Undervisningsminister: Ingen ordentlige retningslinjer for brug af data om børn

Illustration: Leitorp + Vadskær/Undervisningsministeriet
Merete Riisager vurderer, at der mangler dataetiske principper, efter at kommuner har brugt trivselsdata om børn og unge til sagsbehandling.

Undervisningsminister Merete Riisager meddeler, at der mangler ordentlige retningslinjer for, hvordan data om børn og unge kan bruges.

Det skriver Politiken.

Læs også: Undervisningsministeriet til kommunerne: Slet al ulovlig data om børn

Meldingen kommer, efter at avisen har afdækket, hvordan flere kommuner har brugt data fra trivselsundersøgelser blandt skoleelever i sagsbehandlingen. Det på trods af, at undersøgelserne skulle være anonyme.

Derudover har adskillige kommuner registreret trivselsdata om børn uden forældrenes samtykke.

I begge tilfælde er der tale om et brud på persondataloven. Alligevel mener undervisningsministeren, at problemet skyldes manglende retningslinjer.

Læs også: Følsomme persondata fra trivselsmåling i folkeskolen gemt ulovligt

»Jeg har været bekymret for, at sådan noget som dette ville ske. I dag er der simpelthen ikke ordentlige retningslinjer for, hvordan vi bruger data om børn og unge, og hvilke rettigheder borgerne har,« siger Merete Riisager til Politiken og fortsætter:

»Der kommer kun flere data på elevniveau i de kommende år, og derfor har vi brug for en bred dataetisk debat, hvor de forskellige grupper omkring børn og undervisning også spiller ind.«

I juni 2017 fik regering skrevet ind i økonomiaftalen med kommunerne, at der skal udarbejdes et sæt dataetiske principper for anvendelse af persondata på folkeskoleområdet. De principper er endnu ikke udviklet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Alligevel mener undervisningsministeren, at problemet skyldes manglende retningslinjer."

Skulle det virkeligt være nødvendigt at udstede retningslinjer for at regne ud, at man ikke må love borgerne anonymitet, når besvarelserne ikke er anonyme? I så fald ser det godt nok sort ud mht. at opnå tålelige retstilstande på dataområdet.

Og ministeriet lægger røgslør ud om egen rolle. Jeg skrev allerede for knapt et år siden, og gjorde ministeriet opmærksom på, at det var forkasteligt at love børn og forældre anonymitet, når det fremgår af anmeldelsen til Datatilsynet, at svarene indhentes med cpr-nummer.

"Der kommer kun flere data på elevniveau i de kommende år, og derfor har vi brug for en bred dataetisk debat, hvor de forskellige grupper omkring børn og undervisning også spiller ind".

Er det en naturlov, at der kommer det? Gør man ikke tingene i forkert rækkefølge her? Hvorfor er man i det hele taget i gang med planlægge/indhente endnu flere data, når man ved, at området sejler, og at man har sprunget den nødvendige debat over?

Hvad nu, hvis den angiveligt påtænkte debat ender ud i, at man ikke skal indhente flere data, men tvært imod færre?

Det lyder lidt som om, man lægger op til en "som om"-debat, hvor udfaldet er givet på forhånd. Enten skal vi med djævlens vold og magt hente flere data - eller også er vi allerede (inden debatten) gået i gang med at hente dem, og så vil det jo være ærgerligt ikke også at bruge dem.

Man kommer til at tænke på DAMD-debatten. Jeg gætter på, at det kun er på skrømt, at man ønsker debat om emnet. Kursen er for længst lagt - vi skal bare lokkes til at tro, at vi selv har været med til at lægge den

Knud Larsen

Lovene gælder for alle. Almindelige borgere kan ikke forvente hjælp i tolkning af lovene.
Og dette til trods for at lovene er uigennemskuelige ikke offentliggøres sammenskrevne, så de bliver læselige og borgerne skal betale for sådanne sammenskrivninger og tolkninger.

Så hold lige op med det klynk indtil der er ligestilling for alle.

Bjarne Nielsen

»Jeg har været bekymret for, at sådan noget som dette ville ske. I dag er der simpelthen ikke ordentlige retningslinjer for, hvordan vi bruger data om børn og unge, og hvilke rettigheder borgerne har,« siger Merete Riisager til Politiken

Og jeg er stadig bekymret for, at sådan noget kommer til at ske igen og igen, fordi man stadig tror at dette kan løses med regler. Det er i øvrigt også i direkte modstrid med GDPRs princip om "privacy by design and by default".

Claus Juul

Er det ikke hendes eget ministerium, der skal udfærdige sådanne retningslinjer for undersøgelser i skolen?

Jeg mener at det skal være kommunerne! Det vil passe rigtigt godt i tråd med min egen oplevelse i Rudersdal kommune. De havde kort før nytår stadig ikke fortalt skolerne hvad de må og ikke må i forhold til persondataloven (ny og gammel). fx at lærerne ikke må anvende Facebook til deling af billeder der portrættere andre (i dette tilfælde børn). Selv om den regle både gælde efter nuværende persondatalov og GDPR.

Niels Madsen

Mere løgn fra ministeriet. Der er allerede retningslinier for indsamling og opbevering af data: Produktionsmaskinerne (dvs. borgerne) skal informeres!

Men man vælger fra statens side (som så ofte) at bryde loven, og når det så bliver opdaget og påtalt, så lyver man så godt man kan, og kommer med en sang fra de varme lande om at "der mangler retningslinier". Herefter lyver man lidt mere om at "vi skal have en bred debat", hvor man naturligvis kun inviterer dem som er enige med en selv. Herefter lovliggører staten sin egen kriminalitet med tilbagevirkende kraft, og forsætter ufortrødent datatyveriet.

Dette sker antageligt fordi dataen allerede er blevet solgt til højest bydende.

Louise Klint

Jeg synes det er paradoksalt at 1000 skolebørn og unge i dag politianmeldes
for at dele en video med materiale, der, ifølge loven, er børnepornografisk, fordi de medvirkende er under 18 år.
Denne videodeling sanktionerer de mange medansvarlige individuelt,
med plettede straffe- og såkaldte børneattester 10 år frem.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/over-1000-unge-sigtes-have-delt-boerne...
https://politiken.dk/indland/art6293016/Politiet-Massesigtelser-af-unge-...

Sideløbende har vi ovennævnte sag ^^,
hvor Undervisningsministeren, via sin forvaltning, har handlet ulovligt
ved at misinformere (=vildlede) 100.000-vis af forældre og børn
i den danske folkeskole om opbevaring og behandling af deres individuelle personfølsomme oplysninger.
Det kan hun få lov til. Der er ingen sanktion.
Kommunerne tilsyneladende ligeså.

Jeg ved at Datatilsynet undersøger Undervisningsministeriets rolle i sagen, men hvad kan de gøre? Udtale kritik, det er det.
Jeg synes den er helt gal.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, jeg har tænkt lidt af det samme, Louise Klint. At det offentlige selv ikke respekterer et "nej", men snager lystigt i privatlivet, og videregiver dette uden borgernes viden og samtykke.

Det er ikke et forsvar for, at de unge så også må - de skal lære at tænke sig om, selv om jeg umiddelbart synes, at der for de flestes vedkommende ser ud til at komne uforholdsmæssigt hårde straffe ift., hvad de i kraft af deres unge alder har kunnet overskue. Men jeg synes, at samfundets snagen og privatlivsoverskridelser efterhånden er lige så slemme. Tænk bare på Sexus-undersøgelsen, som sender besvarelserne til Tyskland, og misinformerer de deltagende mht. anonymitet, og hvor data opbevares. Misinformerer i den forstand, at man formulerer sig så uklart i informationsmaterialet, at det ikke bliver tydeligt for deltagerne, at besvarelserne faktisk gemmes identificerbart, og også på længere sigt påtænkes anvendt identificerbart - men jeg tor, de færreste deltagere når at blive klare over det.

Og store bidder af vores øvrige privatliv hentes uden vores viden og samtykke, og videregives til hundredevis, måske endda tusindevis af forskere, embedsmænd, firmaer. Det er groft grænseoverskridende. Så samfundet og politikerne er selv med til at undergrave børn og unges forståelse af, at det faktisk er noget, der hedder privatlivets grænser.

Log ind eller Opret konto for at kommentere