Ung iværksætter: »Man mister gejsten. Det æder bare en startup op indefra«

17. november 2014 kl. 06:2915
It-studerende Nikolaj Hass forlod en iværksættervirksomhed, fordi han ikke kunne blive enig om ejerandelene med medstifterne. Det er et generelt problem blandt it-studerende, mener han.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er noget af en beslutning at tage springet og blive iværksætter. Ikke mindst når man samtidig skal bruge tiden på at studere og tjene penge ved siden af. For nogle lokker drømmen om at blive det næste Facebook, men for Nikolaj Hass endte det med en maveplasker.

Desværre også en maveplasker, der i bagklogskabens ulideligt klare lys nok kunne have været undgået. Derfor har han valgt at stå frem og fortælle sin historie, så andre kan lære af den.

»Det er svært at tale om. Det er jo ikke ligefrem en succes, man lægger frem,« siger han til Version2.

Den 21-årige studerende fra IT Universitetet i København var i 2013 på udveksling i Wales, hvor han var med til at starte it-virksomheden Tickbox.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Idéen var at skabe en national online platform, hvor vælgerne kunne sammenligne de politiske kandidater og finde dem, som delte deres egne holdninger.

Der findes allerede noget lignende i Danmark, men »det har man ikke i Storbritannien«, siger Nikolaj Hass, der blandt andet stod for at udvikle virksomhedens kerneprodukt.

Alt fløj over stepperne i det første år, hvor han arbejdede med virksomheden samtidig med studierne. Det gik godt med at udvikle produktet og iværksætterne skænkede derfor ikke papirarbejde og kontrakter de store tanker. Nikolaj Hass overvejede endda at sætte studiet på standby for at gå »all-in« på virksomheden, som han kaldte det.

Det nagede ham dog, at de ikke var blevet enige om fordelingen af virksomheden til at starte med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man er i et team, hvor man ikke føler, man tør sige noget, fordi man er bange for at blive snydt for sin del af firmaet,« siger han.

Det hele kulminerede den dag, hvor iværksætterne skulle sætte sig ned og blive enige om, hvordan virksomheden skulle fordeles imellem dem.

Produktet var færdigt, men der var ikke styr på den næste del: hvordan indtjeningen skulle fordeles. Når de begyndte at tjene penge, blev det pludselig virkeligt, hvad en andel i virksomheden betød for dem. Det eneste problem var, at de ikke havde nogen kontrakt at støtte sig til, så alle forhandlingerne blev i stedet baseret på følelser.

»Vi blev decideret uenige om, hvor stor en procentdel af firmaet, vi skulle have hver især. Så blev diskussionen hurtigt: hvor meget har du lavet, og hvad fortjener du egentlig?,« siger Nikolaj Hass og fortsætter:

»Det æder bare en startup op indefra. Når man ikke tjener penge endnu, er arbejdet baseret på gejst, og den mister man, når man skal forholde sig til ejeraftaler så sent i forløbet. Hvis vi havde ordnet det til at starte med, så var vi ikke løbet ind i så store problemer.«

Uden at fortælle hvor mange andele han fik tilbudt i virksomheden, så mente han ikke, det var nok til at retfærdiggøre den indsats, han havde lagt i produktet. Så da beslutningen om enten at blive i Wales eller tage tilbage til Danmark nærmere sig, var der ingen tvivl.

»Jeg hoppede fra og endte med at få ingenting ud af det,« siger Nikolaj Hass.

»Jeg syntes ikke, det var værd at forlade alt i Danmark for det, som jeg fik for det. Jeg håber alt det bedste for dem og føler mig ikke decideret snydt, men det var bare en ærgerlig proces, som jeg dog lærte en del af,« slutter han.

It-studerende snyder sig selv ved ikke at tænke forretning

Efter den uheldige oplevelse hjælper Nikolaj Hass i dag andre studerende på ITU med at blive selvstændige som formand for den studenterdrevne iværksætterforening ITU Innovators. Og hans budskab er klart: Lige så snart man er enige om et koncept og har besluttet at gå efter det, så skal man også sørge for at lave en ejeraftale mellem iværksætterne, der fordeler virksomheden mellem dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Tendensen er, at der ikke er så mange, der tænker over det. Og dem, der gør, er typisk dem, der har brændt nallerne først,« siger Nikolaj Hass og fortsætter:

»Mange vælger ikke at gøre det i tide, fordi det er kedeligt, og man tror, at det er besværligt,« siger han og påpeger, at man ikke behøver at få en advokat eller revisor ind over. Der findes også standardkontrakter blandt andet på den offentlige virksomhedsportal virk.dk, som iværksættere kan bruge, uden at det koster ekstra.

