaber, der ikke ville levere deres over-opsparede kapital tilbage til andelshaverne, men hellere pløje pengene ned i stort set helt urentable fiberkabler.

It's much like the bridge - a "Fibre to Nowhere"

Lars :)

PS! I mit forrige indlæg skrev jeg fejlagtigt 'lydens hastighed' hvor det skulle have været lysets hastighed

  • 0
  • 0
Rasmus Nielsen

Shannons formel er jo en ting man render ind i fra tid til anden, men altså at lysets hastighed eller lydens skulle være begrænsninger er måske lidt voldsomt, jaja der er et par Schrödinger problemer hen ad vejen, men at der er begrænsninger, er måske lidt voldsomt, fysikken har altid haft grænser, men en god del af disse har man jo overskredet i tidens løb (skruen uden enden). Der er mange gange ting vi siger der ikke kan gøres bedre, og så kommer der en, og gør dem bedre, hov noget med H = udvidelsen af universet maks. (Niels Bohr ting). Kan man mærke at dette blot er en måde, at slå hinanden i hovedet med nytteløs viden der ikke bringer os videre.

Almene boligselskaber et minimum af boligmassen, kommer an på hvor man bor i landet, og så er der omkring et sted mellem 500000-750000 almene boliger lidt om man tæller de små udlejnings rækkehuse, og boliger man ikke lige kan kalde lejligheder med. Skal alle have 100/100 Mbit net, folk har forskelligt arbejde, hvor behovet er forskelligt, så måske kan bondemand Hansens Majetærsker godt nøjes med en meget lille forbindelse til GPS´en. Hvordan gavner det Lars at jeg har en stor netforbindelse, hmmm jeg vil bedre kunne arbejde hjemme, og på den måde beholde mit arbejde, og være med til, at betale skat, som i nogen grad hjælper med at betale for de mange services som Lars nyder i det daglige. VOD er ret ligegyldigt, og størstedelen af tvkanalerne måtte de gerne fjerne for min skyld, men det er jo en helt anden snak. så har jeg vist drillet igen.

personlig dårskab altså altså: Personlig forkastelige egenskaber, den er godt nok grov Lars, tror svaret må være, at de udviser en egenskab til, at være en dåre, hvilket jeg synes er trist. ;-)

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Nu skal du måske også passe på, at dine argumenter ikke ender i "nowhere".

Der er sådan set ingen, der for alvor forestiller sig, at der i stort omfang skal investeres offentlige midler i telesektoren.

Det, som er til diskussion, er i stedet, hvorledes der etableres en incitamentstruktur, der kan formidle en videreudvikling og fornyelse på en hensigtsmæssig måde.

Den danske såkaldte markedsdrevede model indebærer, at ansvaret for udviklingen helt gives til konkurrerende operatører. De bygger hver sin infrastruktur, hvorefter vi som kunder kan vælge til og vælge fra.

Det giver en ustabil balance mellem sælger og køber af adgang til infrastruktur.

For køberen kan ikke få sit ønske opfyldt, hvis infrastrukturen ikke er der. Også selv om der er stor betalingsvillighed. I den forstand virker markedet ikke.

Og sælgeren er helt i købernes magt, når infrastrukturen først er bragt frem til kundernes hoveddøre. Varen er sådan set leveret. Den er bare ikke solgt. Så her virker markedet heller ikke balancesøgende, og der opstår let dobbeltinvesteringer.

Derfor er det noget sludder at betragte levering af adgang til infrastruktur på lige fod med andre markedsdannelser mellem leverandører og kunder.

Hvad skal man så gøre for at få hul på bylden på en måde, som gør alle tilfredse?

En del af svaret er kollektivt engagement og dermed også en slags medvirken fra brugerne. Sådan blev alle andre infrastrukturer skudt i gang. Man byggede jo ikke bare et elnet og ventede på interesserede brugere.

Der er brug for nytænkning i Danmark. Og vi behøver bare tage turen over Øresund for at se nytænkningen spire i form af kommunalt engagement, gode vilkår for brugerinitierede netopbygninger og strukturel adskillelse. Det er fyord i Danmark. Hvorfor egentlig?

Men behovet for nytænkning nægter Erhvervsstyrelsen og deres faste støtter at indse.

Statsstøtten til Bornholm er begrænset og den har ingen folkelig støtte.

Bornholmersagen er dybest set udtryk for, at man stædigt fastholder pricippet om at lægge hele ansvaret over på konkurrende operatører, mens kunderne passivt ser til. Når operatørerne ikke tror på en tilsrækkelig kundetilslutning, og det derfor ikke virker, må de have en eller form for støtte, tænker man i Erhvervsstyrelsen.

Men det kommer aldrig til at virke, og det ender i en masse kiv og ballade.

Ny infrastruktur kan kun opbygges effektivt med brugerens aktive kollektive medvirken evt. formidlet via lokale myndigheder og godt gennemtænkte rammer, som vi f.eks. kender det fra varmeplanen.

Det har intet med statstøtte at gøre. Tværtimod.

Det er den markedsbaserede udvikling, der som politik er kørt fast. Og det er i virkeligheden denne forfejlede politik, der nu i mindre grad gives statsstøtte i et fortvivlet forsøg på at opretholde denne helt passive politik lidt endnu.

/Mogens

  • 1
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 0
s_ mejlhede

Video on demand er fx udelukkende i 'just for fun' kategorien, men selv en HD film vil med HEVC snarest kunne 'streames' med bare 5-6 Mbit/s.

Ja og det kan ses på kvaliteten, ved de udbyder som sparre på deres båndbrede, samt om nogen år er der 4k tv, så der ganges med minimum 4.

Så 2 børn og 2 voksne i huset der gerne vil se hvert sit, giver så en minimum båndbrede på 20-30 Mb allerede nu ?

  • 0
  • 1
s_ mejlhede

. Det er relevant at fx en landmand kan kommunikere godt med sine aftagere og leverandører. Men tro mig, enhver landmand kan leve med meget mindre end en fiber, bare det er billigt - rigtigt billigt.

ja og ham og konen er oppe hver morgen kl. 4 for at malke :-)

Men det er sikkert en af de 10-15 ansatte, som også har brug for Internet i løbet af dagen,til alt som styring af sprøjtning, markplanner, foderplanner, regnskaber, skat, indberetninger, løn styring, bank samt simpel underholdning.

  • 2
  • 1
Johnny Olesen

ja og ham og konen er oppe hver morgen kl. 4 for at malke :-)

Men det er sikkert en af de 10-15 ansatte, som også har brug for Internet i løbet af dagen,til alt som styring af sprøjtning, markplanner, foderplanner, regnskaber, skat, indberetninger, løn styring, bank samt simpel underholdning.

Så er det nok heldigt at langt de fleste danske landbrug har mindre end 5 ansatte. Og de fleste ansatte har heldigvis deres egen husstand med eget internet.

Når det er sagt, så kan langt de fleste landmænd sagtens nøjes med en relativ langsom forbindelse. De kan sagtens leve med 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s.

Nu er det ikke fordi landmænd ikke også gerne vil have hurtig internet, men deres arbejdsbehov - ligesom MANGE ANDRE erhvervs - kræver altså ikke død og pine en 100/100 fiberforbindelse.

De fleste landmænd, som kræver mere bredbånd, kræver stabil og hurtig bredbånd, men vægt på stabilitet. Når man sidder yderst på en TDC kobberforbindelse, hvor båndbredden svinger mellem afbrud, 512 Kbit/s og 2 Mbit/s, så ønsker man blot en stabil forbindelse, der er lidt hurtigere. Og den forbindelse kan etableres på mange måder med forskellige teknologier.

  • 1
  • 1
Baldur Norddahl

Man kunne jo stille den lokale filserver/mailserver/domain-controller på en anden fysisk adresse, så at virksomheden bedre overlever brand, vandskade, tyveri etc. Det er ganske stor værdi for mange mindre virksomheder. Faktisk kan det være forskellen på overlevelse eller undergang i tilfælde af ulykker.

Medarbejderne kan måske tænke sig at arbejde hjemmefra nu og da. Der kan det være nyttigt om firmaets servere er tilgængelige med samme hastighed som var man på kontoret.

En moderne landbrugsvirksomhed er ikke længere bare et spørgsmål om at side på traktoren. Det er højteknologiske virksomheder hvor meget planlægges, registreres og processtyres med IT. Ligesom alle andre virksomheder, kan landmanden have gavn af at sikre virksomhedens IT-drift og de ansatte kan få brug for adgang til virksomheden hjemmefra.

Og det er faktisk kun fiber der løser de opgaver på en tilfredsstillende måde.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Og det er faktisk kun fiber der løser de opgaver på en tilfredsstillende måde.

Sludder og vrøvl Baldur.

Du er hermed inviteret til det vestjyske. Hvis du kommer forbi, så skal jeg nok sørge for et par "virksomhedsbesøg" hos et par svinebønder, og så kan vi se, hvor meget båndbredde sådan et moderne landbrug i virkeligheden bruger.

Jo jo - moderne landmænd bruger skam IT hver evig eneste dag, men vi snakker altså ikke om videokonferencer i HD, daglig offsite spejling af mere GB databaser og hjemmearbejdsplader til landbrugsmedhjælperne.

Jo, nogle landmænd bruger da fjernadgang til revisoren, men det kan altså sagtens lade sig gøre på en ganske lille forbindelse på en par Mbit.

Når det er sagt, så bliver det stadig mere vigtig med internetadgang ude i stalden og på traktorer.

  • 0
  • 1
Baldur Norddahl
  • 1
  • 1
Johnny Olesen

Du snakker om hvordan de klarer sig idag uden adgang til fiber, jeg snakker om hvad de kunne hvis nye muligheder var tilgængelige.

Man kan mange ting, hvis man blot har muligheden. Men man har ikke brug for mange ting, når ens behov ikke er større end en browser og en fjernadgang til revisoren.

Kodeordet er "cloud". Efterhånden er det meste flytter ud på nettet og derfor er kapacitetsbehovene også begrænsede. Moderne landmænd bruger online regnskabsprogrammer i en browser, og det meste indberetning til myndigheder og landsbrugscenteret foregår også via en browser.

Mailserver? Alle har en Gmail eller Hotmail konto i dag eller også en hosted exchange hos et af de utallige udbydere, der til spotpriser tilbyder Hosted Exchange.

Jeg vil virkelig gerne kunne følge dit argument med, at folk på landet har brug for super duper hurtig internet, men det er altså begrænset med antallet af virksomheder på landet, der har brug for rasende hurtigt fiberinternet.

  • 1
  • 2
Baldur Norddahl

Man kan mange ting, hvis man blot har muligheden. Men man har ikke brug for mange ting, når ens behov ikke er større end en browser og en fjernadgang til revisoren.

Før internettet blev opfundet, havde man ikke engang brug en browser eller fjernadgang til revisoren... Der var en fax alt rigeligt.

Nu er jeg ikke landmand, så jeg vil ikke rode mig ud i spekulationer om hvad en landmand kan eller ikke kan med de nye muligheder. Min erfaring er blot at langt de fleste virksomheder har servere stående. Og det gælder specielt processvirksomheder, som landmænd nødvendigvis må være. Du kan jo ikke styre den malkemaskine fra en cloud løsning.

Jeg arbejder på bibringe de maksimale muligheder til alle slags virksomheder. Jeg snakker ikke om 100/100, det er jo en ligegyldig hastighed når teknologien bagved er gigabit eller mere. Lige nu er jeg i gang med at indgå et samarbejde med et hostingcenter, så at virksomhederne kan få deres servere ud i et professionelt miljø. Det kan mine gigabit linjer klare, men det vil være utænkeligt på konkurrenternes 100 Mbps (for slet ikke at nævne ADSL).

Jeg ser det ikke som min opgave at fortælle firmaerne at de bare kan droppe deres servere og skifte til en cloud løsning. De har valgt at have servere af en årsag. Men jeg ser det som min opgave at fortælle at det er dumt at have disse servere stående lokalt, hvor der er dårlig kølning, mangelfuld power-backup, mangelfuld brandsikkerhed og tyverisikring og så videre.

Det kan godt være at det kun er en lille bitte ting, men jeg tror på at det giver danske virksomheder en konkurrencefordel når den slags bliver en mulighed.

På samme vis bliver vi en lille smule mere konkurrencedygtige når hjemmearbejdspladser kan få et boost. Mit mål er at man derhjemme skal have gigabit præcis det samme som på kontoret. Det bliver en lille smule nemmere at være på en hjemmearbejdsplads. Det kan være det kun får dig til at blive hjemme en dag ekstra om året, men totalt for samfundet løber den slags op. Og for nogle gør det nok en enorm forskel, hvis virksomheden har et IT-setup hvor man bare er nødt til at have hurtig adgang til en filserver eller lignende.

  • 2
  • 0
Baldur Norddahl

@Mogens

Den danske såkaldte markedsdrevede model indebærer, at ansvaret for udviklingen helt gives til konkurrerende operatører. De bygger hver sin infrastruktur, hvorefter vi som kunder kan vælge til og vælge fra.

Det gælder om at finde en balance. Jeg ser gerne at kommunerne lægger fiberkabler i jorden fra husstandene til et mere centralt punkt. Men derfra skal de holde fingrene væk. Lad private aktører investere i aktivt udstyr.

Jeg siger sådan på grund af min egen virksomhed som jeg er ved at starte. Vi satser som bekendt på at levere gigabit. Men alle de andre aktører har købt 100 Mbps udstyr. Hvis vi var blevet tvunget til at bruge udstyr, som andre har valgt, så kunne vi simpelthen ikke levere gigabit.

Samtidig har andre aktører og myndigheder en tendens til at lave prisstiger på hastighed, selvom der ingen forbindelse er mellem hastighed og omkostninger. Lige nu har TDC lanceret et nyt ADSL produkt kaldet VULA. Her lejer man sig ind på TDCs DSLAM og sørme om 10 Mbps ikke er billigere end 50 Mbps. På trods af at omkostningen ved at levere 10 og 50 er præcis det samme. Det er en omfordelingsnøgle som er smarte for dem der sælger langsomme linjer. Vi sælger hurtige linjer, så vi synes det er enormt usmart :-).

Kommuner og infrastrukturselskaber skal egentlig levere så lidt teknologi som muligt, for at undgå at fastlåse teknologien. Bare levere en rå fiber, så skal vi andre nok finde ud af at levere noget internet på den. Om fiberen bruges med rødt eller blåt lys, og om lyset blinker 10, 100, 1000 eller 10.000 millioner gange per sekund er ligegyldig for dem der lever af at grave i jord og lægge ledninger ned.

  • 1
  • 1
Johnny Olesen

Min erfaring er blot at langt de fleste virksomheder har servere stående. Og det gælder specielt processvirksomheder, som landmænd nødvendigvis må være. Du kan jo ikke styre den malkemaskine fra en cloud løsning.

Det er svært at være uenig i at mange virksomheder vil kunne få en fordel ud af at flytte deres fysiske servere til et datacenter ude i byen. Og ja, i det tilfælde er en fiberforbindelse en ganske fornuftig løsning, hvis der er tale om en stor virksomhed.

Men så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor stor behovet egenligt er. Hvis man vil have en fiberforbindelse til sin virksomhed, så er det ikke noget problem i landets 200 største byer, hvis man ellers vil betale for det. Og da hovedparten af landets større virksomheder ligger i netop disse byer, så er der altså ikke mange virksomheder ude på landet, som har brug for en potent fiberforbindelse.

Jo der skal nok være en enkelt eller to, men så mange er der altså ikke tale om.

Jeg kan sagtens se det logiske i, at en virksomhed har brug for en fiberforbindelse, men det er straks meget værre, når private begynder at klage over, at de ikke kan få en fiber forbindelse.

Jo, der er nok nogle folk der har nogle specielle behov for en lynhurtig internetforbindelse, hvis man dagligt lige skal uploade 50 GB CAD filer eller sende en HD film til Nordisk Film, men reelt set så er det er fåtal af danskere som reelt har brug for en fiberforbindelse med 30 Mbit/s upload.

Jeg har spurgt om det før, og jeg spørger gerne igen - hvad skal ALMINDELIGE danskere brug en hurtig upload til DAGLIG? Jo, der er offsite backup, feribilleder der skal sendes til Bilkas fotoprinttjeneste og en YouTube video med Naboens søn, der kører galt på cykel, men intet af dette er kritisk. Om det tager 1 minutter eller 10 minutter at uploade en YouTube video en gang om måneden er jo ikke det som vælter læsset.

Og så hører jeg igen og igen, om at manglen på uploadhastighed forhindre nye smarte initiativer, produkter og tjenester. Hvilke tjenester eller produkter er der her tale om? Er det noget, som ikke har set dagens lys endnu? Noget der kommer engang i fremtiden? Det var nemlig PRÆCIST de argumenter, fiberselksaberne brugte i tidernes morgen. Nu har mange danskere adgang til fiber - men hvor er de fantastiske bredbåndsslugende tjenester?

  • 0
  • 3
Baldur Norddahl

Nu har mange danskere adgang til fiber - men hvor er de fantastiske bredbåndsslugende tjenester?

Det er da de hurtige forbindelser der har gjort de populære cloud tjenester mulige. Ok, du behøver ikke lige en fiber for de fleste ting, men du behøver noget der er bedre end det man havde dengang.

Vi oplever en ok efterspørgsel på vores produkt, så forbrugerne mener altså vi har en plads her i verden med vores hurtige linjer.

Jeg vil lige sige at vi (gigabit.dk) ikke har nogen planer om at rede landmænd og andre der bor langt ude i en skov. Vi har ikke forsyningspligt og agter naturligvis ikke at begive os ud i noget der ikke er forretning i. Vores mål i livet er at give private og virksomheder inden for bygrænserne adgang til fibernet. Vi kan godt levere til en landmand, men han kommer bare selv til at betale for at få lagt den fiber ned.

  • 2
  • 0
Nicolai Petersen

Nu har mange danskere adgang til fiber - men hvor er de fantastiske bredbåndsslugende tjenester?

Netflix, Youtube, Hulu dr.dk etc. sæt selv flere på. Ingen af disse og lignende tjenester ville være populære i dag hvis vi allesammen sad på en 512/128 linie som for 10 år siden. Heldigvis er der sket en udvikling igennem årene, men jeg forstår ikke hvorfor vi skal stoppe op og blive på det udviklingsstadie som vi er på i dag.

Og når Johnny om lidt kommer med at "Vi kan benytte de mobile teknologier", så kan jeg godt vise store områder i Jylland, på Fur og omkring Limfjorden hvor der i dag ikke er dækning via mobile teknologier.

Så dem der bor der lader vi bare bo i en jordhule, for de kan jo bare flytte?

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Netflix, Youtube, Hulu dr.dk etc. sæt selv flere på. Ingen af disse og lignende tjenester ville være populære i dag hvis vi allesammen sad på en 512/128 linie som for 10 år siden. Heldigvis er der sket en udvikling igennem årene, men jeg forstår ikke hvorfor vi skal stoppe op og blive på det udviklingsstadie som vi er på i dag.

Hvis du går 10 år tilbage, så befinder vi os i 2003. Her er en lille statistik, som er meget interessant: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/10750/infra.pdf

I 2003 kunne 70% af befolkningen få mindst 2 Mbit/s bredbånd, og 50% kunne få 4 Mbit/s.

For ti år siden kunne langt hovedparten af danskerne købe en internetforbindelse, så ville kunne streame både Netflix, Youtube, Hulu dr.dk i 2013...

Hvis udviklingen i båndbredde var stoppet i 2003, så ville vi stadigvæk kunne streame alle de populære tjenester i 2013.

Og når Johnny om lidt kommer med at "Vi kan benytte de mobile teknologier", så kan jeg godt vise store områder i Jylland, på Fur og omkring Limfjorden hvor der i dag ikke er dækning via mobile teknologier.

Store landområder - der er godt nok få steder tilbage, hvor man ikke kan få enten TDC xDSL, mobilt bredbånd eller trådløst internet fra et lokal selskab.

Hvor er disse landområder om man må spørge? Jo, Fur er et godt eksempel, men den manglende mobildækning skyldes ofte ikke teleselskabernes uvilje, men derimod de utallige juridisk problemer med at opsætte mobilmaster tæt på kysten. Spørge bare teleselskaberne og øboerne på Venø.

Men Fur skal nok blive dækket med mobilt bredbånd. Check selv dækningen på øen i uge 38, når Telia og Telenor har slået deres netværk sammen - der burde være en chance for at Fur også bliver dækket med 3G.

Og hvis Fur ikke skulle få 3G/4G mobildækning i denne omgang, så er der altså ingen problemer med at dække øen med 4-5 rundsendere ligesom de har gjort på Samsø. wupti bredbånd til hele øen i løbet af 3 måneder...

Det var så Fur - er der andre STORE områder med problemer?

Så dem der bor der lader vi bare bo i en jordhule, for de kan jo bare flytte?

Nej, selvfølgelig ikke, men lidt omtanke vil være i orden.

Der er f.eks. ingen grund til at bruge flere millioner kroner på at grave fiber ned til 200 husstande i et tyndtbefolket område, hvis man kan løse problemet langt billigere og nemmere med en anden teknologi.

  • 0
  • 2
Mogens Ritsholm

I 2003 kunne 70% af befolkningen få mindst 2 Mbit/s bredbånd, og 50% kunne få 4 Mbit/s.

Jeg kan kun finde tilbage til 2004 vedr. kortlægning af bredbånd:

http://get.dav.itst.rackhosting.com/Publikationer/bredbaand/pdf/Kortlaeg...

Som det fremgår var der medio 2003 595.000 bredbåndstilslutninger i Danmark defineret som mindst 144 kbit/s.

Jeg kender ikke til offentliggjorte dækninger for 2 og 4 Mbit/s fra den gang. Det gik man slet ikke op i. For stort set ingen private brugte disse hastigheder. Langt de fleste havde 256k eller 512k for de højere hastigheder var meget dyre, da trafikelementet var en betydelig omkostning dengang.

Udviklingen mod højere hastigheder er gået meget hurtigere end du indikerer. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om den fortsætter i samme tempo.

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Hvor er disse landområder om man må spørge? Jo, Fur er et godt eksempel, men den manglende mobildækning skyldes ofte ikke teleselskabernes uvilje, men derimod de utallige juridisk problemer med at opsætte mobilmaster tæt på kysten. Spørge bare teleselskaberne og øboerne på Venø.

Thy, Hanherred, Mors, Salling og generelt langs vestkysten. Der er mange steder der kun er edge tilgængelig, også i de store byer i området (Thisted, Struer m.fl.). Sommerhusområderne er ikke meget bedre klædt på, selvom ISP'erne melder om 3G dækning, så kan man sidde og juble med sit 3G USB stick det ene øjeblik, hvorefter man har edge resten af dagen. - Og det var end ikke i højsæsonen, det sker jævnligt. Erfaringerne er baseret på 2 ISP'er, TDC (Samsung Galaxy S3, samt USB stick) og Telia (Nokia E52).

Edit: Prøv en tur ad hovedvej 11 fra ende til anden med en data-forbindelse kørende. Telia smider dig selvfølgelig jævnligt af, deres roaming mellem master fungerer generelt ikke ret godt, hverken på tale eller data, men også med TDC vil du opleve sorte pletter og store edge pletter.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Jeg kan kun finde tilbage til 2004 vedr. kortlægning af bredbånd:

http://get.dav.itst.rackhosting.com/Publikationer/bredbaand/pdf/Kortlaeg...

Som det fremgår var der medio 2003 595.000 bredbåndstilslutninger i Danmark defineret som mindst 144 kbit/s.

Jeg kender ikke til offentliggjorte dækninger for 2 og 4 Mbit/s fra den gang. Det gik man slet ikke op i. For stort set ingen private brugte disse hastigheder. Langt de fleste havde 256k eller 512k for de højere hastigheder var meget dyre, da trafikelementet var en betydelig omkostning dengang.

Du skal kigge på side 8 og 9. Men som du selv skriver, så var der ikke så mange, der havde adgang til bredbånd i 2003, men det betød ikke, at de ikke kunne få det, hvis de ville betale for det...

Og min pointe var sådan set også, at kravet til båndbredde ikke er "eksploderet" siden 2003. Hvis jeg købte en 2 eller 4 Mbit forbindelse i 2003, og aldrig nogensinde havde fået den opgraderet, så ville jeg IKKE være koblet af udviklingen, selvom det netop et et af fiberselskabernes hovedargumenter for at sælge fiber.

Udviklingen mod højere hastigheder er gået meget hurtigere end du indikerer. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om den fortsætter i samme tempo.

Ja, udviklingen er gået hurtigere mht. de båndbredder, som folk kan få, men udviklingen af tjenester der KRÆVER hurtigere båndbredde er slet ikke fulgt med i samme tempo.

Lige pt. er Netflix i HD noget af det mest belastende almindelige danskere lovligt kan bruge deres internetforbindelse til, og det kræver altså kun en stabil 7 Mbit forbindelse - og det er vel at mærke 7 Mbit/s download. Fremtiden Ultra-HD video forventes at blive streamet med omkring 20 Mbit/s, men det er stadigvæk FREMTID, og før almindelige danskere får købt Ultra HD skærme, så er vi henne i år 2017/2018, og det er altså langt ude i fremtiden. Der kan få at ske meget på bredbåndsmarkedet inden 2018.

  • 0
  • 1
Mogens Ritsholm

Her er så kortlægningen fra 2003:

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/225859/bredbaandskortlaegning-2003.pdf

Det er rigtigt, at det er anført, at 70 % principielt kunne få 2 Mbit. Og der blev også udbudt 4 Mbit på kabel-tv hos Yousee. Så de 50 % skal nok passe.

Så du har formelt ret.

Men de 4 Mbit/s på CATV var en showcase, der skulle vise, at det var muligt. Det var meget dyrt og der var stort set ingen kunder. Fo sm sagt havde de fleste private 256k eller 512k.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

Thy, Hanherred, Mors, Salling og generelt langs vestkysten. Der er mange steder der kun er edge tilgængelig, også i de store byer i området (Thisted, Struer m.fl.).

Og du bruger TDC - korrekt?

Alle de områder du nævner har fornuftig mobildækning, men selskabernes dækning varierer. Både Thisted og Struer har fin 3G/4G indendørsdækning - måske du bare skulle skifte til Telenor.

Mors har også fin dækning med TDC og 3, og i løbet af efteråret bliver dækningen fremragende, når Telia og Telenor lægger deres netværk sammen.

Langs vestkysten er der et par områder, men der er godt nok ikke mange tilbage. Lige umiddelbart er kysten ud for Fjaltring det eneste sted, hvor jeg husker, at der er dårlig 3G/4G dækning.

På Thy er der også nogle få problemer langs kysten, men det er altså svært at få lov til at sætte mobilmaster op i nationalparken og langs vestkysten.

Sommerhusområderne er ikke meget bedre klædt på, selvom ISP'erne melder om 3G dækning, så kan man sidde og juble med sit 3G USB stick det ene øjeblik, hvorefter man har edge resten af dagen. - Og det var end ikke i højsæsonen, det sker jævnligt. Erfaringerne er baseret på 2 ISP'er, TDC (Samsung Galaxy S3, samt USB stick) og Telia (Nokia E52).

Hvilket sommerhusområde taler vi her om?

Edit: Prøv en tur ad hovedvej 11 fra ende til anden med en data-forbindelse kørende. Telia smider dig selvfølgelig jævnligt af, deres roaming mellem master fungerer generelt ikke ret godt, hverken på tale eller data, men også med TDC vil du opleve sorte pletter og store edge pletter.

Jeg har faktisk jævnligt kørt på rute 11 mellem Struer og Esbjerg, og jeg kan faktisk have streaming musik kørende på det meste af ruten med en iPhone og Telia. Mellem Spjald og Ørnhøj er der lidt problemer, men ellers er forbindelsen stabil.

Men du skal prøve, at køre turen på hovedvej 11 efter uge 46, når Telia og Telenor har gennemført deres 3G netværkssammenlægning. Så tag en tur fra Esbjerg over Thisted til Aalborg og se hvordan resultatet er.

Hovedvej 11 burde faktisk allerede være ret godt dækket af TDC, hvis man ellers lige husker at indstille ens telefon til udelukkende at benytte 3G. Ellers ryger man ofte på 2G EDGE.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Johnny jeg forstår ikke hvad det er du argumenterer for. Du siger tilsyneladende at 2 Mbps er helt fint idag. Det er indlysende for enhver at forbrugerne ikke er enig med dig. Hvis 2 Mbps var fint, var der ingen der gad betale for en 20 Mbps ADSL, når man kan få lavere hastigheder meget billigere.

Til hvad skal vi bruge dit argument om at der for 10 år siden eksisterede en teknologi, der kan afspille nudagens Netflix i en lavere kvalitet? 2 Mbps er IKKE nok til højeste Netflix kvalitet. Og det kun til én bruger i husstanden forudsat at forbindelsen ikke bliver brugt til andet samtidig. Det er jo IKKE sådan folk bruger Netflix. Vis mig den husstand med Netflix der aldrig gør brug af muligheden for samtidig afvikling på flere devices.

For 10 år siden var det simpelthen ikke muligt at markedsføre en tjeneste som Netflix. Der ville ikke være nok brugere der kunne bruge det og du ville være nødt til at bruge væsentlig ringere kvalitet end det vi har idag.

Netflix fandtes faktisk for 10 år siden i USA, men det fungerede ved at sende DVD film med den almindelige post. Internet var ikke klar til opgaven.

  • 1
  • 0
Lars F. Jensen

Netflix, Youtube, Hulu dr.dk etc. sæt selv flere på. Ingen af disse og lignende tjenester ville være populære i dag hvis vi allesammen sad på en 512/128 linie som for 10 år siden.

Nu laver du en stråmand. Der er ingen, der inden udgangen af 2015 nødvendigvis skal leve med kbit/s hastigheder. Faktisk er ingen nødt til at leve mindre end hastigheden for 4G/LTE bredbånd, forudsat naturligvis de betaler derfor. Afhængig af lokation og 4G antenneforholdene er det mindst flere Mbit/s både op og ned.

Det er ganske enkelt uden betydning, hvilken 'luset' hastighed du faktisk har eller hvor lidt du vil betale. Det er muligt nu eller indenfor ganske kort tid at købe en god og rimelig internetforbindelse for en rimelig omkostning.

Du nævner Netflix som en anvendelse, der skal have høj hastighed, og slet ikke upload hastighed, som denne tråd i særlig grad handler om.

Men Netflix er en fornøjelse, hvor jeg ingen nytte eller glæde har af dit forbrug af videofilm mv. Samfundsnytte er netop, når jeg og andre har gavn af dine aktiviteter. Hvis en arbejdsløs kunne få job og derved gå fra forsørgelse med mine skattekroner og til selv at kunne betale inkl. betale skat, så er det en samfundnyttig aktivitet. Når dine børn går i skole, bliver de bedre til at passe mig og betale min folkepensionist etc. etc. det er samfundsnyttigt.

Men fordi du og dine ser en film, er der ingen nytte/glæde derved - udover for dig og dine. Det skal du betale 100% selv. Det er ikke på nogen måde samfundsnødvendigt at støtte din passive 'flimmer-syge'. Det rager ikke mig eller dig andre dig ukendte samfundborgere om dine ego-behov opfyldes. En TV antenne kan i øvrigt stort set overalt give et betydeligt udvalg af underholdning.

Men derudover er der faktisk kun et ret beskedent behov for download-båndbredde til video-streaming. Netop film, der kan forud komprimeres i en stor computer over lang tid, kan sendes i en BR kvalitet med en meget lav H.265/HEVC bitrate. Det er også en fejl at tro, at fx 4k UHDTV vil kræve 4 gange båndbredde i forhold til 1080p50.

Netflix er i øvrigt et eksempel på en application, der i meget højere grad er et problem i de centrale dele af internettet, hvor alle 'streams' skal passere på vej til dig end på din lokale linie til/fra 'centralen'.

Jeg mangler fortsat et eksempel på en samfundsnyttig application til private eller minder erhverv - eksisterende eller tænkt - der bare kræver over 50/25 Mbit/s ???

Lars :)

  • 2
  • 2
Jan Lunddal Larsen

Lige pt. er Netflix i HD noget af det mest belastende almindelige danskere lovligt kan bruge deres internetforbindelse til, og det kræver altså kun en stabil 7 Mbit forbindelse - og det er vel at mærke 7 Mbit/s download.

Netflix i bedste kvalitet er 12 Mbit, og det er pr. stream. Det er ikke unormalt, at børnene ser hver deres, og forældrene noget tredje.

I øvrigt er din argumentation om at man kan få alt hvis man betale noget trættende efterhånden. Man kan også flyve til månen, hvis man vil betale for det, men det gør det ikke til en realistisk mulighed for flertallet.

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Johnny jeg forstår ikke hvad det er du argumenterer for. Du siger tilsyneladende at 2 Mbps er helt fint idag. Det er indlysende for enhver at forbrugerne ikke er enig med dig. Hvis 2 Mbps var fint, var der ingen der gad betale for en 20 Mbps ADSL, når man kan få lavere hastigheder meget billigere.

Til hvad skal vi bruge dit argument om at der for 10 år siden eksisterede en teknologi, der kan afspille nudagens Netflix i en lavere kvalitet? 2 Mbps er IKKE nok til højeste Netflix kvalitet. Og det kun til én bruger i husstanden forudsat at forbindelsen ikke bliver brugt til andet samtidig. Det er jo IKKE sådan folk bruger Netflix. Vis mig den husstand med Netflix der aldrig gør brug af muligheden for samtidig afvikling på flere devices.

Nicolai Petersen skrev at hverken Netflix, Youtube, Hulu dr.dk osv. ville være populære i dag, hvis vi allesammen brugte en linie som for 10 år siden. Og så tillod jeg at forklare, hvor meget bredbånd man kunne købe for 10 år siden, og hvor mange tjenester, der rent faktisk kan køre på sådan en oldnordisk forbindelse.

