Download bliver hurtigere - men der er ikke meget mere at hente i upload-hastighed gennem kobber.
Det viser den nyeste telestatistik fra Erhvervsstyrelsen, som rummer statistik fra udgangen af 2012 og sammenligner tallene med de to seneste halvår.
Den typiske upload-hastighed hos danskerne - baseret på medianværdien - var således 1,9 megabit pr. sekund i slutningen af 2012, en lille stigning fra året før, hvor tallet var 1,6 megabit pr. sekund.
Men når danskernes internetforbindelser fordeles ud på forskellige teknologier, bliver det tydeligt, at der ikke bliver trukket meget mere upload-hastighed ud af de klassiske kobberforbindelser end før. For et år siden var medianværdien 1,4 megabit pr. sekund for kobber-upload, mens den i dag er 1,5 megabit pr. sekund.
Omvendt er fiberforbindelser gået fra en upload-median på 33 til 34,9 megabit pr. sekund på et år. Forbindelser via LAN, for eksempel et lejlighedskompleks med internt netværk, er gået fra 10,7 til 17,9 megabit pr. sekund.
TDC har været under kritik for ikke at tilbyde kunderne fiberforbindelser, selvom firmaet ejer fiberkabler i fortovet foran mange danskeres hus, især i hovedstadsområdet, hvor TDC købte DONG’s fibernet.
Det typiske svar fra TDC har været, at man med nye teknologier og flere fremskudte centraler kunne få masser af båndbredde ud af kobber endnu. På et år er median-hastigheden downstream for kobber da også gået fra 14,1 til 15,7 megabit pr. sekund.
Version2 har tidligere spurgt TDC om grunden til, at man ikke tilbød kunderne en ren fiberforbindelse, som i forhold til kobber vil kunne give en langt højere upload-hastighed.
»Vi kan se, at forbruget af upload ikke stiger i samme takt som download. Der er et markant gap mellem brugen af upload og download,« svarede TDC’s presserådgiver Rasmus Avnskjold dengang til Version2.
Selvom medianhastigheden for upload med kobber næsten ikke har rykket sig, er der dog sket en lille udvikling, hvor nogle danskere har fået hurtigere upload gennem kobber. I dag er det 70 procent, der har to megabit pr. sekund eller derunder i upload-hastighed gennem kobberet.
Se udviklingen på diagrammet (klik på billedet for at få det forstørret).
- emailE-mail
- linkKopier link
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Shannons formel er jo en ting man render ind i fra tid til anden, men altså at lysets hastighed eller lydens skulle være begrænsninger er måske lidt voldsomt, jaja der er et par Schrödinger problemer hen ad vejen, men at der er begrænsninger, er måske lidt voldsomt, fysikken har altid haft grænser, men en god del af disse har man jo overskredet i tidens løb (skruen uden enden). Der er mange gange ting vi siger der ikke kan gøres bedre, og så kommer der en, og gør dem bedre, hov noget med H = udvidelsen af universet maks. (Niels Bohr ting). Kan man mærke at dette blot er en måde, at slå hinanden i hovedet med nytteløs viden der ikke bringer os videre.
Almene boligselskaber et minimum af boligmassen, kommer an på hvor man bor i landet, og så er der omkring et sted mellem 500000-750000 almene boliger lidt om man tæller de små udlejnings rækkehuse, og boliger man ikke lige kan kalde lejligheder med. Skal alle have 100/100 Mbit net, folk har forskelligt arbejde, hvor behovet er forskelligt, så måske kan bondemand Hansens Majetærsker godt nøjes med en meget lille forbindelse til GPS´en. Hvordan gavner det Lars at jeg har en stor netforbindelse, hmmm jeg vil bedre kunne arbejde hjemme, og på den måde beholde mit arbejde, og være med til, at betale skat, som i nogen grad hjælper med at betale for de mange services som Lars nyder i det daglige. VOD er ret ligegyldigt, og størstedelen af tvkanalerne måtte de gerne fjerne for min skyld, men det er jo en helt anden snak. så har jeg vist drillet igen.
personlig dårskab altså altså: Personlig forkastelige egenskaber, den er godt nok grov Lars, tror svaret må være, at de udviser en egenskab til, at være en dåre, hvilket jeg synes er trist. ;-)
Almene boligselskaber et minimum af boligmassen, kommer an på hvor man bor i landet, og så er der omkring et sted mellem 500000-750000 almene boliger lidt om man tæller de små udlejnings rækkehuse, og boliger man ikke lige kan kalde lejligheder med.
Skal alle have 100/100 Mbit net, folk har forskelligt arbejde, hvor behovet er forskelligt, så måske kan bondemand Hansens Majetærsker godt nøjes med en meget lille forbindelse til GPS´en.
Hvordan gavner det Lars at jeg har en stor netforbindelse, hmmm jeg vil bedre kunne arbejde hjemme, og på den måde beholde mit arbejde, og være med til, at betale skat, som i nogen grad hjælper med at betale for de mange services som Lars nyder i det daglige.
VOD er ret ligegyldigt, og størstedelen af tvkanalerne måtte de gerne fjerne for min skyld, men det er jo en helt anden snak. så har jeg vist drillet igen.
Jeg tror løsningen er, at du flytter fra din bolig og over i en ejerbolig. På den måde kan du så selv bestemme, hvad du ønsker at få lagt ind af internet.
Internetleverandører såsom Baldurs firma kan levere de fleste steder i landet, hvis man er villig til at betale for det.
Der findes mange her i landet, der må pendle langt på arbejde eller FLYTTE for at beholde sit arbejde, så hvis du ikke kan få den internethastighed du ønsker på din bopæl, og hvis det er et problem for din jobsituation, så må du altså flytte dig.
Det med at få andre til at betale uhyrlige summmer for egne lyster til noget helt og aldeles udenfor den økonomiske fornuft er jo ikke kun noget, der kun sker hos fiber-lobbyen i Danmark.
Der er et kendt eksempel fra Alaska, hvor 'kloge' mennesker som fx Sarah Palin og andre mente, at ganske få (<10000) mennesker nødvendigvis måtte have en bro til 2.2 milliarder kroner i stedet for fortsat at skulle sejle for 25 kr med en lille færge når de skulle til byens lufthavn og retur.https://en.wikipedia.org/wiki/Gravina_Island_Bridge
Selv Sarah Palin indså det mindre fornuftige i at bygge broen, da det blev klart for hende, hvor menge penge staten Alaska selv skulle deltage med i projektet.
Imidlertid byggede man alligevel en forbindelsesvej til broen, der aldrig kommer, og som nu bare står ubrugt hen. Jo men her kom alle pengene kom fra det federale budget og skulle ellers bare tilbageleveres. Så hellere bygge en helt unødvendig vej for at få brugt pengene.
Det minder mig altså meget om de kundeejede elselskaber, der ikke ville levere deres over-opsparede kapital tilbage til andelshaverne, men hellere pløje pengene ned i stort set helt urentable fiberkabler.
It's much like the bridge - a "Fibre to Nowhere"
Lars :)
PS! I mit forrige indlæg skrev jeg fejlagtigt 'lydens hastighed' hvor det skulle have været lysets hastighed
Det minder mig altså meget om de kundeejede elselskaber, der ikke ville levere deres over-opsparede kapital tilbage til andelshaverne, men hellere pløje pengene ned i stort set helt urentable fiberkabler.
Vil de så ikke det ? De er jo kundeejede, så jeg tror altså ikke helt den holder. Mener at kunne huske at en af udfordringerne var at de >ikke< måtte sætte prisen ned på el, da det ville medføre et større forbrug og derfor større forurening, så DK ikke kunne overholde de lovede Co2 kvoter.
Ovenstående kan jeg forstå, og derfor er alternativet jo reelt ikke så dårligt i min optik. Fiber er gravet ned og IT infrastrukturen løftet gevaldigt i DK. Jeg har ikke nogen andre gode ideer til, hvordan pengene skulle betales tilbage til kunderne...
Jeg har ikke nogen andre gode ideer til, hvordan pengene skulle betales tilbage til kunderne...
Mit lokale elselskab måtte da gerne sende mig en nul faktura eller to for mit elforbrug. Det skal de da ikke høre nogle klager over.
Mit lokale elselskab måtte da gerne sende mig en nul faktura eller to for mit elforbrug. Det skal de da ikke høre nogle klager over.
Ja, men nu er det altså penge der er i overskud for flere år siden. Boede du samme sted, og hvem skal have penge retur og hvem skal ikke ? Og hvem skal være dommer over hvem der skal og hvem der ikke skal ?
Der er >mange< problemstillinger....
Nu skal du måske også passe på, at dine argumenter ikke ender i "nowhere".
Der er sådan set ingen, der for alvor forestiller sig, at der i stort omfang skal investeres offentlige midler i telesektoren.
Det, som er til diskussion, er i stedet, hvorledes der etableres en incitamentstruktur, der kan formidle en videreudvikling og fornyelse på en hensigtsmæssig måde.
Den danske såkaldte markedsdrevede model indebærer, at ansvaret for udviklingen helt gives til konkurrerende operatører. De bygger hver sin infrastruktur, hvorefter vi som kunder kan vælge til og vælge fra.
Det giver en ustabil balance mellem sælger og køber af adgang til infrastruktur.
For køberen kan ikke få sit ønske opfyldt, hvis infrastrukturen ikke er der. Også selv om der er stor betalingsvillighed. I den forstand virker markedet ikke.
Og sælgeren er helt i købernes magt, når infrastrukturen først er bragt frem til kundernes hoveddøre. Varen er sådan set leveret. Den er bare ikke solgt. Så her virker markedet heller ikke balancesøgende, og der opstår let dobbeltinvesteringer.
Derfor er det noget sludder at betragte levering af adgang til infrastruktur på lige fod med andre markedsdannelser mellem leverandører og kunder.
Hvad skal man så gøre for at få hul på bylden på en måde, som gør alle tilfredse?
En del af svaret er kollektivt engagement og dermed også en slags medvirken fra brugerne. Sådan blev alle andre infrastrukturer skudt i gang. Man byggede jo ikke bare et elnet og ventede på interesserede brugere.
Der er brug for nytænkning i Danmark. Og vi behøver bare tage turen over Øresund for at se nytænkningen spire i form af kommunalt engagement, gode vilkår for brugerinitierede netopbygninger og strukturel adskillelse. Det er fyord i Danmark. Hvorfor egentlig?
Men behovet for nytænkning nægter Erhvervsstyrelsen og deres faste støtter at indse.
Statsstøtten til Bornholm er begrænset og den har ingen folkelig støtte.
Bornholmersagen er dybest set udtryk for, at man stædigt fastholder pricippet om at lægge hele ansvaret over på konkurrende operatører, mens kunderne passivt ser til. Når operatørerne ikke tror på en tilsrækkelig kundetilslutning, og det derfor ikke virker, må de have en eller form for støtte, tænker man i Erhvervsstyrelsen.
Men det kommer aldrig til at virke, og det ender i en masse kiv og ballade.
Ny infrastruktur kan kun opbygges effektivt med brugerens aktive kollektive medvirken evt. formidlet via lokale myndigheder og godt gennemtænkte rammer, som vi f.eks. kender det fra varmeplanen.
Det har intet med statstøtte at gøre. Tværtimod.
Det er den markedsbaserede udvikling, der som politik er kørt fast. Og det er i virkeligheden denne forfejlede politik, der nu i mindre grad gives statsstøtte i et fortvivlet forsøg på at opretholde denne helt passive politik lidt endnu.
/Mogens
@Mogens
Den danske såkaldte markedsdrevede model indebærer, at ansvaret for udviklingen helt gives til konkurrerende operatører. De bygger hver sin infrastruktur, hvorefter vi som kunder kan vælge til og vælge fra.
Det gælder om at finde en balance. Jeg ser gerne at kommunerne lægger fiberkabler i jorden fra husstandene til et mere centralt punkt. Men derfra skal de holde fingrene væk. Lad private aktører investere i aktivt udstyr.
Jeg siger sådan på grund af min egen virksomhed som jeg er ved at starte. Vi satser som bekendt på at levere gigabit. Men alle de andre aktører har købt 100 Mbps udstyr. Hvis vi var blevet tvunget til at bruge udstyr, som andre har valgt, så kunne vi simpelthen ikke levere gigabit.
Samtidig har andre aktører og myndigheder en tendens til at lave prisstiger på hastighed, selvom der ingen forbindelse er mellem hastighed og omkostninger. Lige nu har TDC lanceret et nyt ADSL produkt kaldet VULA. Her lejer man sig ind på TDCs DSLAM og sørme om 10 Mbps ikke er billigere end 50 Mbps. På trods af at omkostningen ved at levere 10 og 50 er præcis det samme. Det er en omfordelingsnøgle som er smarte for dem der sælger langsomme linjer. Vi sælger hurtige linjer, så vi synes det er enormt usmart :-).
Kommuner og infrastrukturselskaber skal egentlig levere så lidt teknologi som muligt, for at undgå at fastlåse teknologien. Bare levere en rå fiber, så skal vi andre nok finde ud af at levere noget internet på den. Om fiberen bruges med rødt eller blåt lys, og om lyset blinker 10, 100, 1000 eller 10.000 millioner gange per sekund er ligegyldig for dem der lever af at grave i jord og lægge ledninger ned.
Samtidig har andre aktører og myndigheder en tendens til at lave prisstiger på hastighed, selvom der ingen forbindelse er mellem hastighed og omkostninger. Lige nu har TDC lanceret et nyt ADSL produkt kaldet VULA. Her lejer man sig ind på TDCs DSLAM og sørme om 10 Mbps ikke er billigere end 50 Mbps. På trods af at omkostningen ved at levere 10 og 50 er præcis det samme. Det er en omfordelingsnøgle som er smarte for dem der sælger langsomme linjer. Vi sælger hurtige linjer, så vi synes det er enormt usmart :-).
Det er lige nøjagtigt hvad jeg altid har sagt. Der er absolut ingen idé i at begrænse hastigheden på f.eks. fiber. Alligevel er det sådan et levn fra gamle dage med at differentiere prisen. El-selskaberne har heller ikke forstået det. De kan ikke forstå at de har så svært ved at konkurrere mod ADSL. Men de sælger jo også et sammenligneligt produkt, selvom de kunne udskille sig uden de store problemer...
Jeg kan godt se for ejerlejligheder, er der muligheder, men ikke for lejemål i store boligselskaber med flere tusinde lejligheder, måske endda fordelt på flere byer. Der kommer nok en dag, hvor der bliver presset tilstrækkeligt på for at lejelejligheder får fibernet, men vi er ikke nået dertil endnu, og så bliver det nok som altid dyreste mulige løsning. Jeg bor i samme boligselskab som min bedste mor også gjorde, så jeg ved at alle lejligheder har selv i tidens løb betalt for Komfurstik, Telefonstik og tv/radioantennestik i tidens løb, flere tusinde kr. hver gang op af beboernes egne lommer, aldrig noget med at boligselskabet har fået et godt tilbud, nej hver gang har beboerne hver især betalt, og tænker i det boligselskab, hvor jeg bor bliver løsningen på fibernet også, at hver enkelt hustand finder de penge det koster at få lagt fiber ind, når nu boligselskabet en dag giver lov til, at man selv køber fibernet og TDC og de andre måske fandt en løsning der var mere langtidsholdbar på, hvem der ejer og styrer fibernettet. Telefonstikket tog trods alt 10 år før, der blev givet tilladelse til, at man selv kunne købe og betale. Hov den bitre side ups undskyld, og jo tak har haft vendt de her ting med boligselskabet, men lidt som at Muhammed skal flytte bjerget, med kun en meget lille teske til hjælp. Kunne bare så godt tænke mig en hurtigere uploadforbindelse end de 10Mbit, jeg bruger rent faktisk mit net til at uploade arbejdsdokumenter af de større, videoer og andre arbejdsopgaver. Fysiknørden i undertegnede tænker , at vi kun har kradset i overfladen af hvad kobbernettet kan, og at vores fulde forståelse af hvor mange elektroner der kan passere et givent tværsnit kun er noget vi ikke har manipuleret nok med, og så er fibernet måske endda ved at blive rullet ud for sent i forhold til de kommende wifi-løsninger, hvor vi jo nok vil se store fremskridt over de næste par år eller 20. Nårh ja og hvad blev der af NESA og SEas idé om at sende net ud til forbrugerne igennem stikkontaktens nul(den blå ledning). Der er mange løsninger der kunne drømmes om, men som sagt hvis bare jeg kunne få min upload op over de 10Mbit, ville jeg være glad, jeg har intern i lejligheden lagt gigabit netkabel, så kom bare med lidt mere nethastighed. Det var fysiknørdesiden.
Vi kommer gerne og etablerer fiber i lejligheder og rækkehuse. Du skal bare have en gyldig beslutning fra bestyrelsen eller beboermøde, som giver os lov.
Mvh. Baldur / Gigabit.dk
Hov den bitre side ups undskyld, og jo tak har haft vendt de her ting med boligselskabet, men lidt som at Muhammed skal flytte bjerget, med kun en meget lille teske til hjælp. Kunne bare så godt tænke mig en hurtigere uploadforbindelse end de 10Mbit, jeg bruger rent faktisk mit net til at uploade arbejdsdokumenter af de større, videoer og andre arbejdsopgaver.
En del af at bo i alment boligbyggeri er at man via en demokratisk process kan få ting gennemført. Hvis boligselskabet ikke vil lytte, så må du kontakte bestyrelsen i din afdeling, og så få det taget op til afstemning blandt beboerne.
Vil det hjælpe - måske.
Men hvis du absolut vil have en upload forbindelse på mere end 10 Mbit/s, så kunne du jo evt. kigge på de realistiske alternativer.
Både 3, Telenor og Telia tilbyder LTE abonnementer, og afhængig af hvor du bor, så kan du opleve upload hastigheder hurtigere end de nuværende 10 Mbit/s.
Og sådan er det jo også i grundejerforeninger og ejerforeninger - bestyrelsen er et godt sted at starte.En del af at bo i alment boligbyggeri er at man via en demokratisk process kan få ting gennemført.
Jeg tror, at grunden til, at jeg lykkedes så relativt smertefrit med mit projekt (men tro mig - det var hårdt arbejde at indhente tilbud, sammenligne priser etc), så var det at jeg kunne vise, at ComX var det billigste af de tre-fire alternativer vi kiggede på, at man ville begynde at spare penge fra dag 1 (med antagelse om, at man havde internet og TV via TDC etc) samt at prisen alt i alt var så relativt lav (kr. 149/md pr. medlem), at det ikke betød det store i den daglige husholdning. Hvis vi havde fremlagt et tilbud med up-front betaling på kr. 9000, så var det nok ikke gået.
Der er rigtignok mange steder og boligforhold, hvor man ikke kan gøre som vi gjorde - men der er dælme også mange steder, hvor det bare er et spørgsmål om at komme i gang.
(og gud hvor jeg savner min synkrone fiber til næsten ingen penge, nu hvor jeg bor i TDCs 20/2-land)
(og gud hvor jeg savner min synkrone fiber til næsten ingen penge, nu hvor jeg bor i TDCs 20/2-land)
Du kunne jo også ringe til Dansknet og få en 40/5 forbindelse til 15 kroner mere end du giver hos TDC i dag.
Re: Ejerlejligheder</p>
<p>(og gud hvor jeg savner min synkrone fiber til næsten ingen penge, nu hvor jeg bor i TDCs 20/2-land)</p>
<p>Du kunne jo også ringe til Dansknet og få en 40/5 forbindelse til 15 kroner mere end du giver hos TDC i dag.
Også er vi tilbage til den klassiske. Her er en forbruger, som gerne vil have mere hastighed og gerne vil betale for det. Bliver spændende at se om Jesper's kobber (Som jo er leveret af TDC), kan bære 40/5 Mbit/s og han derfor kan få det.. Jeg har prøvet mange gange (hjulpet andre), men 20/2 har været det hurtigste der kunne leveres, når det kom til stykket. Årsagen har været dårligt kobber, for langt fra centralen, krydstale osv. osv...
Prøve lige engang at læse hvad Mogens skrev tidligere....
Hold da op ... hvorfor har jeg aldrig hørt om dem? kr. 279/md + 19/md for fast IP - det er vist mere eller mindre præcist, hvad jeg betaler i dag for TDC Erhverv medarbejderbredbånd.Du kunne jo også ringe til Dansknet og få en 40/5 forbindelse til 15 kroner mere end du giver hos TDC i dag.
Hvordan er erfaringerne med Dansknet sådan generelt?
Hold da op ... hvorfor har jeg aldrig hørt om dem? kr. 279/md + 19/md for fast IP - det er vist mere eller mindre præcist, hvad jeg betaler i dag for TDC Erhverv medarbejderbredbånd.</p>
<p>Hvordan er erfaringerne med Dansknet sådan generelt?
Du må da godt lige vende tilbage med en status, hvis Dansknet kan levere hos dig. Ellers burde 3 kunne levere LTE dækning hos dig, og der vil du også kunne få en høj upload på 6-10 Mbit/s hvis du altså kan holde dig under 1000 GB data pr. måned.
Hold da op ... hvorfor har jeg aldrig hørt om dem? kr. 279/md + 19/md for fast IP - det er vist mere eller mindre præcist, hvad jeg betaler i dag for TDC Erhverv medarbejderbredbånd.
Jesper, Lader du os vide om de kan levere, altså forudsat at du bestiller, og hvad årsagen er, hvis de nu ikke kan levere (Det håber vi ikke for din skyld :-) ...)
Hold da op ... hvorfor har jeg aldrig hørt om dem? kr. 279/md + 19/md for fast IP - det er vist mere eller mindre præcist, hvad jeg betaler i dag for TDC Erhverv medarbejderbredbånd.</p>
<p>Hvordan er erfaringerne med Dansknet sådan generelt?
Jeg har ikke været i kløerne på dem, men det ser ud til at de har relativ tilfredse kunder: https://www.trustpilot.dk/review/www.dansknet.dk
De er vel ligeså gode som alle andre. De er afhængige af TDC, hvis produkt de jo sikkert gensælger.Hvordan er erfaringerne med Dansknet sådan generelt?
For mig at se burde der oprettes et infrastrukturselskab til at forestå udrulning af fiber/vedligholdelse af kobber osv. på samme måde som BaneDanmark er infrastrukturselskab i forhold til DSB og Arriva (og eventuelle fremtidige togoperatører i Danmark).
Det kan ikke lade sig gøre, med større hastighed på kobbernettet end 100Mbit/10Mbit, den plade har været spillet før "det umulige er kun umuligt, indtil det gøres muligt". teknologi er kun begrænset af vores egne evner til, at komme på nye måder at anvende teknologien på. Det som kan undre med fibernet, er at der i disse år bliver renoveret rigtig mange lejlighedskomplekser rundt om i landet, da boligselskaberne inden 31/12 2012 kunne søge om midler til ombygning, men læser man projekterne, er der stort set ingen lejligheder, der får fibernet lagt ind i ombygningsforløbet, det undre mig meget, at man ikke benytter sådan en mulighed for, at få lagt nye kabler, når man nu alligevel bygger om. Her kommer den så Fibernet bliver kun for de få husejer, størstedelen af dem der bor i lejligheder, får ikke fibernet. TDC burde udskifte de gamle kobberforbindelser, men det er nok et projekt i stil med de gamle kloaker der burde sikres i forhold til stormfloder, der bliver kun talt om det, når der er oversvømmelse, men der bliver aldrig rigtig gjort noget ved problemet.
"...teknologi er kun begrænset af vores egne evner til, at komme på nye måder at anvende teknologien på..."
Det er noget vrøvl, fordi det somme tider er rigtigt og til andre tider helt forkert - og så er udsagnet bare uden indhold. Der er meget, der fx er begrænset af lydens hastighed eller i denne verden af Shannons grænse. Der er også meget, der har helt bestemte, ja nærmest lodrette økonomiske grænser. Og udsagnet 'ja men alligevel' udstiller kun den personlige dårskab.
Nu er almennyttige boliger kun en mindre del af boligsektoren og har typisk ikke et flertal af beboere, der har ekstra høje internethastighder, som deres højst prioriterede ønskeudgift. Faktisk vil man til mange beboermøder og afstemninger dårligt kunne komme igennem med blot den billigste løsning.
I en meget stor andel af sådanne boliger er der allerede installeret coax-kabler til kabel-tv. Det vil i rigtigt mange år være en meget hurtig, fortræffelig og prisbillig måde at få adgang til nettet. I mange bare lidt nyere etageejendomme - uanset ejerstatus - er der desuden lagt flere telefon-par ind i hver lejlighed. Her kan man med moderne udstyr let kunne nå betydeligt over 100 Mbit/s med få hundrede meter til fordelerskabet.
Men der er slet ikke samfundsnyttige private anvendelser, der kræver bare i nærheden af 100/30 Mbit/s til boliger, hverken nogle der allerede eksistere eller anvendelser, som man endnu kun har i tankerne.
Kom med bare et eksempel, hvor det gavner mig (=samfundet) at du har en over 100 Mbit/s forbindelse.
Almindelig minder firmadrift har heller ikke anvendelser, der har eller kan tænkes at få behov for hurtigere adgang til internettet. Og et firma behøver ikke kigge midt i en øde skov, blot fordi ejeren synes det er dejligt.
Video on demand er fx udelukkende i 'just for fun' kategorien, men selv en HD film vil med HEVC snarest kunne 'streames' med bare 5-6 Mbit/s.
Det er jo ikke af megen værdi for os andre, at nettet også er meget billigt for de få enkelte, der bor som 'Maren i Kæret'. De serviceres jo i hovedsagen udfra en betragtning om en vis lighed og en minimumsydelse til alle. Det er relevant at fx en landmand kan kommunikere godt med sine aftagere og leverandører. Men tro mig, enhver landmand kan leve med meget mindre end en fiber, bare det er billigt - rigtigt billigt.
Lars :)
. Det er relevant at fx en landmand kan kommunikere godt med sine aftagere og leverandører. Men tro mig, enhver landmand kan leve med meget mindre end en fiber, bare det er billigt - rigtigt billigt.
ja og ham og konen er oppe hver morgen kl. 4 for at malke :-)
Men det er sikkert en af de 10-15 ansatte, som også har brug for Internet i løbet af dagen,til alt som styring af sprøjtning, markplanner, foderplanner, regnskaber, skat, indberetninger, løn styring, bank samt simpel underholdning.
ja og ham og konen er oppe hver morgen kl. 4 for at malke :-)</p>
<p>Men det er sikkert en af de 10-15 ansatte, som også har brug for Internet i løbet af dagen,til alt som styring af sprøjtning, markplanner, foderplanner, regnskaber, skat, indberetninger, løn styring, bank samt simpel underholdning.
Så er det nok heldigt at langt de fleste danske landbrug har mindre end 5 ansatte. Og de fleste ansatte har heldigvis deres egen husstand med eget internet.
Når det er sagt, så kan langt de fleste landmænd sagtens nøjes med en relativ langsom forbindelse. De kan sagtens leve med 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s.
Nu er det ikke fordi landmænd ikke også gerne vil have hurtig internet, men deres arbejdsbehov - ligesom MANGE ANDRE erhvervs - kræver altså ikke død og pine en 100/100 fiberforbindelse.
De fleste landmænd, som kræver mere bredbånd, kræver stabil og hurtig bredbånd, men vægt på stabilitet. Når man sidder yderst på en TDC kobberforbindelse, hvor båndbredden svinger mellem afbrud, 512 Kbit/s og 2 Mbit/s, så ønsker man blot en stabil forbindelse, der er lidt hurtigere. Og den forbindelse kan etableres på mange måder med forskellige teknologier.
Man kunne jo stille den lokale filserver/mailserver/domain-controller på en anden fysisk adresse, så at virksomheden bedre overlever brand, vandskade, tyveri etc. Det er ganske stor værdi for mange mindre virksomheder. Faktisk kan det være forskellen på overlevelse eller undergang i tilfælde af ulykker.
Medarbejderne kan måske tænke sig at arbejde hjemmefra nu og da. Der kan det være nyttigt om firmaets servere er tilgængelige med samme hastighed som var man på kontoret.
En moderne landbrugsvirksomhed er ikke længere bare et spørgsmål om at side på traktoren. Det er højteknologiske virksomheder hvor meget planlægges, registreres og processtyres med IT. Ligesom alle andre virksomheder, kan landmanden have gavn af at sikre virksomhedens IT-drift og de ansatte kan få brug for adgang til virksomheden hjemmefra.
Og det er faktisk kun fiber der løser de opgaver på en tilfredsstillende måde.
Og det er faktisk kun fiber der løser de opgaver på en tilfredsstillende måde.
Sludder og vrøvl Baldur.
Du er hermed inviteret til det vestjyske. Hvis du kommer forbi, så skal jeg nok sørge for et par "virksomhedsbesøg" hos et par svinebønder, og så kan vi se, hvor meget båndbredde sådan et moderne landbrug i virkeligheden bruger.
Jo jo - moderne landmænd bruger skam IT hver evig eneste dag, men vi snakker altså ikke om videokonferencer i HD, daglig offsite spejling af mere GB databaser og hjemmearbejdsplader til landbrugsmedhjælperne.
Jo, nogle landmænd bruger da fjernadgang til revisoren, men det kan altså sagtens lade sig gøre på en ganske lille forbindelse på en par Mbit.
Når det er sagt, så bliver det stadig mere vigtig med internetadgang ude i stalden og på traktorer.
Du er hermed inviteret til det vestjyske. Hvis du kommer forbi, så skal jeg nok sørge for et par "virksomhedsbesøg" hos et par svinebønder, og så kan vi se, hvor meget båndbredde sådan et moderne landbrug i virkeligheden bruger.
Du snakker om hvordan de klarer sig idag uden adgang til fiber, jeg snakker om hvad de kunne hvis nye muligheder var tilgængelige.
Du snakker om hvordan de klarer sig idag uden adgang til fiber, jeg snakker om hvad de kunne hvis nye muligheder var tilgængelige.
Man kan mange ting, hvis man blot har muligheden. Men man har ikke brug for mange ting, når ens behov ikke er større end en browser og en fjernadgang til revisoren.
Kodeordet er "cloud". Efterhånden er det meste flytter ud på nettet og derfor er kapacitetsbehovene også begrænsede. Moderne landmænd bruger online regnskabsprogrammer i en browser, og det meste indberetning til myndigheder og landsbrugscenteret foregår også via en browser.
Mailserver? Alle har en Gmail eller Hotmail konto i dag eller også en hosted exchange hos et af de utallige udbydere, der til spotpriser tilbyder Hosted Exchange.
Jeg vil virkelig gerne kunne følge dit argument med, at folk på landet har brug for super duper hurtig internet, men det er altså begrænset med antallet af virksomheder på landet, der har brug for rasende hurtigt fiberinternet.
Man kan mange ting, hvis man blot har muligheden. Men man har ikke brug for mange ting, når ens behov ikke er større end en browser og en fjernadgang til revisoren.
Før internettet blev opfundet, havde man ikke engang brug en browser eller fjernadgang til revisoren... Der var en fax alt rigeligt.
Nu er jeg ikke landmand, så jeg vil ikke rode mig ud i spekulationer om hvad en landmand kan eller ikke kan med de nye muligheder. Min erfaring er blot at langt de fleste virksomheder har servere stående. Og det gælder specielt processvirksomheder, som landmænd nødvendigvis må være. Du kan jo ikke styre den malkemaskine fra en cloud løsning.
Jeg arbejder på bibringe de maksimale muligheder til alle slags virksomheder. Jeg snakker ikke om 100/100, det er jo en ligegyldig hastighed når teknologien bagved er gigabit eller mere. Lige nu er jeg i gang med at indgå et samarbejde med et hostingcenter, så at virksomhederne kan få deres servere ud i et professionelt miljø. Det kan mine gigabit linjer klare, men det vil være utænkeligt på konkurrenternes 100 Mbps (for slet ikke at nævne ADSL).
Jeg ser det ikke som min opgave at fortælle firmaerne at de bare kan droppe deres servere og skifte til en cloud løsning. De har valgt at have servere af en årsag. Men jeg ser det som min opgave at fortælle at det er dumt at have disse servere stående lokalt, hvor der er dårlig kølning, mangelfuld power-backup, mangelfuld brandsikkerhed og tyverisikring og så videre.
Det kan godt være at det kun er en lille bitte ting, men jeg tror på at det giver danske virksomheder en konkurrencefordel når den slags bliver en mulighed.
På samme vis bliver vi en lille smule mere konkurrencedygtige når hjemmearbejdspladser kan få et boost. Mit mål er at man derhjemme skal have gigabit præcis det samme som på kontoret. Det bliver en lille smule nemmere at være på en hjemmearbejdsplads. Det kan være det kun får dig til at blive hjemme en dag ekstra om året, men totalt for samfundet løber den slags op. Og for nogle gør det nok en enorm forskel, hvis virksomheden har et IT-setup hvor man bare er nødt til at have hurtig adgang til en filserver eller lignende.
Min erfaring er blot at langt de fleste virksomheder har servere stående. Og det gælder specielt processvirksomheder, som landmænd nødvendigvis må være. Du kan jo ikke styre den malkemaskine fra en cloud løsning.
Det er svært at være uenig i at mange virksomheder vil kunne få en fordel ud af at flytte deres fysiske servere til et datacenter ude i byen. Og ja, i det tilfælde er en fiberforbindelse en ganske fornuftig løsning, hvis der er tale om en stor virksomhed.
Men så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor stor behovet egenligt er. Hvis man vil have en fiberforbindelse til sin virksomhed, så er det ikke noget problem i landets 200 største byer, hvis man ellers vil betale for det. Og da hovedparten af landets større virksomheder ligger i netop disse byer, så er der altså ikke mange virksomheder ude på landet, som har brug for en potent fiberforbindelse.
Jo der skal nok være en enkelt eller to, men så mange er der altså ikke tale om.
Jeg kan sagtens se det logiske i, at en virksomhed har brug for en fiberforbindelse, men det er straks meget værre, når private begynder at klage over, at de ikke kan få en fiber forbindelse.
Jo, der er nok nogle folk der har nogle specielle behov for en lynhurtig internetforbindelse, hvis man dagligt lige skal uploade 50 GB CAD filer eller sende en HD film til Nordisk Film, men reelt set så er det er fåtal af danskere som reelt har brug for en fiberforbindelse med 30 Mbit/s upload.
Jeg har spurgt om det før, og jeg spørger gerne igen - hvad skal ALMINDELIGE danskere brug en hurtig upload til DAGLIG? Jo, der er offsite backup, feribilleder der skal sendes til Bilkas fotoprinttjeneste og en YouTube video med Naboens søn, der kører galt på cykel, men intet af dette er kritisk. Om det tager 1 minutter eller 10 minutter at uploade en YouTube video en gang om måneden er jo ikke det som vælter læsset.
Og så hører jeg igen og igen, om at manglen på uploadhastighed forhindre nye smarte initiativer, produkter og tjenester. Hvilke tjenester eller produkter er der her tale om? Er det noget, som ikke har set dagens lys endnu? Noget der kommer engang i fremtiden? Det var nemlig PRÆCIST de argumenter, fiberselksaberne brugte i tidernes morgen. Nu har mange danskere adgang til fiber - men hvor er de fantastiske bredbåndsslugende tjenester?
Nu har mange danskere adgang til fiber - men hvor er de fantastiske bredbåndsslugende tjenester?
Netflix, Youtube, Hulu dr.dk etc. sæt selv flere på. Ingen af disse og lignende tjenester ville være populære i dag hvis vi allesammen sad på en 512/128 linie som for 10 år siden. Heldigvis er der sket en udvikling igennem årene, men jeg forstår ikke hvorfor vi skal stoppe op og blive på det udviklingsstadie som vi er på i dag.
Og når Johnny om lidt kommer med at "Vi kan benytte de mobile teknologier", så kan jeg godt vise store områder i Jylland, på Fur og omkring Limfjorden hvor der i dag ikke er dækning via mobile teknologier.
Så dem der bor der lader vi bare bo i en jordhule, for de kan jo bare flytte?
Og når Johnny om lidt kommer med at "Vi kan benytte de mobile teknologier", så kan jeg godt vise store områder i Jylland, på Fur og omkring Limfjorden hvor der i dag ikke er dækning via mobile teknologier.
Generelt er der rigtig god mobildækning. Det der i min optik ødelægger det er at mobilselskaberne sælger bredbånd som fast forbindelse. Det hvor det går galt er som regel netop steder, hvor der ikke er de store alternativer, f.eks. er der kun >meget< langsomt og ustabilt ADSL. Hvis så mobilselskaberne kunne levere en stabil forbindelse, men det er netop her kæden ryger af. Jeg oplever rigtigt meget at folk er trætte af mobiltbredbånd, og kigger jeg ordentligt efter, så er det følgende:
- Der er én mast der dækker et stort område. 2. Da der ikke er så mange kunder i området, så bliver der ikke opsat nye master. 3. Alternative forbindelser virker ikke så godt eller er meget langsomme, så mobiltbredbånd vælges. 3. Det viser sig så at det heller ikke er stabilt. Snarere tværtimod. Hvorfor ? Jo, alle i området har mobiltbredbånd og er på på samme tid. Vil de gerne have noget andet ? Ja, men Hr. og Fru Jensen er ikke klar over mulighederne (Som f.eks. Samsø net) og lever så med det.
Generelt har de hårdt prøvede folk ude på landet ikke andre alternativer. (Indtil elselskaberne kommer forbi). Men det har vi byfolk svært ved at forstå, for vi har både VDSL, 4G, Fiber, COAX og vi kan punktsvejse under vand....
Netflix, Youtube, Hulu dr.dk etc. sæt selv flere på. Ingen af disse og lignende tjenester ville være populære i dag hvis vi allesammen sad på en 512/128 linie som for 10 år siden.
Nu laver du en stråmand. Der er ingen, der inden udgangen af 2015 nødvendigvis skal leve med kbit/s hastigheder. Faktisk er ingen nødt til at leve mindre end hastigheden for 4G/LTE bredbånd, forudsat naturligvis de betaler derfor. Afhængig af lokation og 4G antenneforholdene er det mindst flere Mbit/s både op og ned.
Det er ganske enkelt uden betydning, hvilken 'luset' hastighed du faktisk har eller hvor lidt du vil betale. Det er muligt nu eller indenfor ganske kort tid at købe en god og rimelig internetforbindelse for en rimelig omkostning.
Du nævner Netflix som en anvendelse, der skal have høj hastighed, og slet ikke upload hastighed, som denne tråd i særlig grad handler om.
Men Netflix er en fornøjelse, hvor jeg ingen nytte eller glæde har af dit forbrug af videofilm mv. Samfundsnytte er netop, når jeg og andre har gavn af dine aktiviteter. Hvis en arbejdsløs kunne få job og derved gå fra forsørgelse med mine skattekroner og til selv at kunne betale inkl. betale skat, så er det en samfundnyttig aktivitet. Når dine børn går i skole, bliver de bedre til at passe mig og betale min folkepensionist etc. etc. det er samfundsnyttigt.
Men fordi du og dine ser en film, er der ingen nytte/glæde derved - udover for dig og dine. Det skal du betale 100% selv. Det er ikke på nogen måde samfundsnødvendigt at støtte din passive 'flimmer-syge'. Det rager ikke mig eller dig andre dig ukendte samfundborgere om dine ego-behov opfyldes. En TV antenne kan i øvrigt stort set overalt give et betydeligt udvalg af underholdning.
Men derudover er der faktisk kun et ret beskedent behov for download-båndbredde til video-streaming. Netop film, der kan forud komprimeres i en stor computer over lang tid, kan sendes i en BR kvalitet med en meget lav H.265/HEVC bitrate. Det er også en fejl at tro, at fx 4k UHDTV vil kræve 4 gange båndbredde i forhold til 1080p50.
Netflix er i øvrigt et eksempel på en application, der i meget højere grad er et problem i de centrale dele af internettet, hvor alle 'streams' skal passere på vej til dig end på din lokale linie til/fra 'centralen'.
Jeg mangler fortsat et eksempel på en samfundsnyttig application til private eller minder erhverv - eksisterende eller tænkt - der bare kræver over 50/25 Mbit/s ???
Lars :)
Men Netflix er en fornøjelse, hvor jeg ingen nytte eller glæde har af dit forbrug af videofilm mv. Samfundsnytte er netop, når jeg og andre har gavn af dine aktiviteter. Hvis en arbejdsløs kunne få job og derved gå fra forsørgelse med mine skattekroner og til selv at kunne betale inkl. betale skat, så er det en samfundnyttig aktivitet. Når dine børn går i skole, bliver de bedre til at passe mig og betale min folkepensionist etc. etc. det er samfundsnyttigt.
Underholdnings-/oplevelsesbranchen omsætter faktisk for en pæn andel (https://m.business.dk/?article=2458972-Vi-bliver-underholdt-for-11.000-milliarder - indeholder også EU tal) så det passer ikke helt når du siger at andres underholdning ikke gavner dig (skatter, folk i arbejde, dansk underholdning der bliver eksporteret og eksponeret i Netflix/hulu osv.).
Om det skal være fiber eller LTE der skal drive det kommer i dag lidt ud på hvor meget trafik man vil ofre på det. I vores hjem tror jeg at LTE hurtigt kunne blive en meget dyr fornøjelse, og vi ville blive nødt til at droppe IPTV fra samme leverandør som vores internet
Underholdnings-/oplevelsesbranchen omsætter faktisk for en pæn andel (<a href="https://m.business.dk/?article=2458972-Vi-bliver-underholdt-for-11.000-…;. - indeholder også EU tal) så det passer ikke helt når du siger at andres underholdning ikke gavner dig (skatter, folk i arbejde, dansk underholdning der bliver eksporteret og eksponeret i Netflix/hulu osv.).
Men den underholdning behøves ikke komme via Internettet. Du kan leje din film i blockbuster og du kan se TV2 Film eller gå i biografen. Anyway, nu er vi langt fra emnet.
Om det skal være fiber eller LTE der skal drive det kommer i dag lidt ud på hvor meget trafik man vil ofre på det. I vores hjem tror jeg at LTE hurtigt kunne blive en meget dyr fornøjelse, og vi ville blive nødt til at droppe IPTV fra samme leverandør som vores internet
Jo, men så bruger du vel også mere end 1 TB data hver måned, som man f.eks. kan købe hos teleselskabet 3?
Jeg syntes min familie er storforbrugere af data, men sidste måned nåede vi kun op på 120 GB, men det var heller ikke vejr til at sidde indenfor. Men selvom vi bruger streaming og online hver evig eneste dag, så er vi ikke i nærheden af 1 TB data på en almindelig måned.
Der er heller ingen grund til at IP-TV er bundet til din netforbindelse, men sådan fungerer det jo i dag. Der findes dog IP-TV leverandører, som ikke kræver at man køber en forbindelse fra dem, men så mangler der nok nogle TV-programmer.
Men Netflix er en fornøjelse, hvor jeg ingen nytte eller glæde har af dit forbrug af videofilm mv. Samfundsnytte er netop, når jeg og andre har gavn af dine aktiviteter. Hvis en arbejdsløs kunne få job og derved gå fra forsørgelse med mine skattekroner og til selv at kunne betale inkl. betale skat, så er det en samfundnyttig aktivitet. Når dine børn går i skole, bliver de bedre til at passe mig og betale min folkepensionist etc. etc. det er samfundsnyttigt.
Fremragende indlæg! Lars formulerer lige nøjagtig det, som jeg tænker.
Fremragende indlæg! Lars formulerer lige nøjagtig det, som jeg tænker.
Er I ikke måske bare lidt navlebeskuende?
Nye distributionsformer påvirker hele medie- og filmbranchen.
Kunne det ikke tænkes, at det mere direkte forbrug via netflix mv. giver en større alsidighed og højere kvalitet i disse brancher, og at det dermed også indirekte får en gunstig effekt på flow-tv.
Kunne det ikke tænkes, at bortfald af mellemledet i form af TV-pakker og DVDer i brugsen giver bedre økonomi for produktionen af materiale ?
Hvilken betydning har det for dansk produceret materiale?
Så selv om man ikke er fan af TV og film, vil det påvirke ens adgang til medier af alle arter, når teknologien ændrer landskabet.
Se bare på musikbranchen.
Om det så har en samlet god effekt for alle, kan jeg ikke sige. Men ligegyldigt er det næppe for nogen.
Jo man kan sagtens tænke sig til, at nye distributionsformer giver nye indtægtsmuligheder.
Men det betyder ikke, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, at bruge 30.000 kroner pr. husstand, så alle danskere kan se 8 streams af Netflix, når man nu kan bruge 3000 kr. og opnå det samme.
Og så er vi faktisk tilbage til den evindelige diskussion om hvorfor er SÅ vigtigt med højere uploadhastigheder, når langt de fleste danskere ikke har noget reelt brug for højere hastigheder end de kan få med xDSL, mobilt bredbånd eller via Wi-Fi løsninger.
Jeg er ikke imod, at elselskaberne bruger milliarder af kroner på deres lille fibereventyr, men man skal altså ikke tage skyklapperne på overfor andre muligheder.
Jeg mener stadigvæk, at Skyline rent samfundsøkonomisk valgte den rigtige løsning med deres trådløse netværk.At de så markedsførings, ledelsesmæssigt og teknoologimæssigt tog nogle forkerte beslutninger, det er så en anden sag.
Mange glemmer altså hvorfor vi har så mange antenneforeninger i Danmark. Var det ligeså dyrt, eller lige så billigt at grave COAX kabler ned dengang (1970 priser), som det er i dag ? Er de net betalt af, og hvilke priser bliver der leveret til ? Har det været samfundsøkonomisk at etablere dem ?Men det betyder ikke, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, at bruge 30.000 kroner pr. husstand, så alle danskere kan se 8 streams af Netflix, når man nu kan bruge 3000 kr. og opnå det samme.
Var det samfundsøkonomisk fornuftigt at bygge Storebæltsbroen ? Tænk på alle dem man talte om dengang blev arbejdsløse.
Fakta er jo netop at infrastruktur er samfundsøkonomisk at bygge (og vedligeholde). Om det er fiber, veje, vandledninger eller andet...
Mange glemmer altså hvorfor vi har så mange antenneforeninger i Danmark.
Var det ligeså dyrt, eller lige så billigt at grave COAX kabler ned dengang (1970 priser), som det er i dag ?
Er de net betalt af, og hvilke priser bliver der leveret til ? Har det været samfundsøkonomisk at etablere dem ?</p>
<p>Var det samfundsøkonomisk fornuftigt at bygge Storebæltsbroen ? Tænk på alle dem man talte om dengang blev arbejdsløse.</p>
<p>Fakta er jo netop at infrastruktur er samfundsøkonomisk at bygge (og vedligeholde). Om det er fiber, veje, vandledninger eller andet...
Vi har mange (relativ nyere) antenneforeninger, hvor det blev skrevet ind i lokalplanerne for mange områder, at folk SKULLE TVINGES ind i en antenneforening. Det blev gjort for at undgå en skov af paraboler eller store antenner.
Dengang mange af de helt gamle antenneforeninger blev oprettet, da var det for at kunne tage udenlandsk TV fra f.eks. Tyskland, og de blev ikke oprettet pga. det gavnede samfundsøkonomien.
Storebæltsbroen var et plus for samfundsøkonomien fra dag 1, hvilket også fremgik i undersøgelserne FØR broen blev bygget. At gevinsten blev så stor kom dog bag på alle.
Storebæltsbroen var et plus for samfundsøkonomien fra dag 1, hvilket også fremgik i undersøgelserne FØR broen blev bygget. At gevinsten blev så stor kom dog bag på alle.
Men at elselskaberne pumper milliarder ud i etablering af fiber mener du ikke gavner samfundsøkonomien. Sig det til dem der har gravet kilometervis af fiber ned. De er nok glade for deres job og de penge de tjener på det...
Men at elselskaberne pumper milliarder ud i etablering af fiber mener du ikke gavner samfundsøkonomien. Sig det til dem der har gravet kilometervis af fiber ned. De er nok glade for deres job og de penge de tjener på det...
Det som jeg siger er, at set med mine briller, så ville det gavne samfundsøkonomien meget mere, hvis de mange milliarder var sendt tilbage til elkunderne.
Jo, det gavner samfundsøkonomien, når elselskaberne graver fiber ned, men pengene kunne være brugt til så meget andet, som også ville gavne samfundsøkonomien.
Men jeg respekterer fuldt ud, at elselskabernes ejere/kunder havde en anden opfattelse af, hvordan pengene skulle forvaltes.
Det havde dog været langt billigere, hvis elselskaberne havde brugt pengene på at udrulle et trådløst netværk i hele landet. Selvom Skyline crashede med et brag, så var ideen fremragende. Havde alle elselskaber brugt 20% af de penge de har lagt i fiberen, så havde vi i dag et landsdækkende trådløst netværk baseret på LTE, hvor alle danskere havde adgang til hurtig internet. Og så kunne de have brugt de resterende 80% til andre formål - såsom at betale pengene tilbage til deres ejere/kunder.
Trådløst kan ikke erstatte trådede internetforbindelser - det kan supplere. TDC siger selv, at deres 20 MHz. spektrum i 800 MHz. vil blive kvalt lynhurtigt, hvis der flyttes væsentlige mængder DSL kunder over på det i bare lidt tættere bebyggede områder (sagt på en konference i Ingeniørhuset sidste efterår). Landsdækkende trådløst som "DSL replacement" virker ikke, når der de fleste steder er trådede alternativer. Skyline prøvede og fejlede. Sonofon gjorde det samme for godt ti år siden. Listen af udfordringer er lang - f.eks. sådan noget som at ikke alle må installere en udendørs antenne, som er nødvendig for at sikre høj hastighed og høj stabilitet. Ligeledes er Line-of-sight et must, hvis det skal virke ordentligt i de frekvensbånd, hvor der er god plads - og det kan ikke opnås alle steder. Elselskabernes fiberudrulning kunne også nemt have været gjort mere effektiv, hvis der var lavet et selskab fra starten, og der blev lagt en platform ovenpå (aktivt udstyr, IT systemer, kundeservice etc.). Men det antager jeg var helt utopi at nå til enighed om i de glade opstartsdage - der vidste alle selv bedst.Det havde dog været langt billigere, hvis elselskaberne havde brugt pengene på at udrulle et trådløst netværk i hele landet. Selvom Skyline crashede med et brag, så var ideen fremragende. Havde alle elselskaber brugt 20% af de penge de har lagt i fiberen, så havde vi i dag et landsdækkende trådløst netværk baseret på LTE, hvor alle danskere havde adgang til hurtig internet. Og så kunne de have brugt de resterende 80% til andre formål - såsom at betale pengene tilbage til deres ejere/kunder.
Trådløst kan ikke erstatte trådede internetforbindelser - det kan supplere. TDC siger selv, at deres 20 MHz. spektrum i 800 MHz. vil blive kvalt lynhurtigt, hvis der flyttes væsentlige mængder DSL kunder over på det i bare lidt tættere bebyggede områder (sagt på en konference i Ingeniørhuset sidste efterår).
Det er sjovt at ordet "erstatte" altid dukker op i disse debatter. En 1:1 erstatning vil være kostbar, teknisk besværlig - men ikke umulig. Jeg vil ikke anfægte TDCs påstand, da jeg sådan set er enige i den i den kontekst påstanden blev fremført - men LTE kan både supplere og erstatte xDSL i mange områder.
Det er udelukkende et spørgsmål om antallet at mobilmaster, hvor meget spektrum man har til rådighed og i sidste ende økonomien og konkurrencen.
Man kan også påstå, at Wi-Fi baserede løsninger ikke kan erstatte xDSL, men det er jo modbevist til UG på Samsø.
Landsdækkende trådløst som "DSL replacement" virker ikke, når der de fleste steder er trådede alternativer. Skyline prøvede og fejlede. Sonofon gjorde det samme for godt ti år siden. Listen af udfordringer er lang - f.eks. sådan noget som at ikke alle må installere en udendørs antenne, som er nødvendig for at sikre høj hastighed og høj stabilitet. Ligeledes er Line-of-sight et must, hvis det skal virke ordentligt i de frekvensbånd, hvor der er god plads - og det kan ikke opnås alle steder.
Sonofon fejlede fordi det kun var på hvert femte mobilmast, at de kunne opsætte FWA. Dvs. en hel by som Viborg eller Silkeborg skulle have signal fra én af to mobilmaster. Og alle der kender disse to byer ved, at line-of-sight er umuligt pga. landskabet og bygningerne. Hvis Sonofon havde rullet FWA ud på alle deres mobilpositioner - hvilket nok ikke var rentabelt på daværende tidspunkt pga. manglende fiberbackbone - så ville selskabet have haft mere succes.
Skyline fejlede fordi de var mere fokuserede på at få nye kunder end at få skidtet til at virke hos de kunder de havde fået. Og så valgte Skyline at satse på WiMax og nogle små "mobile" routere, der bare ikke spillede sammen. Samtidigt havde Skyline samme problem, som Sonofon i mange byer - for få master til at dække ordenligt.
Sagen er, at mens vi ævler og kævler, så har både Telia og 3 travlt med at gøre hele diskussionen til skamme.
Begge selskaber satser på at LTE skal afløse mange xDSL forbindelser, og de er godt på vej. Hverken 3 eller Telia har endnu fejlet, og det kommer de heller ikke til. Teknologien er moden, de har infrastrukturen på plads og de har frekvenser nok til at dække behovet et godt stykke ud i fremtiden. Og når de løber tør på FD-LTE frekvenser, så har de stadigvæk adgang til en god del uparrede TD-LTE frekvenser og de har mulighed for at refarme 2100 MHz.
De kan jo netop ikke betale pengene tilbage ?!? Så med det forslag, ville de stadig have en stor pengetank....Og så kunne de have brugt de resterende 80% til andre formål - såsom at betale pengene tilbage til deres ejere/kunder.
Den trådløse teknologi rykker sig så hurtigt at et LTE net hurtigt bliver forældet, hvorfor vi ender i Skyline situationen igen.
Den trådløse teknologi rykker sig så hurtigt at et LTE net hurtigt bliver forældet, hvorfor vi ender i Skyline situationen igen.
Nej ikke helt. Der er en klar defineret fremtidig opgraderingsplan bag LTE, og de fleste teleselskabers nuværende udstyr er allerede forberedt til LTE. Mange selskaber kan genbruge store dele af deres netværk da de allerede har singleRAN enheder og antenner der kan f.eks. kan køre 1800 MHz.
Genbrug af udstyr, "simpele" opgradering og klart defineret fremtidsplaner for standarden er vejen frem.
Problemet med Wi-Max var at de fleste selskaber startede fra bunden med helt nyt udstyr, og der var reelt set ingen opgraderingsplan for standarden, da det hele faldt fra hinanden.
Men elselskaberne skulle jo netop etablere et nyt net. Ikke et eksisterende.Nej ikke helt. Der er en klar defineret fremtidig opgraderingsplan bag LTE, og de fleste teleselskabers nuværende udstyr er allerede forberedt til LTE.
Mange selskaber kan genbruge store dele af deres netværk da de allerede har singleRAN enheder og antenner der kan f.eks. kan køre 1800 MHz.</p>
<p>Genbrug af udstyr, "simpele" opgradering og klart defineret fremtidsplaner for standarden er vejen frem.
Jeg er med på, at én opgradering er "nem" ud fra at du ikke nødvendigvis behøver at skifte alt udstyr, men du skal stadig skifte udstyr. Det skal man også med fiber, men det er i en helt anden målestok set i forhold til mobilteknologi.
Men nu er situationen den, at elselskaberne kan ikke udbetale penge til deres kunder (ejere), de kan ikke sænke el-priserne, ja så synes jeg faktisk det er et fint alternativ at etablere fiber. Det løfter Danmark og giver nogle nye muligheder.
At elselskaberne så kører med lukkede net, kan jeg ikke forstå. De burde være åbne, så andre udbydere kunne få plads og tilbyde tjenester.
Jeg snakker ikke om at de blev etableret for at gavne samfundsøkonomien. Hvor læser du det ?Dengang mange af de helt gamle antenneforeninger blev oprettet, da var det for at kunne tage udenlandsk TV fra f.eks. Tyskland, og de blev ikke oprettet pga. det gavnede samfundsøkonomien.
Min pointe er at de absolut heller ikke var gratis at etablere og at mange i dag er skræmt af kr. 30.000,- hvilket nok var omtrent samme pris dengang i datidskroner...
Men det betyder ikke, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, at bruge 30.000 kroner pr. husstand, så alle danskere kan se 8 streams af Netflix, når man nu kan bruge 3000 kr. og opnå det samme.
jeg deler slet ikke dit syn på økonomi.
Er det fornuftigt, at folk rejser til Mallorca og bruger valuta, når de i stedet kunne tage til Løkken?
Er det fornuftigt, at mange bruger store beløb på modetøj og gadgets, når man bare kan købe det billigt i Bilka?
Svaret er, at det er fornuftigt, hvis det kan hænge økonomisk sammen.
Sådan er vores system. Vi gør os ikke til dommere over folks adfærd.
Og det er ligegyldigt om bredbånd kræver 10.000 eller 30.000 i investering pr. husstand.
Hvis det kan skrues sammen på en måde, så det hænger økonomisk sammen og ikke kræver væsentlig offentlig støtte, er det pr. definition fornuftigt.
Det, som er det afgørende spørgsmål, er, om man med andre modeller end den rene operatørmodel og markedsbaserede passive tilgang i Danmark kan få det til at hænge bedre sammen med ny infrastruktur.
Og her er det så, at jeg igen og igen peger på Sverige, som har udviklet nogle rigtig spændende modeller, der hurtigt udbreder fiberbredbånd og andre løsninger i udkantssverige.
Om ikke andet er det da intellektuelt spændende. Og måske kunne der gøres noget lignende i Danmark ?
Når I nu ikke gider at se film og TV, kunne I måske bruge lidt af tiden på at nærstudere udviklingen på Gotland:
https://www.bredbandgotland.se/
Det er faktisk rigtig spændende, når man går ned i detaljerne i deres modeller. Og det er ihvertfald en påfaldende forskel i forhold til tilgangen på Bornholm.
jeg deler slet ikke dit syn på økonomi.</p>
<p>Er det fornuftigt, at folk rejser til Mallorca og bruger valuta, når de i stedet kunne tage til Løkken?
Vi er langt fra emnet, men nej, det er ikke ønonomisk fornuftigt at bruge penge på ferie i udlandet, hvis de samme penge i stedet for gik til ferie i Løkken. Der hvor det giver bonus for Danmark, det er IKKE ved forbruget i Spanien eller selve rejsens pris, men derimod de indtryk/erfaringer som danskerne tager med hjem og produktudvikler udfra.
Det ærgre mig, at jeg ikke kan huske, hvor jeg har læst en længere videnskabelig forklaring på netop dette fænomen med økonomi og udenlandsrejser, men jeg skal nok lige linke til det, hvis jeg får hukommelsen tilbage.
Er det fornuftigt, at mange bruger store beløb på modetøj og gadgets, når man bare kan købe det billigt i Bilka?</p>
<p>Svaret er, at det er fornuftigt, hvis det kan hænge økonomisk sammen.
De penge som du har brugt i Bilka på importerede varer kunne måske være brugt bedre ved at købe ind billigt i REMA1000, hvor købmanden er lokal og betaler sin skat lokalt, og derefter kunne du bruge de sparede penge på en håndværket, der udskifter dit køkken til ét nyt, der selvfølgelig også er produceret i Danmark.
Netflix, Youtube, Hulu dr.dk etc. sæt selv flere på. Ingen af disse og lignende tjenester ville være populære i dag hvis vi allesammen sad på en 512/128 linie som for 10 år siden.
Heldigvis er der sket en udvikling igennem årene, men jeg forstår ikke hvorfor vi skal stoppe op og blive på det udviklingsstadie som vi er på i dag.
Hvis du går 10 år tilbage, så befinder vi os i 2003. Her er en lille statistik, som er meget interessant: https://www.dst.dk/pukora/epub/upload/10750/infra.pdf
I 2003 kunne 70% af befolkningen få mindst 2 Mbit/s bredbånd, og 50% kunne få 4 Mbit/s.
For ti år siden kunne langt hovedparten af danskerne købe en internetforbindelse, så ville kunne streame både Netflix, Youtube, Hulu dr.dk i 2013...
Hvis udviklingen i båndbredde var stoppet i 2003, så ville vi stadigvæk kunne streame alle de populære tjenester i 2013.
Og når Johnny om lidt kommer med at "Vi kan benytte de mobile teknologier", så kan jeg godt vise store områder i Jylland, på Fur og omkring Limfjorden hvor der i dag ikke er dækning via mobile teknologier.
Store landområder - der er godt nok få steder tilbage, hvor man ikke kan få enten TDC xDSL, mobilt bredbånd eller trådløst internet fra et lokal selskab.
Hvor er disse landområder om man må spørge? Jo, Fur er et godt eksempel, men den manglende mobildækning skyldes ofte ikke teleselskabernes uvilje, men derimod de utallige juridisk problemer med at opsætte mobilmaster tæt på kysten. Spørge bare teleselskaberne og øboerne på Venø.
Men Fur skal nok blive dækket med mobilt bredbånd. Check selv dækningen på øen i uge 38, når Telia og Telenor har slået deres netværk sammen - der burde være en chance for at Fur også bliver dækket med 3G.
Og hvis Fur ikke skulle få 3G/4G mobildækning i denne omgang, så er der altså ingen problemer med at dække øen med 4-5 rundsendere ligesom de har gjort på Samsø. wupti bredbånd til hele øen i løbet af 3 måneder...
Det var så Fur - er der andre STORE områder med problemer?
Så dem der bor der lader vi bare bo i en jordhule, for de kan jo bare flytte?
Nej, selvfølgelig ikke, men lidt omtanke vil være i orden.
Der er f.eks. ingen grund til at bruge flere millioner kroner på at grave fiber ned til 200 husstande i et tyndtbefolket område, hvis man kan løse problemet langt billigere og nemmere med en anden teknologi.
Thy, Hanherred, Mors, Salling og generelt langs vestkysten. Der er mange steder der kun er edge tilgængelig, også i de store byer i området (Thisted, Struer m.fl.). Sommerhusområderne er ikke meget bedre klædt på, selvom ISP'erne melder om 3G dækning, så kan man sidde og juble med sit 3G USB stick det ene øjeblik, hvorefter man har edge resten af dagen. - Og det var end ikke i højsæsonen, det sker jævnligt. Erfaringerne er baseret på 2 ISP'er, TDC (Samsung Galaxy S3, samt USB stick) og Telia (Nokia E52).Hvor er disse landområder om man må spørge? Jo, Fur er et godt eksempel, men den manglende mobildækning skyldes ofte ikke teleselskabernes uvilje, men derimod de utallige juridisk problemer med at opsætte mobilmaster tæt på kysten. Spørge bare teleselskaberne og øboerne på Venø.
Edit: Prøv en tur ad hovedvej 11 fra ende til anden med en data-forbindelse kørende. Telia smider dig selvfølgelig jævnligt af, deres roaming mellem master fungerer generelt ikke ret godt, hverken på tale eller data, men også med TDC vil du opleve sorte pletter og store edge pletter.
Thy, Hanherred, Mors, Salling og generelt langs vestkysten. Der er mange steder der kun er edge tilgængelig, også i de store byer i området (Thisted, Struer m.fl.).
Og du bruger TDC - korrekt?
Alle de områder du nævner har fornuftig mobildækning, men selskabernes dækning varierer. Både Thisted og Struer har fin 3G/4G indendørsdækning - måske du bare skulle skifte til Telenor.
Mors har også fin dækning med TDC og 3, og i løbet af efteråret bliver dækningen fremragende, når Telia og Telenor lægger deres netværk sammen.
Langs vestkysten er der et par områder, men der er godt nok ikke mange tilbage. Lige umiddelbart er kysten ud for Fjaltring det eneste sted, hvor jeg husker, at der er dårlig 3G/4G dækning.
På Thy er der også nogle få problemer langs kysten, men det er altså svært at få lov til at sætte mobilmaster op i nationalparken og langs vestkysten.
Sommerhusområderne er ikke meget bedre klædt på, selvom ISP'erne melder om 3G dækning, så kan man sidde og juble med sit 3G USB stick det ene øjeblik, hvorefter man har edge resten af dagen. - Og det var end ikke i højsæsonen, det sker jævnligt.
Erfaringerne er baseret på 2 ISP'er, TDC (Samsung Galaxy S3, samt USB stick) og Telia (Nokia E52).
Hvilket sommerhusområde taler vi her om?
Edit: Prøv en tur ad hovedvej 11 fra ende til anden med en data-forbindelse kørende. Telia smider dig selvfølgelig jævnligt af, deres roaming mellem master fungerer generelt ikke ret godt, hverken på tale eller data, men også med TDC vil du opleve sorte pletter og store edge pletter.
Jeg har faktisk jævnligt kørt på rute 11 mellem Struer og Esbjerg, og jeg kan faktisk have streaming musik kørende på det meste af ruten med en iPhone og Telia. Mellem Spjald og Ørnhøj er der lidt problemer, men ellers er forbindelsen stabil.
Men du skal prøve, at køre turen på hovedvej 11 efter uge 46, når Telia og Telenor har gennemført deres 3G netværkssammenlægning. Så tag en tur fra Esbjerg over Thisted til Aalborg og se hvordan resultatet er.
Hovedvej 11 burde faktisk allerede være ret godt dækket af TDC, hvis man ellers lige husker at indstille ens telefon til udelukkende at benytte 3G. Ellers ryger man ofte på 2G EDGE.
Og du bruger TDC - korrekt?</p>
<p>Alle de områder du nævner har fornuftig mobildækning, men selskabernes dækning varierer. Både Thisted og Struer har fin 3G/4G indendørsdækning - måske du bare skulle skifte til Telenor.</p>
<p>Mors har også fin dækning med TDC og 3, og i løbet af efteråret bliver dækningen fremragende, når Telia og Telenor lægger deres netværk sammen.</p>
<p>Langs vestkysten er der et par områder, men der er godt nok ikke mange tilbage. Lige umiddelbart er kysten ud for Fjaltring det eneste sted, hvor jeg husker, at der er dårlig 3G/4G dækning.</p>
<p>På Thy er der også nogle få problemer langs kysten, men det er altså svært at få lov til at sætte mobilmaster op i nationalparken og langs vestkysten.
En tur på gågaden/midtbyen i Thisted viser ikke "fornuftig dækning", nærmere "svingene kvalitet". Nu sidder du vidst og kigger på selskabernes dækningskort. De er på ingen måde retvisende for den faktiske oplevelse og jeg får ofte fornemmelsen af at mange debattører i mobildæknings-debatten ikke har været uden for byskiltene i de 10 største byer i Danmark. Mange af argumenterne om "god dækning" klinger hult.
Som jeg skrev længere ned i mit indlæg, så det TDC og Telia.
Specifikt Klitmøller. Jeg vil dog sige dækningen er blevet bedre i år, hvor det rent faktisk er muligt at få 3G i længere perioder og er ikke bare et fatamorgana.Hvilket sommerhusområde taler vi her om?
Fedt. Det er ikke helt samme gode oplevelse med en VPN-forbindelse. 2 mand der sidder og er "offline" i et par timer er ikke god forretning og det er heller ikke verdens mest spændende køretur, så det er rart hvis man kan turen uden at frygte at blive smidt kort efter igen.Jeg har faktisk jævnligt kørt på rute 11 mellem Struer og Esbjerg, og jeg kan faktisk have streaming musik kørende på det meste af ruten med en iPhone og Telia. Mellem Spjald og Ørnhøj er der lidt problemer, men ellers er forbindelsen stabil.</p>
<p>Men du skal prøve, at køre turen på hovedvej 11 efter uge 46, når Telia og Telenor har gennemført deres 3G netværkssammenlægning.
Så tag en tur fra Esbjerg over Thisted til Aalborg og se hvordan resultatet er.</p>
<p>Hovedvej 11 burde faktisk allerede være ret godt dækket af TDC, hvis man ellers lige husker at indstille ens telefon til udelukkende at benytte 3G. Ellers ryger man ofte på 2G EDGE.
En tur på gågaden/midtbyen i Thisted viser ikke "fornuftig dækning", nærmere "svingene kvalitet".
Nu sidder du vidst og kigger på selskabernes dækningskort. De er på ingen måde retvisende for den faktiske oplevelse og jeg får ofte fornemmelsen af at mange debattører i mobildæknings-debatten ikke har været uden for byskiltene i de 10 største byer i Danmark. Mange af argumenterne om "god dækning" klinger hult.</p>
<p>Som jeg skrev længere ned i mit indlæg, så det TDC og Telia.
Lad os lave en deal.
I uge 35 bliver hele Thisted, det meste af Thy, Thyholm og Mors dækket af Telia og Telenors nye samlede netværk.
Læs om planen her: https://telia.dk/netvaerk
Så i uge 36 kunne du lige tage din gamle Nokia E52 (der er ikke just har er en høg til at fange signal - bruger selv en på arbejde) og så tager du en tur igennem Thisted midby, rund på Thy, Mors og Thyholm og ser om dækningen stadigvæk er så horribel, som du tidligere har oplevet.
En tur på gågaden/midtbyen i Thisted viser ikke "fornuftig dækning", nærmere "svingene kvalitet".
Nu sidder du vidst og kigger på selskabernes dækningskort. De er på ingen måde retvisende for den faktiske oplevelse og jeg får ofte fornemmelsen af at mange debattører i mobildæknings-debatten ikke har været uden for byskiltene i de 10 største byer i Danmark. Mange af argumenterne om "god dækning" klinger hult.</p>
<p>Som jeg skrev længere ned i mit indlæg, så det TDC og Telia.
Nej, nej - det er skam mine oplevelser jeg beskriver.
Det er godt nok et år siden jeg sidst var i Thisted, men der var altså fuld skrald på 3G dækning i Thisted midtby inkl. gågaden (også indendørs) med Telenor.
Specifikt Klitmøller. Jeg vil dog sige dækningen er blevet bedre i år, hvor det rent faktisk er muligt at få 3G i længere perioder og er ikke bare et fatamorgana.
Og det er fordi blandt andet Telenor har opgraderet med DC-HSPA+ 2100 MHz i Klitmøller - mener det var i foråret det skete. På standen syd for Klitmøller vil der dog stadigvæk være udfordringer. Det er så alle former for radiokommunikation inkl. Tetra der er udfordringer med i det område.
TDC kommer med LTE800 i Klitmøller, og så burde der være hul igennem til de fleste sommerhuse i området.
Fedt. Det er ikke helt samme gode oplevelse med en VPN-forbindelse.
2 mand der sidder og er "offline" i et par timer er ikke god forretning og det er heller ikke verdens mest spændende køretur, så det er rart hvis man kan turen uden at frygte at blive smidt kort efter igen.
Sæt dit udstyr til kun at køre 3G næste gang - det kan man på de fleste USB modems og en del telefoner. EDGE er specielt en udfordring hvis man bruge TDC, da TDCs netværk rigtig gerne vil have ens terminal over på 2G (EDGE), så snart dækningen ikke er 100% perfekt.
I 2003 kunne 70% af befolkningen få mindst 2 Mbit/s bredbånd, og 50% kunne få 4 Mbit/s.
Jeg kan kun finde tilbage til 2004 vedr. kortlægning af bredbånd:
Som det fremgår var der medio 2003 595.000 bredbåndstilslutninger i Danmark defineret som mindst 144 kbit/s.
Jeg kender ikke til offentliggjorte dækninger for 2 og 4 Mbit/s fra den gang. Det gik man slet ikke op i. For stort set ingen private brugte disse hastigheder. Langt de fleste havde 256k eller 512k for de højere hastigheder var meget dyre, da trafikelementet var en betydelig omkostning dengang.
Udviklingen mod højere hastigheder er gået meget hurtigere end du indikerer. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om den fortsætter i samme tempo.
Her er så kortlægningen fra 2003:
https://erhvervsstyrelsen.dk/file/225859/bredbaandskortlaegning-2003.pdf
Det er rigtigt, at det er anført, at 70 % principielt kunne få 2 Mbit. Og der blev også udbudt 4 Mbit på kabel-tv hos Yousee. Så de 50 % skal nok passe.
Så du har formelt ret.
Men de 4 Mbit/s på CATV var en showcase, der skulle vise, at det var muligt. Det var meget dyrt og der var stort set ingen kunder. Fo sm sagt havde de fleste private 256k eller 512k.
Jeg kan kun finde tilbage til 2004 vedr. kortlægning af bredbånd:</p>
<p><a href="https://get.dav.itst.rackhosting.com/Publikationer/bredbaand/pdf/Kortla…;
<p>Som det fremgår var der medio 2003 595.000 bredbåndstilslutninger i Danmark defineret som mindst 144 kbit/s.</p>
<p>Jeg kender ikke til offentliggjorte dækninger for 2 og 4 Mbit/s fra den gang. Det gik man slet ikke op i. For stort set ingen private brugte disse hastigheder. Langt de fleste havde 256k eller 512k for de højere hastigheder var meget dyre, da trafikelementet var en betydelig omkostning dengang.
Du skal kigge på side 8 og 9. Men som du selv skriver, så var der ikke så mange, der havde adgang til bredbånd i 2003, men det betød ikke, at de ikke kunne få det, hvis de ville betale for det...
Og min pointe var sådan set også, at kravet til båndbredde ikke er "eksploderet" siden 2003. Hvis jeg købte en 2 eller 4 Mbit forbindelse i 2003, og aldrig nogensinde havde fået den opgraderet, så ville jeg IKKE være koblet af udviklingen, selvom det netop et et af fiberselskabernes hovedargumenter for at sælge fiber.
Udviklingen mod højere hastigheder er gået meget hurtigere end du indikerer. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om den fortsætter i samme tempo.
Ja, udviklingen er gået hurtigere mht. de båndbredder, som folk kan få, men udviklingen af tjenester der KRÆVER hurtigere båndbredde er slet ikke fulgt med i samme tempo.
Lige pt. er Netflix i HD noget af det mest belastende almindelige danskere lovligt kan bruge deres internetforbindelse til, og det kræver altså kun en stabil 7 Mbit forbindelse - og det er vel at mærke 7 Mbit/s download. Fremtiden Ultra-HD video forventes at blive streamet med omkring 20 Mbit/s, men det er stadigvæk FREMTID, og før almindelige danskere får købt Ultra HD skærme, så er vi henne i år 2017/2018, og det er altså langt ude i fremtiden. Der kan få at ske meget på bredbåndsmarkedet inden 2018.