»Jeg tror også, det skaber bedre startups. Hvis jeg ejer en vis procentdel i firmaet, så tør jeg godt sige min mening til de andre, men hvis der ikke er skrevet noget ned, så tør jeg måske ikke sige min mening af frygt for ikke at få min del af firmaet,« siger han.

IT Universitetet kan blære sig med at have den højeste andel af iværksættere blandt de studerende. Mellem to og tre gange så mange studerende bliver her iværksættere i forhold til resten af landets universiteter, når man sammenligner med det samlede antal studerende på uddannelsesstederne.

Alligevel er de it-studerende ofte dårligere stillet end eksempelvis studerende på Copenhagen Business School (CBS) til at sikre sig lige så gode vilkår som de andre iværksættere.

»Som it-studerende hører vi aldrig om shareholders agreement, fordi det hverken lyder særlig spændende eller er studierelevant. Jeg synes ikke, at it-folk står så godt vidensmæssigt på det her område,« siger formanden for ITU Innovators og fortsætter:

»Folk tænker mest bare på at komme ud og tjene penge, og så må man tage alt det der senere.«

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
18. november 2014 kl. 11:28

en jurist, en marketing og en IT ingeniør. Alle var studerende og havde en ide. Jeg må indrømme at jeg blev lidt lamslået da det første vi skulle tale om på opstartsmødet var hvordan vi lukkede det igen uden skrammer! Det var lidt underligt at sidde med sådan en gejst og gåpåmod og tale om andele og hvordan man kunne forlade projektet.

Så efterfølgende var det simpelthen så dejligt at havde den aftale på det simple A4 som beskrev hvad vores fælles betragtninger var. kort og godt så skal det være på plads så man på intet tidspunkt i forløbet bliver uvenner.

Ja det er simpelthen for dårligt at det ikke er obligatorisk læsning for alle Ingeniører. IDA burde efter min mening lave et par standard aftaler så medlemmerne og studerende kan starte med dem.

14
18. november 2014 kl. 11:10

Har selv være iværksætter i mange år, og kender til de problemstillinger der er med at starte virksomheder op med venner eller familie, og ikke få spille reglerne på plads inden man starter. Få fra starten af styr på fordelingen af virksomhenden, hvem ejer hvad, og hvad er reglerne for videresalg af virksomheden eller dele af den. Er der mulighed for at købe hinanden ud, for anslået pris dags dato, eller handles det efter procentvis stigning i omsætningen. Der skal være styr på alle disse ting fra starten af, og der findes mange forskellige konstellationer, at dele virksomheden på. Mit råd ville være at få en advokat til kigge reglsættet igennem inden man starter, det er en lille pris at betale for starten, i forhold til hvad det kan ende med. Det er med dette som med arvesager, tingende går fint indtil den dag boet skal gøres op, så bliver folk rygende uvenner. Har starte virksomheden fashionhero.dk og der har vi helt klare linjer for hvordan virksomheden er inddelt, og skal handles den dag det sker.

13
18. november 2014 kl. 11:08

hov

12
18. november 2014 kl. 09:35

Tænk på ejeraftalen som en faldskærm. Det er meget rarere at have på plads inden man tager op i flyveren og forhåbentlig får man ikke brug for den.

Vi var to familier, der købte hus sammen på et tidspunkt og den samejeoverenskomst, vi fik lavet med blåt blæk og advokatmedvirken var glimrende at have som "fall-back", da samejet på et tidspunkt skulle skilles ad igen. Man kan altid vælge at fravige sådant et stykke papir, hvis man er enige. Hvis nogen føler sig klemt eller bare er utryg ved situationen, så sikrer aftalen at man ved hvordan man gør, hvis der ikke er enighed.

11
18. november 2014 kl. 09:25

Fedt, at der kommer noget fokus på ejeraftaler, det mangler. Jura generelt er noget, som mange startups ikke tager seriøst i starten, det er kompliceret og dyrt, så det venter mange typisk med, hvilket kan komme til at ende galt, i nogle tilfælde.

En ejeraftale er den bedste juridiske investering, som ejerne i et selskab kan lave.

Skal der laves noget jura, så er det en ejeraftale. 490K lyder dog fuldstændig vildt i mine øre og det behøver det slet ikke at koste. Det lyder, som om der var en advokat, som tog sig godt betalt, da pengene kom fra en fond.

Ejeraftalen er fundamentet for ejernes samarbejde, hvor de vigtigste grundsten for samarbejdet er reguleret, som fordeling af ejerandele og hvad der skal ske, hvis der fx skulle opstå konflikter mellem ejerne. Jeg synes, det er fint udgangspunkt at være enige om de vigtigste ting på skrift tidligt, men jeg synes derfor ikke, at det er gennemtænkt, at lave en A4 side og så sige, den tager vi senere, hvor problemerne er opstået. Så løser en A4 side, hvor andelene er fordelt altså ikke, hvis en ejer smutter uden, at der er taget højde for tilbagekøbsret (vesting) for de andre ejere.

Jeg er med på, at en ejeraftale er dyr, hvilket nok er den største barriere for at få lavet en ejeraftale mellem ejerne i et startup. Vi har lavet Qontra.dk, hvor det er muligt at lave en fuldt skræddersyet ejeraftale for DKK 899 ex moms. Vi vil gerne sige farvel til kompliceret og dyr jura. Vi har kun været online i meget kort tid, men nu er der altså ingen dårlige undskyldninger længere, for ikke at få lavet sin ejeraftale - prisen kan i hvert fald ikke være én. (Beklager reklamen, men det er altså muligt at få en super god ejeraftale med det rigtige indhold, som alle har råd til).

Jeg er stadig med på, at der er én på teamet, som skal tage første skridt og sige til de andre, "skal vi ikke lige få ejeraftalen på plads, inden vi går i gang med at kode, designe og sælge".? Det kan være svært, da man ikke vil sende et forkert signal til de andre ejere i starten, af frygt for måske at blive smidt af teamet. Hvordan løser man dette? Her vi jeg give Nikolaj helt ret, man bliver nødt til at tænke forretning og se nogle ubehagelige "kan ske" scenarier i øjnene, hvilket kan være svært i en opstartsperiode over for de andre ejere, men også personligt, da det kan føles ubehageligt. Der er nok ikke så meget andet at sige end, at det skal gøres. Når det så er gjort er det til gengæld til fordel for hele teamet.

10
18. november 2014 kl. 07:23

Jeg er enig med flere at de andre indlæg! Få det på skrift og hold det enkelt (max et A4 ark). Man behøver ikke en advokat til en halv million i den tidlige fase, men ved at få det på skrift at der ikke udbetales løn før XXX, at der deles liges, at alle skal lægge mindst YYY timer i projektet inden ZZZ, så undgår man urealistiske forventninger fra forskellige sider!

9
17. november 2014 kl. 15:16

Der er et svært at sige noget generelt om det emne. Da jeg havde drevet virksomhed i 21 år - og vel ikke var ung længere - investerede Vækstfonden 15 mio kr i min daværende virksomhed TK Energi. Der blev udarbejdet en ejeraftale som kostede 490.000 kr til den advokat der skrev den og jeg selv brugte 160.000 kr til rådgivning. 21 måneder efter gik TK Energi Konkurs - http://ing.dk/artikel/tk-energi-om-vaekstfonden-jeg-mistede-tilliden-158571. Prøv også og læse historien om Stirling.dk på ing.dk - der gik det også galt. For både TK Energi og Stirling var grunden til det gik skævt at der var et fuldstændigt urealistisk forventning fra vækstfondens side til hvor hurtigt pengene ville blive tjent. Så mit råd er - vær realistisk!!!

6
17. november 2014 kl. 12:00

Efter mange år i konsulentbranchen, så vil jeg mene at dette er relevant for stort set alle (jeg kan ikke komme i tanke om undtagelser, men der er sikkert en) forretningsmæssige relationer, en forventningsafstemning om hvem der gør hvad, og hvordan den økonomiske fordeling skal være. Og det er ekstremt vigtigt at få lavet de aftaler - og få dem på papir - mens man stadig er gode venner, for det er næsten umuligt at få afklaret den slags når man først er blevet uenige.

5
17. november 2014 kl. 11:55

...at blive enige om, hvordan man sammenligner forskellige indsatser.

Timeforbruget betyder mindre, men der skal ikke den store fantasi til at forestille sig, at fx Programmøren, Koordinatoren og Sælgeren - med hver deres specialer - kan blive uenige om, hvorvidt kagen skal skæres anderledes end en trediedel til hver. Og i den sammenhæng står programmøren ofte svagt, fordi han er den udskiftelige "håndværker", mens Sælgeren typisk vil honoreres for at hive pengene hjem og Koordinatoren for alt det "kedelige logistikarbejde" med at få projektet omsat til handlinger i det virkelige liv.

