Ung dansker dømt for at stjæle tusindvis af intime billeder med social engineering

10. juni kl. 14:581
social engineering
Illustration: Designer_things | Bigstock.
Sagen udstiller, at også yngre generationer er i fare for at blive svindlet på nettet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den 27-årige Max Pharao Henriksen fra Herning skal i fængsel i fire år i en sag om fattende social engineering og blufærdighedskrænkelse samt ulovlig tvang. Det skriver domstolene selv i en kort pressemeddelelse. Derudover skal han betale sagens omkostninger og tort, fastslår Retten i Herning her til middag.

Mere end 500 krænkede personer er repræsenteret af fem advokater i retten. Mere end 400 af dem har rejst et erstatningskrav mod den 27-årige - i gennemsnit 40.000 kroner hver.

En række af dem har fået tilkendt en erstatning. Den højeste erstatning tilfalder seks af ofrene, som hver skal have 20.000 kroner af den 27-årige.

Omfattende misbrug af unge kvinder

Den 27-årige mand har tidligt i sagen erkendt, at han har hacket og besiddet 16.977 intime billeder og videoer af ikke under 512 kvinder landet over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret lokkede han kodeord ud af pigerne under påskud af at skulle hjælpe dem. Dermed fik han adgang til deres billeder og opbyggede en ulovlig samling på tusindvis af filer og børnepornografisk materiale.

Det skete over en periode på mere end ti år fra 2010 til 2020, og hovedparten af ofrene var mellem 15 og 18 år. Flere af dem har han gået i skole med, arbejdet sammen med eller kendt i anden sammenhæng.

Anklageren havde begæret en forvaringsstraf til den 27-årige, men i nævningetinget var der kun to stemmer for forvaring, og 10 stemmer for en tidsbestemt straf, skrev DR.

Han delte også eller forsøgte at dele materialet videre til andre, men blev kun dømt for videredeling i få af tilfældene, fordi resten af sagerne er forældet. 

Den 27-åriges forsvarsadvokat udbeder sig 14 dages betænkningstid i forhold til, om man vil anke.

Det var i en periode over ti år - fra 2010 til 2020 - at den digitale krænkelse fandt sted. Hovedparten af ofrene var mellem 15 og 18 år, og flere af dem har den 27-årige gået i skole med, arbejdet sammen med eller kendt i anden sammenhæng.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. juni kl. 20:40

Sagen udstiller, at også yngre generationer er i fare for at blive svindlet på nettet.

Men de ældres intime billeder er svindlerne ligeglade med.