Undervisningsminister: Vi skal begrænse indsamling af borger-data til et minimum

19. april 2018 kl. 13:088
Undervisningsminister: Vi skal begrænse indsamling af borger-data til et minimum
Illustration: Undervisningsministeriet.
Gymnasiernes trivselsmåling udskydes til næste skoleår. Nu vil Merete Riisager tage fat på en mere grundlæggende diskussion af, hvordan og til hvilke formål staten indsamler data.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at der i forbindelse med de omdiskuterede trivselsmålinger, er behov for en bredere diskussion om, hvornår staten skal indsamle data om borgerne. Det sker i forbindelse med, at gymnasiernes trivselsmåling udskydes til næste skoleår.

»Den nationale trivselsmåling på gymnasieområdet skal gerne komme godt i gang og indeholde de rigtige spørgsmål. Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu udskyder den første trivselsmåling til næste skoleår,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Merete Riisager forsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Samtidig vil jeg tage fat på en mere grundlæggende diskussion af, hvordan og til hvilke formål vi indsamler data. Som liberal er det min grundopfattelse, at staten skal begrænse indsamlingen af oplysninger om borgerne til et minimum.«

Den nationale trivselsmåling for gymnasierne skulle være gennemført for første gang i det indeværende skoleår, skriver ministeriet. Tidligere på året meldte Undervisningsministeriet ud, at trivselsmålingen på gymnasierne blev sat i bero for, at indsamlingen og anvendelsen af data kunne belyses nærmere.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager besluttet, at trivselsmålingen udskydes til skoleåret 2018/19. Det sker med opbakning fra gymnasieforligskredsen. Forventningen er, at målingen gennemføres i efteråret 2018 parallelt med den nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
21. april 2018 kl. 11:05

Tak for godt graverarbejde, Henning Wettendorff.

Men han har ret i den forstand, at CPR faktisk er nævnt i et af bilagene til den efterfølgende bekendtgørelse (det har bare ikke hjemmel i selve lovparagraffen og dennes formål)

Her nævnes intet om registrering af trivselsprogression for hver enkelt elev - eller lærer - så det ligner et argument opfundet til lejligheden af STIL-manden.

Jamen, så er vi jo faktisk enige - argumentet er opfundet til lejligheden med det formål, at STIL og ministeriet ikke selv skal tage ansvaret for trivselsmålingernes uheldige udformning. Snageriet er kommet til via bekendtgørelse efterfølgende, hvilket dokumenterer, hvad der sker, når man giver en minister eller dennes embedsmænd frit løb via ministerbeføjelser - ganske som det vil ske med Papes databeskyttelseslov. Så faktisk bør dette eksempel fremhæves i den sammenhæng som advarsel.

At man på denne måde forsøger at gemme sig bag ikke eksisterende lovgivning er måske meget menneskeligt, når man gribes på fersk gerning med fingrene i kagedåsen - men det er ikke desto mindre endnu en pind i den demokratiske proces's ligkiste, og de pågældende burde stilles til ansvar for at lyve overfor befolkningen (i dette tilfælde repræsenteret af en journalist).

Og endnu mere alvorligt: Jeg tør næsten vædde med, at der gemmer sig store økonomiske interesser bag denne overdrevne overvågning af børn og familier. Via diverse forskningsregistre og forskersamarbejde får diverse firmaer adgang til data - med blikket stift fokuseret på egen bundlinje, ikke på befolkningens ve og vel. Og lidt længere fremme lurer faren for et regelret totalitært styre, som kan bruge disse data til at styre befolkningen. Vi er alt for naive i forhold til, hvad der sker i det skjulte på diverse forsker-, topembedsmands- og ministerkontorer. Jo mere jeg ser på historier som denne, jo grimmere ser udviklingen ud.

7
21. april 2018 kl. 10:09

Tak for svar Anne-Marie, har også kommenteret i den anden tråd: https://www.version2.dk/artikel/elev-boykot-paa-20-50-procent-kan-laegge-omstridt-trivselsmaaling-graven-1084834STIL-manden har jo ikke ret i, at Folkeskoleloven (§56) om trivselsmåling handler om måling af det enkelte barns trivselsudvikling. Men han har ret i den forstand, at CPR faktisk er nævnt i et af bilagene til den efterfølgende bekendtgørelse (det har bare ikke hjemmel i selve lovparagraffen og dennes formål)https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/love-og-regler

Politikerne bag folkeskolereformen besluttede 3 overordnede reformmål:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Her nævnes intet om registrering af trivselsprogression for hver enkelt elev - eller lærer - så det ligner et argument opfundet til lejligheden af STIL-manden.

Heller ikke den daværende regerings tre over-overordnede reformmål fremhæver trivsel: – Udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer. – Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen. – Mere anvendelse af it og digitale læringsformer.https://www.dr.dk/nyheder/overblik-det-betyder-folkeskoleudspillet-elever-og-laerere

6
20. april 2018 kl. 08:59

Tak for gode links, Henning Wettendorff. De viser så, at mange politikere - som så ofte før - ikke læser høringssvar - eller vælger at overhøre dem. Det er i mine øjne noget andet end at forpligte ministeren/ministeriet/STIL til at udforme trivselsmålingerne så grænseoverskridende og personidentificerbart, som de har gjort. Og det forpligter dem heller ikke til at formulere oplysningerne om anonymitet/ikke anonymitet så uklart, at de fleste forældre opfattede det som et løfte om anonymitet.

STIL-mandens udtalelser faldt her:https://www.version2.dk/artikel/elev-boykot-paa-20-50-procent-kan-laegge-omstridt-trivselsmaaling-graven-1084834

For mig at se holder man loven op som skjold mod ansvar - og mit gæt er, at der ikke er belæg for hans udlægning.

Det er selvfølgelig ikke til at vide, hvad man har lovet hinanden på lukkede udvalgsmøder i forligskredsen - men hvis det er der, man har lovet hinanden, at nu skal vi helt ind i sjælen på de danske familier - via deres børn, så er det efter min opfattelse meget grove løjer, og så skal det frem i lyset. Befolkningen skal ikke løbes om hjørner med og være til grin for datagrådige politikere, embedsmænd og forskere, sådan som det ustandseligt sker i øjeblikket.

Hvis det er det, der er sket, så er det i sig selv en historie, der er værd at følge op på.

5
20. april 2018 kl. 08:46

Hvor siger STIL-manden det, Anne-Marie?

Politikerne kunne selvfølgelig have taget de ret direkte advarsler og opfordringer alvorligt - jvnf. høringssvarene fra IMR - hvis høringssvar tages alvorligt på borgen?

2014-01-20: "Elevernes privatlivsbeskyttelse. Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik påat fremme den enkeltes menneskerettigheder – at forslaget eksplicit forholder sig til, hvorledes den patænkte dataindsamling, datalagring og dataudveksling forholder sig til persondataloven og den tilknyttede sikkerhedsbekendtgørelse." (Høring over udkast til lov om Forenkling af fælles mål, kvalitetsrapporter og elevplaner og opfølgning på mål for folkeskolen)https://menneskeret.dk/hoeringssvar/folkeskoleloven

2015-06-11: "Umiddelbart indeholder hverken folkeskoleloven eller bekendtgørelsesudkastet yderligere bestemmelser vedrørende dataindsamling, databehandling samt videregivelse af oplysning, som indsamles i forbindelse med trivselsundersøgelserne. Det forekommer derfor uklart, hvorvidt anvendelsen af oplysninger fra trivselsmålingen i tilstrækkelig grad varetager hensynet til at beskytte eleverne ret til respekt for privatliv, eller om det blot forudsættes, at persondataloven overholdes i forbindelse med trivselsmålingerne." (Høring over bekendtgørelse om Måling af elevernes trivsel i folkeskolen)https://menneskeret.dk/hoeringssvar/elevernes-trivsel-folkeskolen

4
20. april 2018 kl. 07:28

Tak for svar, Henning Wettendorff.

Umiddelbart er jeg tilbøjelig til at give STIL-manden ret: politikerne stemte for noget, der ikke sikrede anonymitet.

Men det STIL-manden sagde forleden var, at man af hensyn til lovgivningen var nødt til at gøre det personidentificerbart og meget nærgående i en grad, så det nærmest er snageri. Der vil jeg gerne se, hvor i loven eller dens tilknyttede akter det fremgår. Én ting er, at politikerne ikke har sikret mod dette - en anden ting er at påstå, at politikerne ligefrem har krævet det med vedtagelsen af loven.

Man holder loven op for sig som et skjold mod ansvar og kritik - men jeg har indtil nu ikke set noget, der tyder på, at loven faktisk siger det, STIL-manden påstår - jeg gætter på, at det er spin og Mørkelygte. Mit gæt er, at det er minister (jeg ved ikke lige hvilken), embedsmænd og forskere der har ansvaret for den totalitært udspørgende udformning af Trivselsmålingerne på personidentificerbart niveau - ikke hele Folketinget. Hvis der kunne komme nogen henvisninger til, hvor i loven eller tilknyttede akter der er krav om dette, vil jeg selvfølgelig trække min kritik tilbage på det punkt.

3
19. april 2018 kl. 23:04

"Vejledning om den nationale trivselsmåling i folkeskolen" fra januar 2015 sagde intet om anonymitet: https://www.emu.dk/nyhed/vejledning-om-den-nationale-trivselsm%C3%A5ling-i-folkeskolen

Det gjorde "Informationsbrev til ressourcepersoner om skolens arbejde med trivselsmålingen" heller ikke: http://www.emu.dk/sites/default/files/information_til_ressourcepersoner_om_trivselsma%CC%8Alingen2015.docx

Umiddelbart er jeg tilbøjelig til at give STIL-manden ret: politikerne stemte for noget, der ikke sikrede anonymitet. De færreste har nok tænkt på den slags i 2014 - og er åbenbart ikke blevet ordentligt klædt på af embedsværk og rådgivere - godt hvis Riisager nu tager fat om nældens rod.

2
19. april 2018 kl. 17:12

Hvis Merete Riisagers liberale tanker på det persondataretlige område er et udtryk for en generel bevægelse i LA, er der en chance for at lovforslaget L68 (data-“beskyttelses”-loven) falder. Efter DF allerede har sagt nej skal både LA og S nemlig stemme for, hvis lovforslaget skal vedtages. Men vil LA gå imod sin egen regering på dette værdipolitiske område?

1
19. april 2018 kl. 13:22

.. Nu mangler jeg bare at få oplyst, hvem der stod bag det tidligere galopperende snageri: Loven (og dermed hele folketinget), som en STIL-embedsmand påstod forleden, eller ministeren/embedsmænd/forskere - via såkaldt ministerbeføjelse?

Hvis det er det sidste, er det et glimrende eksempel på, hvor galt det kan gå, når man giver ministerier for meget magt uden om Folketinget og den offentlige debat. A pro pos den noget misvisende såkaldte "databeskyttelseslov", som en overvågnings- og samkøringsbegejstret minister forsøger at få igennem 2. behandling i næste uge.