Så især Programmøren - som står stærkest i starten af projektet - er bedst tjent med at få det juridiske på plads med det samme.

8
17. november 2014 kl. 14:24

Jeg har været der et par gange nu og noget af det jeg har lært på den hårde måde er at ejerkredsen bør holdes lille (2-3 personer max) - ved selv 4 personer er der en tilbøjelighed til at der dannes 2 "lejre" og før eller siden kommer der en konflikt.

Noget andet jeg er nået frem til er at hvis det skal fungere så er der kun én måde at skære kagen på og det er ligelig fordeling blandt den lille kerne der udgør ejer-kredsen, ellers opstår der også nemt konflikter.

Det handler om at man skal have afklaret målene med hinanden, det duer ikke hvis man har meget forskellige ideer om hvad der skal lægges af engagement i virksomheden eller hvad visionen reelt er. Jeg er sikker på der er folk som er lykkedes med alle mulige modeller, men jeg tror den model som virker bedst i de fleste tilfælde er ligelig fordeling, ligeligt engagement og en fælles opfattelse af visionen blandt dem som skal udgøre ejerkredsen.

Har man brug for flere folk på projektet så må man indgå nogle aftaler. I en opstartsfase hvor man ikke har så mange penge kan dette f.eks. gøres med en forholdvis lille kontant-udbetaling for arbejdet (eller slet ingen hvis folk er risikovillige nok) og en aftale om en stor pose penge (husk på der tages en stor risiko for arbejdstageren, så beløbet skal være meget større end normalt for det udførte arbejde - f.eks. 10-20x større) og så en aftale om at der afregnes med en procentsats ud fra virksomhedens omsætning og det er altså noget der skal laves papir på.

Det kan godt være man må indgå flere af den type aftaler og afsætte 10-20% af omsætningen på at "hyre medarbejdere" tidligt i forløbet - men den store forskel er at der er et max. beløb sat på og at de ikke er en del af beslutningstagerne (tilgengæld er de i højere grad end ejerne garanteret at få penge ud af virksomheden).

3
17. november 2014 kl. 11:29

Kommer man ikke med andet end sin person og en ligeværdig indsats, er udgangspunktet, at alle har en lige andel. Så nytter det ikke at spille småfornærmet, hvis man efter lang tids indsats mener, man er berettiget til en større andel. Og hvis de andre mener, at man skal have en mindre andel, må de kunne argumentere for det. Kan man på et tidspunkt ikke blive enige, må man skilles. Problematikken med den manglende aktionær- eller anpartshaveroverenskomst er i øvrigt ikke ny. Når den mangler, skyldes det, at man ikke har konsulteret en advokat, før man med vennerne kaster sig ud i sit livsværk, for advokaten vil altid pege på denne som noget af det første, der skal ligge klar, da den er det eneste, der tæller, den dag, man ikke længere er venner.

1
17. november 2014 kl. 09:49

Idéen var at skabe en national online platform, hvor vælgerne kunne sammenligne de politiske kandidater og finde dem, som delte deres egne holdninger.</p>
<p>Der findes allerede noget lignende i Danmark, men »det har man ikke i Storbritannien«, siger Nikolaj Hass, der blandt andet stod for at udvikle virksomhedens kerneprodukt.

Mig bekendt har publicwhip.org.uk og Parliament Parser Project eksisteret siden 2003?

Hvad er det i øvrigt for noget lignende, der findes i Danmark? Så vidt jeg ved, er folketsting.dk ikke blevet opdateret de sidste tre år?

4
17. november 2014 kl. 11:44

Mig bekendt har publicwhip.org.uk og Parliament Parser Project eksisteret siden 2003?

Selve produktet, samt om det eksisterede i forvejen eller ej, finder jeg irrelevant.

Det er historien om hvordan ejerskabet ikke var fordelt, jeg finder interessant.

Det kunne i den sammenhæng lige så godt have været et forsøg på en ny Gmail eller Facebook, for det er ikke produktet det drejer sig om.

Og ja, det er en typisk problemstilling for førstegangs opstartere - jeg er selv faldet i en lignende situation engang.

2
17. november 2014 kl. 10:22

Der er blandt andet Parlamentet.dk som sammenligner brugers afgivne stemmer på lovforslag med politikernes stemmer.

Der findes også OPEN FT og der kommer sikkert mange andre tjenester, nu hvor det er blevet nemmere at få fat i en del af Folketingets data via deres API.