Unitys AI-boss Danny Lange: Jeg har en lang konflikt mellem sejt og nyttigt

Unitys AI-boss Danny Lange: Jeg har en lang konflikt mellem sejt og nyttigt
Illustration: Unity.
Unitys danske AI-chef Danny Lange har fire spørgsmål han stiller sig selv, for ikke at spilde tiden på løsninger uden problemer.
27. december 2021 kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De sidste fem år har spilplatformen Unity udvidet sin markedsandel fra 36 procent til over 70 procent. Og årsagen er ifølge selskabets danske AI-boss, Danny Lange, simpel. 

»Vi gør grundlæggende spilstudier i stand til at tjene penge mere effektivt, end hvis de går andre steder hen,« siger han på konferencen Digital Tech Summit i København. 

»Og måden, vi gør det på, er at udnytte de mest avancerede deep learning-teknikker til at matche spillere med spil, og krydspromovering for andre spil og reklamer, og dybest set muliggør hele det økosystem.«

Ved at matche spil med spillere og sætte relevante annoncer ind, der kan finansiere nye spil, løser Unitys machine learning et problem, der for få år siden gjorde det nærmest umuligt at udvikle og udgive et spil uden en stor spilproducent i ryggen. 

Men alt for ofte - og særligt inden for machine learning - er problemet enten svært at få øje på eller simpelthen ikke et reelt problem.  

»Vi ser en del projekter blive udviklet med begrundelsen 'fordi jeg kan',« siger Danny Lange, da DataTech møder ham efterfølgende.

»Det er synd. Du spilder tiden, hvis du ikke går efter at løse et reelt problem. Og der er masser af væsentlige problemer at tage fat på. Hvis din løsning ikke gør nogens liv synderligt bedre, skal du lave noget andet,« uddyber han. 

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger