Universitet skal hjælpe Microsoft i dokumentstrid

Den tyske standardorganisation DIN har indledt samarbejde med Frauenhofer-universitetet om beskrivelse af interoperabilitet mellem ODF og OOXML.

Microsoft har taget initiativ til dannelsen af en uafhængig arbejdsgruppe under det tyske Fraenhofer Universitets Interoperability Lab.

I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra flere it-virksomheder og sammen med den tyske standardorganisation DIN er det planen at udarbejde en hvidbog, der kan danne grundlag for, hvordan eventuelle hacks kan udvikles, så der kan sikres den bedste interoperabilitet mellem OOXML og ODF.

»Formålet er gøre mest muligt for at sikre, at de her to standarder kan samarbejde. Der eksisterer i dag en plug-in, der er udgivet i en version 1, som Microsoft har sponseret, CleverEdge, hvor tre forskellige open source-partnere er koblet på udvikler og tester det her plug-in tool. Der kan være mange forskellige holdninger til, om det fungerer godt nok, og Microsoft er i gang med at indsamle den feedback, vi har fået,« siger strategidirektør i Microsoft, Marianne Wier.

Bekræfter behov for afklaring

Resultatet af samarbejdet mellem Frauenhofer og DIN vil ifølge Microsoft-direktøren blive et teknisk dokument, der af ISO kan gøres til et ISO-certificeret technical document. Dette dokument kan efterfølgende bruges af andre leverandører til at udvikle plugins til deres produkter.

Samarbejdet kommer ikke bag på institutleder for Institut for Informatik på Copenhagen Business School (CBS), professor Mogens Kühn Pedersen, der også er formand for Dansk Standards standardiseringskomité for dokumentstandarder:

»Det bekræfter, det jeg har sagt tidligere, at der er et behov for en afklaring af interoperabiliteten mellem de to formater,« siger han.

Presset af markedet

Mogens Kühn Pedersen finder det positivt, at arbejdet er placeret på et anerkendt universitet.

»Det næste er, at når vi skal have tilvejebragt teknisk indseende, så må vi trække på de ressourcer, der findes, og der er det vigtigt, at man bruger teknisk ekspertise fra forskellig side for at sikre, at det er en objektiv teknologi, der kommer i brug,« siger han.

Efter professorens opfattelse er Microsoft i stigende grad presset til at tage ODF-problematikken alvorligt.

»Microsoft er en markedsdrevet virksomhed, der tilpasser sig de krav, som markedet stiller, og hvis markedet kræver fuld interoperabilitet, så vil Microsoft formentlig lægge sig i selen for at kunne etablere det,« siger Mogens Kühn Pedersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Flodin

Om alverdens politikere blot ville træffe beslutningen om kun at anvende et åbent og leverandøruafhængigt format, så var alle sådanne projekter totalt spild af tid.

Det eneste, der kræves, er at Microsoft accepterer at der findes en verden, som de ikke kontrollerer.

Og tænk hvis, hvis Microsoft frem for at bruge tid og penge på at udvikle plug-ins til sikring af sameksistens mellem to formater, blot brugte de samme ressourcer på at tilpasse sine egen produkter til at arbejde med åbne formater.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Det argument man hører rundt omkring er jo at man skal vælge Microsoft produkter for at være sikker på fremtidig support og udvikling.
Der er jo ikke nogen som Microsoft som i den grad har presset citronen m.h.t. office produkter. Hver ny office pakke har haft nye dokument formater og dokument omsætning mellem gamle og nye officeversioner har altid skabt store problemer. Det synes jeg man glemmer i debatten. De problemer er forhåbentligt overstået hvis man skifter til et veldokumenteret format.

Een af de overvejende grunde til at windows er så virus befængt, er netop at der altid har været kæmpe sikkerhedshuller i officepakken (outlook og outlook express) og det tilhørende scriptsprog visual basic. Jeg bruger altid openoffice hvis jeg skal åbne en udefra kommende MS officefil og outlook er for længst blevet erstattet med thunderbird.

  • 0
  • 0
Kim J. Nielsen

Jeg er en ganske almindelig privat bruger, der har valgt openoffice-writer fremfor ms-office word, da førstnævnte er en del billigere og til fulde tilfredstiller mine behov.

Der er nok ikke mange andre, end min mor der vil kalde mig nørd, da jeg ikke har nogen formel uddannelse bag mig og ikke kan skrive en eneste linje kode (ihvertfald ikke i andet end spectrum basic eller comal 80).

Jeg har altid haft problemer med at folk sender mig .doc .pps eller .xls dokumenter, som jeg ikke har kunnet åbne. Så fandt jeg OpenOffice som kunne åbne dem alle (så'n nogenlunde ihvetfald). Jeg forsøgte at brokke mig lidt, over om folk ikke kunne sende ting til mig i et format, der ikke nødvendiggjorde at jeg knuste sparegrisen for at investere i MS-Office. Folk er som regel bare et stort spørgsmålstegne, "for det har jo alle!". Nej, jeg har ikke og synes det ville være rart med en fælles standard for den slags dokumenter, så vi alle kunne udveksle dem frit.

Jeg har fulgt denne debat længe på Version2, ComOn og ComputerWorld, men den bliver mig hele tiden mere og mere uforståelig;

  • Alle "eksperter" synes at være enige om, at der kun er brug for een standard, og at det er bedst kun at have een standard.

  • Alle er enige om at ODF er den bedste standard.

  • Alle er enige om at ODF, er den eneste der lever op til kravene om, at kunne være en ægte åben standard.

Alligevel virker det som om, at beslutningstagerne efterhånden bliver mere og mere rundforvirret om hvad man skal vælge;

...Er der noget at sige til det!

Prøv at kigge på http://www.aaben-standard.dk/ og se derefter på http://www.microsoft.com/danmark/office/kampagner/openstandardsfordele.mspx

Tidligere var der også en anden dansk side om ODF, men den er vist ikke tilgængelig længere (jeg har ihvertfald ikke kunnet google den).

Siden fra MS synes at være meget mere professionel og kulørt end ODF-siden (selvom at førstnævte naturligvis ikke læses korrekt i firefox - ...så meget for standarder).

Det har tilmed været fremme, at nogle at de eksperter der rådgiver beslutningstagerne eller optræder i undersøgelser for samme, er i folden hos netop MS.

Der er vist ikke nogen tvivl om, at MS har skudt nogle millioner i dette projekt og de har flere hvor de kommer fra. De vil vinde og de kæmper til det sidste. Det er rigtig store ting der står på spil for dem.

...og hvad gør I (altså jer eksperter, som er uafhængige og bedst kvalificerede til at råde i den slags spørgsmål)?

I skriver et par kommentarer til nyhedsindlæg, blogger måske lidt eller bruger 10 min på en amatør-agtig hjemmeside om kravene til åbne standarder. Er det ikke nok sidder i sikkert og surmuler lidt over eftermiddags-kaffen, right?

Tag jer dog sammen!

København ender i borgerkrig pga. en rønne på jagtvej, men dette er åbentbart ikke større, end at man tro det kan klares med et par blogs?

Er der virkelig ikke nogen af jer, der har bare en smule indflydelse? Er der slet ingen der brænder for sagen? Er løbet virkeligt kørt, eller skal kampen tages op?

Indrømmelse: Jeg er OGSÅ bedre til at brokke mig, end til at lede sådan en kamp. Det er vi vist for mange der er! Vi har heller ingen millioner at føre "kampagner" for (jævnfør URL'en til den tidligere henviste MS-side).

Vis mig en leder/et projekt/en arbejdsgruppe/en lobby virksomhed/en hjemmeside der rykker. Fornuftige argumenter og ekspertudsagn er tydeligvis ikke nok i denne sag. Jeg vil have propaganda, trusler, manipulering, sex, løgne og video.

Jeg donere hermed 100 kr. til sagen (billigere end at donere 1300 kr til MS), hvis bare nogen kan sige mig, hvor i hulen jeg skal sende dem hen.

/kim

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Du har jo en en point der, Kim.

Jeg tror desværre at Microsoft har skudt så mange penge i projektet at udfaldet bliver 2 formater....

Men så er det jo det jo at muligheden netop kommer for at gøre noget. Det eneste, som der virkelig har effekt, er at kræve alle data fra det offentlige i ODF format. Hver gang man støder på en OOXML/DOC fil i det offentlige (på websider eller i mails), så skal de simpelthen have at vide at den vil vi gerne have i ODF. Tilsvarende hvis man sender ansøgninger, så start med at send en ODF fil. Hvis bare tilstrækkeligt mange brugere begynder at efterspørge formatet, så vinder det med tiden.
Det offentlige Danmark er vel ikke urokkelige. De kan da også se fidusen i at slippe for alskens besynderlige MS office formater.

  • 0
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Kim, dine 100 kr. er sjovt nok præcis prisen på et medlemsskab af IT-Politisk Forening (se www.itpol.dk)

Vi forsøger faktisk at gøre noget ved sagen - vi skriver høringssvar og taler med Folketingets it-ordførere. I aften holder vi medlemsmøde om Rambøll-rapporten, så vi kan give et kvalificeret høringssvar til den på mandag, hvor den ultra-korte høringsfrist udløber.

Der er ingen tvivl om, at det er en kamp op ad bakke. Der er stoire interesser på begge sider, og vi er begrænset af:

  • Der skal rigtig mange gange 100 kr. for at vi kan matche Microsofts propagandabudget (vi kan ikke engang ansætte folk).

  • Vi kan ikke sende verdens rigeste mand på besøg hos ministeren for at tale vores sag.

  • Vi kan ikke ændre fortiden, Microsoft Office ikke har monopol.

  • Vi benytter os ikke af alle de midler, du foreslår. Især trusler, løgne og manipulering holder vi os fra. Vi kan klare video, men sex hører efter vores mening privatlivet til.

Men vi klarer det nogenlunde godt alligevel. Og vi er ikke de eneste. Også SSLUG, DKUUG, IBM, OSL og mange flere har afgivet høringssvar til fordel for ODF.

Mvh

Jørgen Elgaard Larsen
Bestyrelsesmedlem
IT-Politisk Forening

  • 0
  • 0
Kim J. Nielsen

Tak for svaret Jørgen Elgaard.

Jeg ved godt at 100kr ikke batter af noget. Det skulle blot ses som en symbolsk støtte til de, som forsøger at gøre livet lidt lettere for mig som helt almindelig it-bruger. Jeg har kastet et hurtigt blik på itpol.dk og beløbet er overført.

Jeg forstår udmærket, at i ikke ønsker at benytte samme virkemidler, som andre mindre ærlige aktører. Men et par ordentlige babser i en tv-reklame for ODF, kunne nu være muntert. De er altså ikke særligt pirrende de små pingviner. ;o)

  • 0
  • 0
Leif Lodahl

Okay, det er måske ikke helt rigtigt. Hvis vi havde en masse penge, så kunne vi ansatte en hel masse lobbyister.

Vi er mange som faktsik HAR gjort en masse. Som Jørgen Elgaard Larsen skriver, så bliver der afgivet svar i diverse høringer, sendt masser af e-mails og holdt møder.

Et forslag til andre, som gerne vil bidrage: Meld jer ind i en af de grupper som støtter og arbejder for ODF.

Vi har masser af opgaver der skal udføres i OpenOffice.org. Også meget som ikke har med programmering at gøre.

Med venlig hilsen

Leif Lodahl
Native-Language coordinator DA.OpenOffice.org
Mail: lodahl@openoffice.org
Blog: http://lodahl.blogspot.com/

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize