Undgå identitetstyveri: Få dig fluks en Facebook-profil

Sikkerhedsfirma opfordrer virksomhedsledere og ansatte til at oprette profiler på sociale medier, så hackere ikke stjæler deres identitet

Det har aldrig været nemmere at udgive sig for at være administrerende direktør i et stort firma. Søg lidt personoplysninger på Google, hent et billede fra firmaets presseweb, og opret en Facebookprofil.

Lynhurtigt bliver du venner med økonomichefen, udviklingsdirektøren og lederen af produktionen. Via Facebook sender du nu beskeder, hvor du beder om de seneste interne salgstal, lidt mere info om det nye produkt og en status på, hvor mange enheder, virksomheden kan producere.

Nogenlunde sådan lyder skrækscenariet fra sikkerhedsfirmaet Aladdin, der i sin årlige trusselsrapport spår denne form for identitetstyveri en stor fremgang i 2009.

»Potentialet i dette fænomen er altødelæggende. Identitetstyveriet kan skabe problemer i rekrutteringen, kan ødelægge det personlige og professionelle netværk, kan ødelægge virksomhedens og personens rygte, ligesom det på det økonomiske plan kan ruinere virksomheden ved at stjæle kunder og følsomme data,« siger Ian Amit, forskningsdirektør i Aladdins Attack Intelligence Research Center.

Derfor råder Ian Amit nu både direktører og ansatte til at oprette profiler på de mest almindelige sociale netværk såsom Facebook, LinkedIn, Twitter og MySpace »før en anden gør det« og samtidig linke internt imellem dem for at gøre opdatering nemmere.

Samtidig advarer han ganske naturligt mod at acceptere venneforespørgsler, hvor man bare er det mindste i tvivl om identiteten af afsenderen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Birger Nielsen

Jeg mener, hvorfor overhovedet anvende sociale netværk til at dele oplysninger om andet end rent private ting?

Et eller andet sted er det da naivt at stole på en 'person' oprettet i et sådant netværk. Er det ikke også det vi forsøger at lære vore helt unge medborgere for at beskytte dem mod overgreb af forskellig art?

Hvis man som udgangspunkt betragter det som underholdning/adspredelse, så passer man måske på hvad man siger og gør!

Anonym

Ja, absolut.

Har ikke selv en profil på nogle af de sociale netværk (bortset fra nyhedsgrupper, som er lidt anderledes), men klart, jeg ville aldrig dele noget som helst med nogen som helst, jeg ikke havde verificeret ad anden vej først.

Interesserede bør måske læse lidt om social engineering - den metode, som en hacker *) _også_ kan bruge til at få adgang til firmaets informationer.
http://www.bufferzone.dk/hacking/hacking-social-engineering.htm

Wikipedia har vidst osse lidt om det.

*) En cracker i visse kredse også kaldet.

Anonym

Årets nytårstork - jeg måtte lige knibe mig i armen da jeg læste det nonsens.

At man skulle rende rundt på alle mulige usikre websites og udlevere en masse personlige data for at forhidnre at hongen misbruger personlige data til at udgive sig for at være en selv - det må være det mest tåbelige forslag jeg endnu har hørt.

Facebook er de naives paradis, sådanne sociale værdier kan etableres sikkert på andre måder.

Morten - dette er ikke Ingeniøren værdigt. Det hører hjemme i gratisaviser og Extrabladet.

Jesper Stein Sandal

Aladdin har en pointe. Diskussionen er relevant at tage, fordi vi ved, at medarbejdere bruger disse kommunikationsformer. Og stik i mod alle gode råd, så bruger mange virksomheder Windows Live Messenger (MSN) til intern - og i visse tilfælde endda ekstern - kommunikation.

Når en tredjedel af dine medarbejdere bruger Facebook, så er du også nødt til at forholde dig til de mulige risici, som brugen indebærer.

Jeg tror så ikke, at løsningen nødvendigvis er at gå ud og oprette en profil - det er der nemlig andre sikkerhedsproblemer ved.

Men det er nødvendigt at hive fat i medarbejderne og uddanne dem om, hvorfor det måske ikke er skidesmart at sende hinanden links til Google Docs med budgetudkast via Facebook.

Og på længere sigt kan vinklen med onlineidentiteten være relevant. Er det helt urealistisk at forestille sig, at folk vil bruge deres Facebook-netværk til at søge job eller skabe forretningsforbindelser? Venners venner og gamle klassekammerater kunne være potentielle kunder eller partnere. Af den grund kan det måske være en idé at føre en defensiv social netværksstrategi. Det må i hvert fald opvejes mod de skader, som en falsk profil kunne føre til.

Log ind eller Opret konto for at kommentere