Ung læge advarer om 'skræmmende' fejlramt søgefunktion i Sundhedsplatformen

Illustration: Screenshot/ugeskriftet.dk
Man ikke altid kan stole på søgefunktionen i Sundhedsplatformen, lyder det fra ung læge, som nu lægger sjældent indblik i platformens skærmbillede ud til offentligheden.

En ung læge, der er igang med den såkaldte Kliniske Basisuddannelse (KBU), fortæller nu til Ugeskrift for Læger om en helt konkret arbejdsgang i Sundhedsplatformen - nemlig brug af søgefunktionen.

Et sjældent indblik - for offentligheden - i hvordan skærmbilledet på Sundhedsplatformen ser ud Illustration: Screenshot/Sundhedsplatformen/ugeskriftet.dk

Anders Rehfeld, der er ph.d. og læge i Region Hovedstaden, ville undersøge, om der var beskrevet anæmi - altså for lidt hæmoglobin i blodet - i patientens journal.

»Jeg brugte derfor søgefunktionen i Sundhedsplatformen, søgte på "anæmi" og blev meget overrasket over resultatet, som var, at alle steder hvor ordet "Ida" var nævnt, blev fremhævet,« skriver han i debatindlægget på ugeskriftet.dk.

Han har gennemført flere søgninger, hvor han på en patient søgte efter ”atrieflimmer” og "flimmer", men intet fandt, selvom ordet var nævnt i flere journalnotater - patienten var kendt med atrieflimmer gennem lang tid.

»Alt i alt sad jeg tilbage med en følelse af, at man ikke altid kan stole på søgefunktionen i Sundhedsplatformen. Man kan både få direkte falske fund som i det vedhæftede eksempel eller falsk-negative søgninger, som jeg oplevede med atrieflimmer,« skriver han.

Svært at undersøge omfanget af fejl

Som det fremgår af skærmbilledet af Sundhedsplatformen opdagede Anders Rehfeld problemet i januar.

Han startede med at sende det rundt til sine yngre kolleger for at høre om de havde prøvet noget lignende, oplyser Anders Rehfeld i en e-mail til Version2.

»Derefter sender jeg det til CIMT (it-afdelingen i Region H, red.) og afventer deres svar, hvorefter vi er inde i marts. Da jeg så havde modtaget deres svar om, at det ikke var noget de ville gøre noget ved, var jeg faktisk lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre ved det. Efter noget betænkningstid endte jeg med at kontakte ugeskriftet, som nu har lagt det op som et debatindlæg,« forklarer han.

Han ved ikke om problemet stadig er aktuelt, for det er svært at undersøge til bunds. Og han tilføjer også, at der er ét enkelt tilfælde med det mystiske 'ida'-svar ud af mange søgninger i løbet af 6mdr. KBU på Gentofte medicinsk afdeling, så det er forhåbentlig ikke noget hyppigt problem med de falsk positive søgninger.

»Men i min verden er det jo bare noget der IKKE må ske. Hvordan kan "anæmi" søges frem til "ida"? Det kræver seriøs dårlig programmering efter min mening,« skriver Anders Rehfeldt til Version2 og tilføjer, at det er umuligt at vide omfanget af de falsk negative.

Skræmmende

Anders Rehfeld tilføjer i debatindlægget, at søgemaskiner som Google altid finder det, "som findes", og derfor var det 'lidt skræmmende' med søgemaskinen i Sundhedsplatformen, som ikke gjorde tilsvarende.

»Mine kolleger, som alle stoler 100% på søgefunktionen, er meget chokerede,« skriver han på ugeskriftet.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Boyasen

IDA er den engelske forkortelse for Iron-deficiency anemia

Spørgsmålet er om man får anæmi frem, hvis man søger efter Ida Auken.

Er der en doktor til stede, med adgang til Sundhedsplatformen?

Fejlen skyldes, at det er en cand. polit, som har specificeret systemet, en magister i kulturhistorier, der har konfigureret systemet, og en cand. jur., der var test manager. Team Work!!!! Som i Digitaliserings og Moderniseringsstyrelserne.

Finn Aarup Nielsen

Er der en doktor til stede, med adgang til Sundhedsplatformen?

Om en forespørgsel til "anæmi" skal expandes til "IDA" afhænger af om det er nyttigt for sundhedspersonalet. I MeSH is IDA under "Anemia", se https://www.ncbi.nlm.nih.gov/mesh/68018798, så på engelsk er det fint at ekspandere forespørgslen. Men lægerne skriver vel på dansk og eventuelt latin?

Martin Sørensen

Ja, det er da helt fint at søgningen automatisk tilføjer synonymer til søgeordet da man ikke kan vide med sikkerhed hvilket ord der er brugt i journalen men det er naturligvis ikke i orden hvis den ikke finder matches på noget som man med sikkerhed ved står der.

Det undrer mig dog lidt hvis en læge ikke ved at IDA kan stå for iron-deficiency anemia da jeg vil antage at selv om det engelske udtryk måske ikke bruges på danske sygehuse, så kan man da ikke blive læge uden at have læst en bunke videnskabelige artikler som primært er på engelsk.

Forhåbentligvis er Sundhedsplatformens synonymordbog ikke blot en kopi af den amerikanske version, men tilrettet med hjælp fra danske læger.

Øyvind Mo

I vor moderne tid burde der da også være træf på ADH: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0210570517302200

... og sikkert på et par dusin andre TLAs i vor globaliserede verden. Signal/noise ratio bliver ikke særlig høj hvis ikke systemet tilpasses og indskrænkes til det relevante ordforråd her hvor det rent faktisk skal bruges...

Hans Nielsen

At vise ALLE positive.

Måske nogle, felter med klick( :-) ), hvor man kan til og fravælge i sin søgning, bruge tag etc..

Hvis man mangler inspiration, så se til porno sider, de gør det meget godt :-)

PS. Er det kun mig, eller virker skærmbilleder ikke meget rodet med meget, måske ikke relevant information fremme.
Synes måske at det man er i gang, skulle fylde mere, og andet skulle pakke ned. Ved godt det er tilvænning. Med i en travl hverdag ?

Aksel Koplev

Så vidt jeg kan se ar denne artikel endnu et eksempel på at sundhedsplatformen faktisk er et fungerende system. At man så har tørret besparelserne af på lægerne, som foruden at være vrede, også er dårligt uddannede i systemet, er jo en anden sag.

Det viste eksempel viser jo netop et stærkt system: I stedet for kun at give svar på ordet "anæmi", så har systemet tilsyneladende slået op i synonym ordbogen og fundet og vist andre betegnelser for samme lidelse. Af skærmbilledet kan man se at en af stederne hvor "IDA" er dukket på er fra 2010, altså fra før sundhedsplatformen blev taget i brug. Man kan også se at der er en reference ( det som er streget over), her kunne man jo let have fundet forklaringen på at "IDA" kommer frem.

PS! Det fremhæves at lægen som klager er ung, og at han har spurgt andre yngre kollegaer om deres erfaringer. Som 65-årig, der først stiftede bekendtskab med EDB i 1973, som det hed den gang, kan fremhævelsen undre.

Anders Rehfeld

Kære alle
Tak for jeres kommentarer. Jeg er enig med jer i at jeg burde have gennemskuet at IDA stod for Iron-deficiency anemia, men det var ikke noget jeg var opmærksom på i situationen. Der var heller ikke nogen af de andre yngre læger, som valgte at gøre mig opmærksom på det. CIMT skrev heller ikke noget om det i deres svar til mig.
For mig at se var det største problem heller ikke denne mærkelige søgning. Jeg agerede jo ikke på søgningen med andet end undren.
Min anden søgning på "atrieflimmer" og "flimmer", hvor jeg intet fandt, selvom ordene var nævnt i adskillige notater finder jeg mere problematisk. Igen ved jeg ikke om det var et enkeltstående tilfælde eller om det sker ofte. Det kræver jo at man tjekker en masse gamle notater for at opdage det.
Slutteligt vil jeg sige at jeg kun har valgt at skrive til ugeskriftet på baggrund af talrige opfordringer fra kolleger.
Mvh. Anders

Michael Fjeldsted

Min anden søgning på "atrieflimmer" og "flimmer", hvor jeg intet fandt, selvom ordene var nævnt i adskillige notater finder jeg mere problematisk.

Så kan det være at det også bare skal være på engelsk. Så prøv med alle notater på engelsk og så søg på engelsk.
Måske det hele bare kan rettes med en google translater der oversætter alt inden der søges.

Nis Schmidt

på alle problemer i SP og DSB m.fl. ;-)

Tak, Anders for at bringe dette eksempel frem. Okay, Ida betyder så åbenbart ikke altid Ingeniørforeningen i DAnmark. Men mit første gæt var også, at det måtte være en medicinsk forkortelse.

Din anden søgning er lidt mere alarmerende. Nogen har misforstået noget grundlæggende og det må vi til bunds i, for problemet er ikke "dumme brugere" eller Epic's SP som sådan, men danske udviklere er enhver professionel support engineers skræk, i hvert fald denne;-)

Nå, SP kan ikke vente på forbedringer der. Anders, har du talt med nogle af de såkaldte "kliniske udviklere om disse søgeproblemer?

Det er en helt grundlæggende funktion i M-teknologi at fritekst- søgninger virker som forventet!

Nis Schmidt

Var noget SP fandt på sidste år, men projektet handler mest at uddanne klinikere, til at medvirke i udviklingen af funktionalitet og administrative procedurer for deres godkendelse og integration i SP.

Desværre glemte man at knytte IT-resourcer til hver af de kliniske udviklere. Det er måske derfor så graverende fejl slipper igennem?

Mikael Clausen

Nu har alle skrevet IDA, og der står jo Ida. Så det vil kræve noget gætværk at nå frem til at Ida ikke er et navn (sprogteoretikerne Lakoff og Johnson er på Anders' hold) - ud over at Anders sikkert ikke bruger de engelske betegnelser i hverdagen, men danske eller latinske?

Når Sundhedsplatformen indadtil er en usårlig succes, så skyldes det angiveligt, at man for at nå i mål har klippet i alle tilretninger. Det Anders møder er amerikansk standardsoftware. Sikkert derfor det er "Ida" og i forhold til andre problemer, som man står med, så det småting i CIMT's ende. Set fra en IT-stol er det nemmere at træne danske læger i at arbejde amerikansk end at "træne" et it-system i at tænke som en dansk læge. Dermed har man overordnet valgt at gå på kompromis (eller blot styre blindt) med det danske sundhedsvæsen.

Mogens Lysemose

Virkelig slemt med de falsk negative søgeresultater. Jeg kan ikke forstå at man IT-afdelingen ikke kan se problemet i det!

Mht. Anæmi=IDA-søgningen:
1) Søgeresultatet bør fortælle at der er hits på synonymer.
2) Hvis patienten hedder IDA hvorfor søger den så synonymer efter diagnose-synonymer i patientnavne? Det giver ikke mening!
3) Alle tre hits er beskrevet som: "Historisk Kontinuationsnotat Inden Manglende Faggruppe Fra Kildesystem Ressourse". Hvad i alverdenen betyder det nonsens?

Dave Pencroof

Lad os for alt i verden gå 150 % ind på at blive amerikaniserede hurtigere end hurtigt, for på den måde vil vi ikke mere have disse problemer, OG VIL IKKE MERE kunne forstå hvorfor USA er så håbløst en sted, med en dybt alternativt begavet BOSS, og gør vi det lynhurtigt vil vi snart også frit kunne købe alle slags våben og andre grusomheder som, og betale det hvide ud af øjnene for at blive behandlet for enhver form for lidelse, alle fagforeninger vil forsvinde og alle "lønmodtagere" vil skulle have mindst 2 jobs for at have råd til at bo i en trailer !

Ja ! Lad os endelig gå den vej, hellere i går end senere !

Palantir har også idag fået omtale på denne side, så det private USA har sikkert allerede alle vores data, så det bliver sikkert særdeles nemt at sætte gang i en produktion af USA-pas til alle danskere, og de 10 til 15 % der ikke kan læse/skrive engelsk (so what !) !!!

Systemer i DK skal som minimum kunne bruges på det fagdansk systemet bruges i !!

Hav en skøn weekend

Christian Nobel

Nu er problemet jo ikke større end at Anders kunne læse notatet og så forstå hvorfor der står ida. Så vidt jeg kan gennemskue det er det vel kun et enkelt klik væk.

Nå ja, det er jo selvfølgelig brugeren der er dum.

@Christian, hvis du kikker på skærmbilledet vil du kunne se at systemet anvender europæisk standard for datoformet dd.mm.åååå

Jo jo, men da SP jo er et stort klytværk af spaghettikode, er man så 100% sikker på der ikke lige er en bøf i et sjældent brugt hjørme?
Derudover var det såmænd også bare en anskuelse af amerikanernes totale mangel på accept af standarder mv.

Nis Schmidt

Det ligner at AR (Anders Rehfeld) udfører en GUI-søgning på ukendt scope. Da vi taler om et "ekspert system" er det selvfølgelig ikke godt nok.

Den fritekst søgning jeg nævnte i går findes i InterSystems modulet DeepSee, integreret i Caché.

Cache tror alle de ved er, men Caché er nutidens udgave af M-teknologi.

Caché kan også betyde noget skjult (af fransk), mais il y a rien caché ;-)

InterSystems.com har hele det klassiske dok-sæt liggende som PDF-filer. Under support og documentation får man listen men to klik.

Sidst jeg så MUMPS-dokumentation (1990) fyldte det 2 små kassetter, hvis man talte VENIX, den særlig udgave af UNIX, det kørte på, med. Det gør det ikke mere, den er vokset til en hyldemeter eller to, uden UNIX.

Man skal gøre sig klart at MUMPS ikke bare er en anden web-server, men en langtidsholdbar teknologi fra den tid, hvor både vi og amerikanerne stadig kunne tænke.

Bjarne Nielsen

Lad os lige holde fast i, at søgeværktøjet burde være en hjælp, men ikke er det. Hvis det bare var en salgsgimmick ved systemet, så kunne det måske gå, men det forekommer at være en forudsætning for at kunne arbejde effektivt med resten af systemet.

Og at der bliver rejst to problemer:

  1. Søgningen udvides og inkluderer resultater, som brugeren ikke direkte søgte efter.
  2. Søgninger finder ikke det, som brugeren søger efter.

Og i begge situationer forsømmer systemet at forklare brugeren, hvad der sker og hvad brugeren kan gøre for at indsnævre, udvide eller bare forfine sin søgning.

Nej, Brugeren er ikke dum; men har næppe fået tilstrækkelig til træning til at forstå det system, han er sat at arbejde med.

Er det brugerne, som skal hjælpe systemet, eller systemet, som skal hjælpes af brugerne? I praksis næppe så sort/hvidt, men vi kan vel godt blive enige om, at udgangspunktet er, at systemet skal være til hjælp for brugere, og ikke omvendt?

Nu er problemet jo ikke større end at Anders kunne læse notatet og så forstå hvorfor der står ida. Så vidt jeg kan gennemskue det er det vel kun et enkelt klik væk.

Nu kender jeg ikke Anders hverdag, men jeg fornemmer at han ikke har brug for flere klik endsige tid til at læse irrelevante journaler igennem for at lære et systems underligheder at kende.

Og skal han blive klogere, så forudsætter det, at notatet faktisk bruger begrebet på den af systemet antagede måde, og på en måde, hvoraf Anders kan udlede betydningen. Men han finder nok også notater, hvor pt. er repræsenteret af sin fagforening, IDA, eller som omhandler den pårørende, Ida. Eller hvor det er nævnt uden betydende kontekst.

Så ja, synonymer, bøjninger og taxonomier hører til gode søgemaskiner. Når der søges på anæmi skal der nok også søges på anæmisk (så ja, systemet skal forstå danske bøjninger, hvis der søges i dansk, også hvis de er stærke).

Og hvis der søges på 'forskelsbehandling', så må systemet godt tilbyde at udvide det til at indeholde synonymer som 'diskrimination', og måske endda specialiseringer som 'sexisme'. Men det skal ske på en for brugeren synlig og hjælpsom måde, og ikke bag ryggen af ham. Måske vil ham i virkeligheden hellere søge på 'sexisme', eller netop undtage det ord, så der kun vises andre former for diskrimination.

Endelig skal vi gøre op med os selv, om vi vil rette systemet en gang, eller om vi vil have tusindvis af travle læger på skolebænken, eller søgende rundt på nettet, for at kunne kompencere for systemiske underligheder - nuværende såvel som alle fremtidige?

Og vi skal også overveje om det er hensigtsmæssigt at affærdige folk, som forsøger at påpege uhensigtmæssigheder på den måde. Mon ikke alle, inkl. Anders, fremover vil tænke sig om to eller flere gange, og leve med de ineffektivitetet og uhensigtmæssigheder der findes, hvorved vi aldrig bliver klogere?

Michael Jensen

Jeg kender mange læger (flere i familien og mange i min omgangskreds).

"IDA" er IKKE et almindeligt/bredt benyttet TLA for jernmangelanæmi i det danske sundhedsvæsen.
At man så med stikordet/søgeordet "anæmi" kan finde ud af hvorfor systemet forkert finder personnavnet "Ida" er vel mest relevant for de ansvarlige, der skal optimere søgefunktionen. Set fra et brugerperspektiv fejler søgefunktionen og bringer kun unødvendig støj i dette tilfælde. Det andet eksempel med simpel fritekstsøgning, der ikke virker er selvfølgelig helt grelt.

Michael Jensen

Det undrer mig dog lidt hvis en læge ikke ved at IDA kan stå for iron-deficiency anemia da jeg vil antage at selv om det engelske udtryk måske ikke bruges på danske sygehuse, så kan man da ikke blive læge uden at have læst en bunke videnskabelige artikler som primært er på engelsk.


Du kan blive læge (med topkarakterer) ved primært/kun at læse danske lærebøger i medicin og uden at læse en bunke videnskabelige artikler. Videreuddannelsen til speciallæge er selvfølgelig noget andet, men selv her vil langt de fleste af artiklerne jo kun omhandle det pågældende speciale.

Nis Schmidt

Det ligner at AR (Anders Rehfeld) udfører en GUI-søgning på ukendt scope.

Søgning er fra Scopevinduet øverst i venstre side, hvor "Notater" er valgt. Det burde være i orden, men det koden bagved måske ikke ;-)

Andreas Glenthøj

Engelsk forkortelser bruges ganske meget, men ofte kan kun specialister inden for samme subspeciale forstå forkortelserne. Hjertelæger er f.eks. yderst glade for lange engelske forkortelser.

Jeg er selv næsten færdig blodlæge med speciale i anæmi (blodmangel). Jeg bruger IRIDA til at betegne sygdommen iron refractory iron deficiency anemia (skyldes en sjælden genfejl) ... Her var IDA del af forkortelsen... Jeg er dog ofte høflig mod kollegaer og skriver min forkortelse ud ved første brug i teksten...
Til normal jernmangel anæmi foretrækker jeg dansk eller latin. Men IDA er næppe forkert og det er da bedre hvis søgningen får for bredt en sjælden gang i stedet for at misse noget som i det andet eksempel.

Log ind eller Opret konto for at kommentere