For 10 år siden var det simpelthen ikke muligt at markedsføre en tjeneste som Netflix. Der ville ikke være nok brugere der kunne bruge det og du ville være nødt til at bruge væsentlig ringere kvalitet end det vi har idag.

De første online videotjenester begyndte at dukke op i 2003/2004 hvis jeg husker korrekt, og ja kvaliteten var meget ringere end i dag. Men der blev også brug andre former for videokomprimering og udstyret til dekoding var også langt svagere end i dag.

Det var teknisk muligt at markedsføre en Netflix klon i 2003/2004, men der var andre problemer såsom rettighedsspørgsmål.

Vimeo startede f.eks. i 2004 og iFilm startede allerede i 1997, men gik desværre i glemslen da Viacom købte dem i 2005.

Min påstand er, at det ikke var manglen på båndbredde, som forhindrede videotjenesterne. Allerede tilbage omkring årtusindeskiftet var der allerede et veludviklet illegalt videomarked i kraft af manglen på lovlige alternativer.

  • 0
  • 2
Johnny Olesen

Netflix i bedste kvalitet er 12 Mbit, og det er pr. stream. Det er ikke unormalt, at børnene ser hver deres, og forældrene noget tredje.

Nej, det er 7 Mbit/s: https://support.netflix.com/da/node/8735

2 streams á 7 Mbit = 14 Mbit.

Langt de fleste danske husstande kan få en forbindelse, der kan trække 14 Mbit/s.

Personligt, så kører hele familien på en 4G forbindelse fra 3, og selvom den "kun" kan klare 25/8, så har jeg endnu ikke fået en eneste klage fra knægten, der ser Netflix, mens storesøster ser Store Nørd på DR.dk, kæresten streamer sine amerikanske serie fra en alternativ side og mens jeg surfer på nettet, har min online backup kørende og en videopodcast "streamende" på mit Apple TV.

I øvrigt er din argumentation om at man kan få alt hvis man betale noget trættende efterhånden. Man kan også flyve til månen, hvis man vil betale for det, men det gør det ikke til en realistisk mulighed for flertallet.

Akkurat lige så trættende som det er at høre på, at vi bare alle sammen skal have 100/100 Mbit fiber, og så kommer der alverdens tjenester, udvikling, fremskridt og velstand til alle danskere???

Og så er det jo rigtigt, at man kan få hvad man er villig til at betale for. Den største udfordring i Danmark er åbenbart, at TDC ikke vil sælge fiber i Nordsjælland til fornuftige priser - det problem pisser en masse mennesker af, og det skal hele verden høre om igen og igen.

  • 1
  • 2
Johnny Olesen
  • 0
  • 1
Anonym

Men Netflix er en fornøjelse, hvor jeg ingen nytte eller glæde har af dit forbrug af videofilm mv. Samfundsnytte er netop, når jeg og andre har gavn af dine aktiviteter. Hvis en arbejdsløs kunne få job og derved gå fra forsørgelse med mine skattekroner og til selv at kunne betale inkl. betale skat, så er det en samfundnyttig aktivitet. Når dine børn går i skole, bliver de bedre til at passe mig og betale min folkepensionist etc. etc. det er samfundsnyttigt.

Underholdnings-/oplevelsesbranchen omsætter faktisk for en pæn andel (http://m.business.dk/?article=2458972-Vi-bliver-underholdt-for-11.000-mi... - indeholder også EU tal) så det passer ikke helt når du siger at andres underholdning ikke gavner dig (skatter, folk i arbejde, dansk underholdning der bliver eksporteret og eksponeret i Netflix/hulu osv.).

Om det skal være fiber eller LTE der skal drive det kommer i dag lidt ud på hvor meget trafik man vil ofre på det. I vores hjem tror jeg at LTE hurtigt kunne blive en meget dyr fornøjelse, og vi ville blive nødt til at droppe IPTV fra samme leverandør som vores internet

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

Underholdnings-/oplevelsesbranchen omsætter faktisk for en pæn andel (http://m.business.dk/?article=2458972-Vi-bliver-underholdt-for-11.000-mi... - indeholder også EU tal) så det passer ikke helt når du siger at andres underholdning ikke gavner dig (skatter, folk i arbejde, dansk underholdning der bliver eksporteret og eksponeret i Netflix/hulu osv.).

Men den underholdning behøves ikke komme via Internettet. Du kan leje din film i blockbuster og du kan se TV2 Film eller gå i biografen. Anyway, nu er vi langt fra emnet.

Om det skal være fiber eller LTE der skal drive det kommer i dag lidt ud på hvor meget trafik man vil ofre på det. I vores hjem tror jeg at LTE hurtigt kunne blive en meget dyr fornøjelse, og vi ville blive nødt til at droppe IPTV fra samme leverandør som vores internet

Jo, men så bruger du vel også mere end 1 TB data hver måned, som man f.eks. kan købe hos teleselskabet 3?

Jeg syntes min familie er storforbrugere af data, men sidste måned nåede vi kun op på 120 GB, men det var heller ikke vejr til at sidde indenfor. Men selvom vi bruger streaming og online hver evig eneste dag, så er vi ikke i nærheden af 1 TB data på en almindelig måned.

Der er heller ingen grund til at IP-TV er bundet til din netforbindelse, men sådan fungerer det jo i dag. Der findes dog IP-TV leverandører, som ikke kræver at man køber en forbindelse fra dem, men så mangler der nok nogle TV-programmer.

  • 1
  • 2
Mogens Ritsholm

Fremragende indlæg! Lars formulerer lige nøjagtig det, som jeg tænker.

Er I ikke måske bare lidt navlebeskuende?

Nye distributionsformer påvirker hele medie- og filmbranchen.

Kunne det ikke tænkes, at det mere direkte forbrug via netflix mv. giver en større alsidighed og højere kvalitet i disse brancher, og at det dermed også indirekte får en gunstig effekt på flow-tv.

Kunne det ikke tænkes, at bortfald af mellemledet i form af TV-pakker og DVDer i brugsen giver bedre økonomi for produktionen af materiale ?

Hvilken betydning har det for dansk produceret materiale?

Så selv om man ikke er fan af TV og film, vil det påvirke ens adgang til medier af alle arter, når teknologien ændrer landskabet.

Se bare på musikbranchen.

Om det så har en samlet god effekt for alle, kan jeg ikke sige. Men ligegyldigt er det næppe for nogen.

  • 2
  • 1
Johnny Olesen

Jo man kan sagtens tænke sig til, at nye distributionsformer giver nye indtægtsmuligheder.

Men det betyder ikke, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, at bruge 30.000 kroner pr. husstand, så alle danskere kan se 8 streams af Netflix, når man nu kan bruge 3000 kr. og opnå det samme.

Og så er vi faktisk tilbage til den evindelige diskussion om hvorfor er SÅ vigtigt med højere uploadhastigheder, når langt de fleste danskere ikke har noget reelt brug for højere hastigheder end de kan få med xDSL, mobilt bredbånd eller via Wi-Fi løsninger.

Jeg er ikke imod, at elselskaberne bruger milliarder af kroner på deres lille fibereventyr, men man skal altså ikke tage skyklapperne på overfor andre muligheder.

Jeg mener stadigvæk, at Skyline rent samfundsøkonomisk valgte den rigtige løsning med deres trådløse netværk.At de så markedsførings, ledelsesmæssigt og teknoologimæssigt tog nogle forkerte beslutninger, det er så en anden sag.

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Og du bruger TDC - korrekt?

Alle de områder du nævner har fornuftig mobildækning, men selskabernes dækning varierer. Både Thisted og Struer har fin 3G/4G indendørsdækning - måske du bare skulle skifte til Telenor.

Mors har også fin dækning med TDC og 3, og i løbet af efteråret bliver dækningen fremragende, når Telia og Telenor lægger deres netværk sammen.

Langs vestkysten er der et par områder, men der er godt nok ikke mange tilbage. Lige umiddelbart er kysten ud for Fjaltring det eneste sted, hvor jeg husker, at der er dårlig 3G/4G dækning.

På Thy er der også nogle få problemer langs kysten, men det er altså svært at få lov til at sætte mobilmaster op i nationalparken og langs vestkysten.

En tur på gågaden/midtbyen i Thisted viser ikke "fornuftig dækning", nærmere "svingene kvalitet". Nu sidder du vidst og kigger på selskabernes dækningskort. De er på ingen måde retvisende for den faktiske oplevelse og jeg får ofte fornemmelsen af at mange debattører i mobildæknings-debatten ikke har været uden for byskiltene i de 10 største byer i Danmark. Mange af argumenterne om "god dækning" klinger hult.

Som jeg skrev længere ned i mit indlæg, så det TDC og Telia.

Hvilket sommerhusområde taler vi her om?

Specifikt Klitmøller. Jeg vil dog sige dækningen er blevet bedre i år, hvor det rent faktisk er muligt at få 3G i længere perioder og er ikke bare et fatamorgana.

Jeg har faktisk jævnligt kørt på rute 11 mellem Struer og Esbjerg, og jeg kan faktisk have streaming musik kørende på det meste af ruten med en iPhone og Telia. Mellem Spjald og Ørnhøj er der lidt problemer, men ellers er forbindelsen stabil.

Men du skal prøve, at køre turen på hovedvej 11 efter uge 46, når Telia og Telenor har gennemført deres 3G netværkssammenlægning. Så tag en tur fra Esbjerg over Thisted til Aalborg og se hvordan resultatet er.

Hovedvej 11 burde faktisk allerede være ret godt dækket af TDC, hvis man ellers lige husker at indstille ens telefon til udelukkende at benytte 3G. Ellers ryger man ofte på 2G EDGE.

Fedt. Det er ikke helt samme gode oplevelse med en VPN-forbindelse. 2 mand der sidder og er "offline" i et par timer er ikke god forretning og det er heller ikke verdens mest spændende køretur, så det er rart hvis man kan turen uden at frygte at blive smidt kort efter igen.

  • 1
  • 0
Johnny Olesen

En tur på gågaden/midtbyen i Thisted viser ikke "fornuftig dækning", nærmere "svingene kvalitet". Nu sidder du vidst og kigger på selskabernes dækningskort. De er på ingen måde retvisende for den faktiske oplevelse og jeg får ofte fornemmelsen af at mange debattører i mobildæknings-debatten ikke har været uden for byskiltene i de 10 største byer i Danmark. Mange af argumenterne om "god dækning" klinger hult.

Som jeg skrev længere ned i mit indlæg, så det TDC og Telia.

Nej, nej - det er skam mine oplevelser jeg beskriver.

Det er godt nok et år siden jeg sidst var i Thisted, men der var altså fuld skrald på 3G dækning i Thisted midtby inkl. gågaden (også indendørs) med Telenor.

Specifikt Klitmøller. Jeg vil dog sige dækningen er blevet bedre i år, hvor det rent faktisk er muligt at få 3G i længere perioder og er ikke bare et fatamorgana.

Og det er fordi blandt andet Telenor har opgraderet med DC-HSPA+ 2100 MHz i Klitmøller - mener det var i foråret det skete. På standen syd for Klitmøller vil der dog stadigvæk være udfordringer. Det er så alle former for radiokommunikation inkl. Tetra der er udfordringer med i det område.

TDC kommer med LTE800 i Klitmøller, og så burde der være hul igennem til de fleste sommerhuse i området.

Fedt. Det er ikke helt samme gode oplevelse med en VPN-forbindelse. 2 mand der sidder og er "offline" i et par timer er ikke god forretning og det er heller ikke verdens mest spændende køretur, så det er rart hvis man kan turen uden at frygte at blive smidt kort efter igen.

Sæt dit udstyr til kun at køre 3G næste gang - det kan man på de fleste USB modems og en del telefoner. EDGE er specielt en udfordring hvis man bruge TDC, da TDCs netværk rigtig gerne vil have ens terminal over på 2G (EDGE), så snart dækningen ikke er 100% perfekt.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Men det betyder ikke, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, at bruge 30.000 kroner pr. husstand, så alle danskere kan se 8 streams af Netflix, når man nu kan bruge 3000 kr. og opnå det samme.

jeg deler slet ikke dit syn på økonomi.

Er det fornuftigt, at folk rejser til Mallorca og bruger valuta, når de i stedet kunne tage til Løkken?

Er det fornuftigt, at mange bruger store beløb på modetøj og gadgets, når man bare kan købe det billigt i Bilka?

Svaret er, at det er fornuftigt, hvis det kan hænge økonomisk sammen.

Sådan er vores system. Vi gør os ikke til dommere over folks adfærd.

Og det er ligegyldigt om bredbånd kræver 10.000 eller 30.000 i investering pr. husstand.

Hvis det kan skrues sammen på en måde, så det hænger økonomisk sammen og ikke kræver væsentlig offentlig støtte, er det pr. definition fornuftigt.

Det, som er det afgørende spørgsmål, er, om man med andre modeller end den rene operatørmodel og markedsbaserede passive tilgang i Danmark kan få det til at hænge bedre sammen med ny infrastruktur.

Og her er det så, at jeg igen og igen peger på Sverige, som har udviklet nogle rigtig spændende modeller, der hurtigt udbreder fiberbredbånd og andre løsninger i udkantssverige.

Om ikke andet er det da intellektuelt spændende. Og måske kunne der gøres noget lignende i Danmark ?

Når I nu ikke gider at se film og TV, kunne I måske bruge lidt af tiden på at nærstudere udviklingen på Gotland:

http://www.bredbandgotland.se/

Det er faktisk rigtig spændende, når man går ned i detaljerne i deres modeller. Og det er ihvertfald en påfaldende forskel i forhold til tilgangen på Bornholm.

  • 2
  • 0
Johnny Olesen

jeg deler slet ikke dit syn på økonomi.

Er det fornuftigt, at folk rejser til Mallorca og bruger valuta, når de i stedet kunne tage til Løkken?

Vi er langt fra emnet, men nej, det er ikke ønonomisk fornuftigt at bruge penge på ferie i udlandet, hvis de samme penge i stedet for gik til ferie i Løkken. Der hvor det giver bonus for Danmark, det er IKKE ved forbruget i Spanien eller selve rejsens pris, men derimod de indtryk/erfaringer som danskerne tager med hjem og produktudvikler udfra.

Det ærgre mig, at jeg ikke kan huske, hvor jeg har læst en længere videnskabelig forklaring på netop dette fænomen med økonomi og udenlandsrejser, men jeg skal nok lige linke til det, hvis jeg får hukommelsen tilbage.

Er det fornuftigt, at mange bruger store beløb på modetøj og gadgets, når man bare kan købe det billigt i Bilka?

Svaret er, at det er fornuftigt, hvis det kan hænge økonomisk sammen.

De penge som du har brugt i Bilka på importerede varer kunne måske være brugt bedre ved at købe ind billigt i REMA1000, hvor købmanden er lokal og betaler sin skat lokalt, og derefter kunne du bruge de sparede penge på en håndværket, der udskifter dit køkken til ét nyt, der selvfølgelig også er produceret i Danmark.

  • 1
  • 1
Johnny Olesen

En tur på gågaden/midtbyen i Thisted viser ikke "fornuftig dækning", nærmere "svingene kvalitet". Nu sidder du vidst og kigger på selskabernes dækningskort. De er på ingen måde retvisende for den faktiske oplevelse og jeg får ofte fornemmelsen af at mange debattører i mobildæknings-debatten ikke har været uden for byskiltene i de 10 største byer i Danmark. Mange af argumenterne om "god dækning" klinger hult.

Som jeg skrev længere ned i mit indlæg, så det TDC og Telia.

Lad os lave en deal.

I uge 35 bliver hele Thisted, det meste af Thy, Thyholm og Mors dækket af Telia og Telenors nye samlede netværk.

Læs om planen her: http://telia.dk/netvaerk

Så i uge 36 kunne du lige tage din gamle Nokia E52 (der er ikke just har er en høg til at fange signal - bruger selv en på arbejde) og så tager du en tur igennem Thisted midby, rund på Thy, Mors og Thyholm og ser om dækningen stadigvæk er så horribel, som du tidligere har oplevet.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson
  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

En del af at bo i alment boligbyggeri er at man via en demokratisk process kan få ting gennemført.

Og sådan er det jo også i grundejerforeninger og ejerforeninger - bestyrelsen er et godt sted at starte.

Jeg tror, at grunden til, at jeg lykkedes så relativt smertefrit med mit projekt (men tro mig - det var hårdt arbejde at indhente tilbud, sammenligne priser etc), så var det at jeg kunne vise, at ComX var det billigste af de tre-fire alternativer vi kiggede på, at man ville begynde at spare penge fra dag 1 (med antagelse om, at man havde internet og TV via TDC etc) samt at prisen alt i alt var så relativt lav (kr. 149/md pr. medlem), at det ikke betød det store i den daglige husholdning. Hvis vi havde fremlagt et tilbud med up-front betaling på kr. 9000, så var det nok ikke gået.

Der er rigtignok mange steder og boligforhold, hvor man ikke kan gøre som vi gjorde - men der er dælme også mange steder, hvor det bare er et spørgsmål om at komme i gang.

(og gud hvor jeg savner min synkrone fiber til næsten ingen penge, nu hvor jeg bor i TDCs 20/2-land)

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Det minder mig altså meget om de kundeejede elselskaber, der ikke ville levere deres over-opsparede kapital tilbage til andelshaverne, men hellere pløje pengene ned i stort set helt urentable fiberkabler.

Vil de så ikke det ? De er jo kundeejede, så jeg tror altså ikke helt den holder. Mener at kunne huske at en af udfordringerne var at de >ikke< måtte sætte prisen ned på el, da det ville medføre et større forbrug og derfor større forurening, så DK ikke kunne overholde de lovede Co2 kvoter.

Ovenstående kan jeg forstå, og derfor er alternativet jo reelt ikke så dårligt i min optik. Fiber er gravet ned og IT infrastrukturen løftet gevaldigt i DK. Jeg har ikke nogen andre gode ideer til, hvordan pengene skulle betales tilbage til kunderne...

  • 1
  • 1
Jesper Lund Stocholm Blogger

Du kunne jo også ringe til Dansknet og få en 40/5 forbindelse til 15 kroner mere end du giver hos TDC i dag.

Hold da op ... hvorfor har jeg aldrig hørt om dem? kr. 279/md + 19/md for fast IP - det er vist mere eller mindre præcist, hvad jeg betaler i dag for TDC Erhverv medarbejderbredbånd.

Hvordan er erfaringerne med Dansknet sådan generelt?

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Samtidig har andre aktører og myndigheder en tendens til at lave prisstiger på hastighed, selvom der ingen forbindelse er mellem hastighed og omkostninger. Lige nu har TDC lanceret et nyt ADSL produkt kaldet VULA. Her lejer man sig ind på TDCs DSLAM og sørme om 10 Mbps ikke er billigere end 50 Mbps. På trods af at omkostningen ved at levere 10 og 50 er præcis det samme. Det er en omfordelingsnøgle som er smarte for dem der sælger langsomme linjer. Vi sælger hurtige linjer, så vi synes det er enormt usmart :-).

Det er lige nøjagtigt hvad jeg altid har sagt. Der er absolut ingen idé i at begrænse hastigheden på f.eks. fiber. Alligevel er det sådan et levn fra gamle dage med at differentiere prisen. El-selskaberne har heller ikke forstået det. De kan ikke forstå at de har så svært ved at konkurrere mod ADSL. Men de sælger jo også et sammenligneligt produkt, selvom de kunne udskille sig uden de store problemer...

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Mit lokale elselskab måtte da gerne sende mig en nul faktura eller to for mit elforbrug. Det skal de da ikke høre nogle klager over.

Ja, men nu er det altså penge der er i overskud for flere år siden. Boede du samme sted, og hvem skal have penge retur og hvem skal ikke ? Og hvem skal være dommer over hvem der skal og hvem der ikke skal ?

Der er >mange< problemstillinger....

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Re: Ejerlejligheder

(og gud hvor jeg savner min synkrone fiber til næsten ingen penge, nu hvor jeg bor i TDCs 20/2-land)

Du kunne jo også ringe til Dansknet og få en 40/5 forbindelse til 15 kroner mere end du giver hos TDC i dag.

Også er vi tilbage til den klassiske. Her er en forbruger, som gerne vil have mere hastighed og gerne vil betale for det. Bliver spændende at se om Jesper's kobber (Som jo er leveret af TDC), kan bære 40/5 Mbit/s og han derfor kan få det.. Jeg har prøvet mange gange (hjulpet andre), men 20/2 har været det hurtigste der kunne leveres, når det kom til stykket. Årsagen har været dårligt kobber, for langt fra centralen, krydstale osv. osv...

Prøve lige engang at læse hvad Mogens skrev tidligere....

  • 2
  • 0
Johnny Olesen
  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Og når Johnny om lidt kommer med at "Vi kan benytte de mobile teknologier", så kan jeg godt vise store områder i Jylland, på Fur og omkring Limfjorden hvor der i dag ikke er dækning via mobile teknologier.

Generelt er der rigtig god mobildækning. Det der i min optik ødelægger det er at mobilselskaberne sælger bredbånd som fast forbindelse. Det hvor det går galt er som regel netop steder, hvor der ikke er de store alternativer, f.eks. er der kun >meget< langsomt og ustabilt ADSL. Hvis så mobilselskaberne kunne levere en stabil forbindelse, men det er netop her kæden ryger af. Jeg oplever rigtigt meget at folk er trætte af mobiltbredbånd, og kigger jeg ordentligt efter, så er det følgende: 1. Der er én mast der dækker et stort område. 2. Da der ikke er så mange kunder i området, så bliver der ikke opsat nye master. 3. Alternative forbindelser virker ikke så godt eller er meget langsomme, så mobiltbredbånd vælges. 3. Det viser sig så at det heller ikke er stabilt. Snarere tværtimod. Hvorfor ? Jo, alle i området har mobiltbredbånd og er på på samme tid. Vil de gerne have noget andet ? Ja, men Hr. og Fru Jensen er ikke klar over mulighederne (Som f.eks. Samsø net) og lever så med det.

Generelt har de hårdt prøvede folk ude på landet ikke andre alternativer. (Indtil elselskaberne kommer forbi). Men det har vi byfolk svært ved at forstå, for vi har både VDSL, 4G, Fiber, COAX og vi kan punktsvejse under vand....

  • 1
  • 0
Jens Jönsson

Men det betyder ikke, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, at bruge 30.000 kroner pr. husstand, så alle danskere kan se 8 streams af Netflix, når man nu kan bruge 3000 kr. og opnå det samme.

Mange glemmer altså hvorfor vi har så mange antenneforeninger i Danmark. Var det ligeså dyrt, eller lige så billigt at grave COAX kabler ned dengang (1970 priser), som det er i dag ? Er de net betalt af, og hvilke priser bliver der leveret til ? Har det været samfundsøkonomisk at etablere dem ?

Var det samfundsøkonomisk fornuftigt at bygge Storebæltsbroen ? Tænk på alle dem man talte om dengang blev arbejdsløse.

Fakta er jo netop at infrastruktur er samfundsøkonomisk at bygge (og vedligeholde). Om det er fiber, veje, vandledninger eller andet...

  • 1
  • 1
Johnny Olesen

Mange glemmer altså hvorfor vi har så mange antenneforeninger i Danmark. Var det ligeså dyrt, eller lige så billigt at grave COAX kabler ned dengang (1970 priser), som det er i dag ? Er de net betalt af, og hvilke priser bliver der leveret til ? Har det været samfundsøkonomisk at etablere dem ?

Var det samfundsøkonomisk fornuftigt at bygge Storebæltsbroen ? Tænk på alle dem man talte om dengang blev arbejdsløse.

Fakta er jo netop at infrastruktur er samfundsøkonomisk at bygge (og vedligeholde). Om det er fiber, veje, vandledninger eller andet...

Vi har mange (relativ nyere) antenneforeninger, hvor det blev skrevet ind i lokalplanerne for mange områder, at folk SKULLE TVINGES ind i en antenneforening. Det blev gjort for at undgå en skov af paraboler eller store antenner.

Dengang mange af de helt gamle antenneforeninger blev oprettet, da var det for at kunne tage udenlandsk TV fra f.eks. Tyskland, og de blev ikke oprettet pga. det gavnede samfundsøkonomien.

Storebæltsbroen var et plus for samfundsøkonomien fra dag 1, hvilket også fremgik i undersøgelserne FØR broen blev bygget. At gevinsten blev så stor kom dog bag på alle.

  • 1
  • 0
Jens Jönsson

Dengang mange af de helt gamle antenneforeninger blev oprettet, da var det for at kunne tage udenlandsk TV fra f.eks. Tyskland, og de blev ikke oprettet pga. det gavnede samfundsøkonomien.

Jeg snakker ikke om at de blev etableret for at gavne samfundsøkonomien. Hvor læser du det ?

Min pointe er at de absolut heller ikke var gratis at etablere og at mange i dag er skræmt af kr. 30.000,- hvilket nok var omtrent samme pris dengang i datidskroner...

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Storebæltsbroen var et plus for samfundsøkonomien fra dag 1, hvilket også fremgik i undersøgelserne FØR broen blev bygget. At gevinsten blev så stor kom dog bag på alle.

Men at elselskaberne pumper milliarder ud i etablering af fiber mener du ikke gavner samfundsøkonomien. Sig det til dem der har gravet kilometervis af fiber ned. De er nok glade for deres job og de penge de tjener på det...

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Men at elselskaberne pumper milliarder ud i etablering af fiber mener du ikke gavner samfundsøkonomien. Sig det til dem der har gravet kilometervis af fiber ned. De er nok glade for deres job og de penge de tjener på det...

Det som jeg siger er, at set med mine briller, så ville det gavne samfundsøkonomien meget mere, hvis de mange milliarder var sendt tilbage til elkunderne.

Jo, det gavner samfundsøkonomien, når elselskaberne graver fiber ned, men pengene kunne være brugt til så meget andet, som også ville gavne samfundsøkonomien.

Men jeg respekterer fuldt ud, at elselskabernes ejere/kunder havde en anden opfattelse af, hvordan pengene skulle forvaltes.

Det havde dog været langt billigere, hvis elselskaberne havde brugt pengene på at udrulle et trådløst netværk i hele landet. Selvom Skyline crashede med et brag, så var ideen fremragende. Havde alle elselskaber brugt 20% af de penge de har lagt i fiberen, så havde vi i dag et landsdækkende trådløst netværk baseret på LTE, hvor alle danskere havde adgang til hurtig internet. Og så kunne de have brugt de resterende 80% til andre formål - såsom at betale pengene tilbage til deres ejere/kunder.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Hold da op ... hvorfor har jeg aldrig hørt om dem? kr. 279/md + 19/md for fast IP - det er vist mere eller mindre præcist, hvad jeg betaler i dag for TDC Erhverv medarbejderbredbånd.

Hvordan er erfaringerne med Dansknet sådan generelt?

Du må da godt lige vende tilbage med en status, hvis Dansknet kan levere hos dig. Ellers burde 3 kunne levere LTE dækning hos dig, og der vil du også kunne få en høj upload på 6-10 Mbit/s hvis du altså kan holde dig under 1000 GB data pr. måned.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Og så kunne de have brugt de resterende 80% til andre formål - såsom at betale pengene tilbage til deres ejere/kunder.

De kan jo netop ikke betale pengene tilbage ?!? Så med det forslag, ville de stadig have en stor pengetank....

Den trådløse teknologi rykker sig så hurtigt at et LTE net hurtigt bliver forældet, hvorfor vi ender i Skyline situationen igen.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Den trådløse teknologi rykker sig så hurtigt at et LTE net hurtigt bliver forældet, hvorfor vi ender i Skyline situationen igen.

Nej ikke helt. Der er en klar defineret fremtidig opgraderingsplan bag LTE, og de fleste teleselskabers nuværende udstyr er allerede forberedt til LTE. Mange selskaber kan genbruge store dele af deres netværk da de allerede har singleRAN enheder og antenner der kan f.eks. kan køre 1800 MHz.

Genbrug af udstyr, "simpele" opgradering og klart defineret fremtidsplaner for standarden er vejen frem.

Problemet med Wi-Max var at de fleste selskaber startede fra bunden med helt nyt udstyr, og der var reelt set ingen opgraderingsplan for standarden, da det hele faldt fra hinanden.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Nej ikke helt. Der er en klar defineret fremtidig opgraderingsplan bag LTE, og de fleste teleselskabers nuværende udstyr er allerede forberedt til LTE. Mange selskaber kan genbruge store dele af deres netværk da de allerede har singleRAN enheder og antenner der kan f.eks. kan køre 1800 MHz.

Genbrug af udstyr, "simpele" opgradering og klart defineret fremtidsplaner for standarden er vejen frem.

Men elselskaberne skulle jo netop etablere et nyt net. Ikke et eksisterende.

Jeg er med på, at én opgradering er "nem" ud fra at du ikke nødvendigvis behøver at skifte alt udstyr, men du skal stadig skifte udstyr. Det skal man også med fiber, men det er i en helt anden målestok set i forhold til mobilteknologi.

Men nu er situationen den, at elselskaberne kan ikke udbetale penge til deres kunder (ejere), de kan ikke sænke el-priserne, ja så synes jeg faktisk det er et fint alternativ at etablere fiber. Det løfter Danmark og giver nogle nye muligheder.

At elselskaberne så kører med lukkede net, kan jeg ikke forstå. De burde være åbne, så andre udbydere kunne få plads og tilbyde tjenester.

  • 0
  • 0
Jens Åge Holm

Det havde dog været langt billigere, hvis elselskaberne havde brugt pengene på at udrulle et trådløst netværk i hele landet. Selvom Skyline crashede med et brag, så var ideen fremragende. Havde alle elselskaber brugt 20% af de penge de har lagt i fiberen, så havde vi i dag et landsdækkende trådløst netværk baseret på LTE, hvor alle danskere havde adgang til hurtig internet. Og så kunne de have brugt de resterende 80% til andre formål - såsom at betale pengene tilbage til deres ejere/kunder.

Trådløst kan ikke erstatte trådede internetforbindelser - det kan supplere. TDC siger selv, at deres 20 MHz. spektrum i 800 MHz. vil blive kvalt lynhurtigt, hvis der flyttes væsentlige mængder DSL kunder over på det i bare lidt tættere bebyggede områder (sagt på en konference i Ingeniørhuset sidste efterår). Landsdækkende trådløst som "DSL replacement" virker ikke, når der de fleste steder er trådede alternativer. Skyline prøvede og fejlede. Sonofon gjorde det samme for godt ti år siden. Listen af udfordringer er lang - f.eks. sådan noget som at ikke alle må installere en udendørs antenne, som er nødvendig for at sikre høj hastighed og høj stabilitet. Ligeledes er Line-of-sight et must, hvis det skal virke ordentligt i de frekvensbånd, hvor der er god plads - og det kan ikke opnås alle steder. Elselskabernes fiberudrulning kunne også nemt have været gjort mere effektiv, hvis der var lavet et selskab fra starten, og der blev lagt en platform ovenpå (aktivt udstyr, IT systemer, kundeservice etc.). Men det antager jeg var helt utopi at nå til enighed om i de glade opstartsdage - der vidste alle selv bedst.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Trådløst kan ikke erstatte trådede internetforbindelser - det kan supplere. TDC siger selv, at deres 20 MHz. spektrum i 800 MHz. vil blive kvalt lynhurtigt, hvis der flyttes væsentlige mængder DSL kunder over på det i bare lidt tættere bebyggede områder (sagt på en konference i Ingeniørhuset sidste efterår).

Det er sjovt at ordet "erstatte" altid dukker op i disse debatter. En 1:1 erstatning vil være kostbar, teknisk besværlig - men ikke umulig. Jeg vil ikke anfægte TDCs påstand, da jeg sådan set er enige i den i den kontekst påstanden blev fremført - men LTE kan både supplere og erstatte xDSL i mange områder.

Det er udelukkende et spørgsmål om antallet at mobilmaster, hvor meget spektrum man har til rådighed og i sidste ende økonomien og konkurrencen.

Man kan også påstå, at Wi-Fi baserede løsninger ikke kan erstatte xDSL, men det er jo modbevist til UG på Samsø.

Landsdækkende trådløst som "DSL replacement" virker ikke, når der de fleste steder er trådede alternativer. Skyline prøvede og fejlede. Sonofon gjorde det samme for godt ti år siden. Listen af udfordringer er lang - f.eks. sådan noget som at ikke alle må installere en udendørs antenne, som er nødvendig for at sikre høj hastighed og høj stabilitet. Ligeledes er Line-of-sight et must, hvis det skal virke ordentligt i de frekvensbånd, hvor der er god plads - og det kan ikke opnås alle steder.

Sonofon fejlede fordi det kun var på hvert femte mobilmast, at de kunne opsætte FWA. Dvs. en hel by som Viborg eller Silkeborg skulle have signal fra én af to mobilmaster. Og alle der kender disse to byer ved, at line-of-sight er umuligt pga. landskabet og bygningerne. Hvis Sonofon havde rullet FWA ud på alle deres mobilpositioner - hvilket nok ikke var rentabelt på daværende tidspunkt pga. manglende fiberbackbone - så ville selskabet have haft mere succes.

Skyline fejlede fordi de var mere fokuserede på at få nye kunder end at få skidtet til at virke hos de kunder de havde fået. Og så valgte Skyline at satse på WiMax og nogle små "mobile" routere, der bare ikke spillede sammen. Samtidigt havde Skyline samme problem, som Sonofon i mange byer - for få master til at dække ordenligt.

Sagen er, at mens vi ævler og kævler, så har både Telia og 3 travlt med at gøre hele diskussionen til skamme.

Begge selskaber satser på at LTE skal afløse mange xDSL forbindelser, og de er godt på vej. Hverken 3 eller Telia har endnu fejlet, og det kommer de heller ikke til. Teknologien er moden, de har infrastrukturen på plads og de har frekvenser nok til at dække behovet et godt stykke ud i fremtiden. Og når de løber tør på FD-LTE frekvenser, så har de stadigvæk adgang til en god del uparrede TD-LTE frekvenser og de har mulighed for at refarme 2100 MHz.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere