Eleverne i skolerne skal have flere bøger og færre iPads.
Det mener mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) ifølge Politiken på baggrund af eksempler på skoler, hvor 85 procent af undervisningen ifølge hende foregår via portaler.
»Der er brug for almindelig sund fornuft, når det gælder digitalisering. Der er vi måske blevet lige lovlig begejstrede ved tanken om, hvor smart digitaliseringen er. Det er den måske ikke alligevel«, siger Pernille Rosenkranz-Theil til Politiken..
Ministerens argument for at tage sagen op er, at visse typer indlæring foregår bedst med bøger.
Ministeren vil samtidig sikre, at skolebestyrelserne - og ikke en central kommunal forvaltning - får magten tilbage over indløb af læremidler, digitale såvel som boglige, og at læreres valg af undervisningsmaterialer ikke styres af it-udbydere.
Ministeren vil nu indkalde KL, lærerne og leverandørerne til en snak om forskellige læringsmidler.