Undervisere i gymnasiet har rykket sig digitalt under corona
Nedlukningen af landets gymnasier sidste forår satte ledere, undervisere og elever i en ekstraordinær situation. På kort tid måtte de gøre sig helt nye erfaringer med forskellige former for fjernundervisning gennem skærmen.
I perioden med nødundervisning har skolerne gennemgået en klar digital udvikling. Og især lærerne har fået styrket deres digitale kompetencer, vurderer lederne på gymnasierne.
Det viser en ny rapport om gymnasiernes erfaringer med nedlukning, fjernundervisning og nødundervisning, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.
»Lærerne er blevet nødt at tænke i forskellige typer af virtuelle undervisningsformer for at variere undervisningen i løbet af nedlukningen. Derfor har de nu et godt erfaringsgrundlag for, hvad der kunne være gode digitale teknologier og undervisningsformer at trække med ind i undervisningen fremadrettet, og hvad der skal smides ud til højre igen,« siger Anne Katrine Kamstrup.
Undersøgelsen, der dækker perioden fra foråret og frem til sommerferien 2020, viser, at 54 procent af de adspurgte ledere i spørgeskemaundersølgelsen vurderer, at halvdelen eller færre af lærerne på deres skole havde de nødvendige tekniske kompetencer til at gennemføre virtuel undervisning, da nedlukningen indtraf. Samtidig vurderer næsten alle ledere, 99 procent, at perioden med nødundervisning har haft en positiv betydning for udviklingen af lærernes digitale kompetencer.
Lærernes stejle læringskurve med virtuel undervisning er noget, som skolerne vil have gavn af i fremtiden, viser resultaterne i rapporten.
»Lærere og ledere giver udtryk for, at dele af undervisningen og deres arbejde godt kan foregå virtuelt i fremtiden. Her nævner de for eksempel virtuelle faggruppemøder og feedback til eleverne, hvor de har haft oplevelsen af, at det har været mere systematisk at gøre det digitalt,« siger Anne Katrine Kamstrup.
Virtuel undervisning kan ikke stå alene
Birgitte Vedersø, formand for Foreningen Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium, oplever også, at gymnasielærerne har gennemgået en stor digital udvikling gennem både første og seneste nedlukningsperiode, som de kan kan tage med videre.
»Det var århundredets største crash kursus, de fik under forårets nedlukning. Men den lange periode med nedlukning hen over vinteren har betydet, at det er blevet hverdag at undervise virtuelt. Det betyder også, at lærerne har udviklet deres repertoire af virtuelle redskaber betydeligt,« siger hun.
Forbedringen af tilrettelæggelsen af den virtuelle undervisning er foregået gennem forskellige teknologiske hjælpemidler, nye måder at lægge sekvenser i undervisningen med færre elever ad gangen og en ændret didaktik, fortæller Birgitte Vedersø.
Den virtuelle undervisning er dog ikke kun blevet oplevet som en succes.
»Der er ingen tvivl om, at vi står meget tydeligt tilbage med viden og erfaring om, at virtuel undervisning ikke kan stå alene i undervisning af unge. Kontakten og relationen er afgørende både for elevernes motivation og for lærernes fornemmelse af eleverne og dermed også tilpasning af undervisning til den konkrete elevgruppe,« siger Birgitte Vedersø, hvis lærere mener, at det er sværere at få en god kontakt til den enkelte elev gennem virtuel undervisning.
Fremadrettet forestiller Birgitte Vedersø sig, at lærernes styrkede digitale kompetencer skal bruges til at differentiere undervisningen. Det kunne være virtuel undervisning i færdighedstræning i de naturvidenskabelige- eller sprogfag og til vejledning og feedback, siger hun.
»Lærerne er ikke bange for at gribe til nogle digitale redskaber på grund af de erfaringer de har fået. Men det er vigtigt, at vi lader lærerne have en autonomi i forhold til hvilke virtuelle redskaber, de vælger. Det skal også kunne give didaktisk mening, så det er sjovt for lærerne,« siger Birgitte Vedersø.
Ensomhed og mangel på motivation hos elever
Selv om flere skoler har gjort sig positive erfaringer med virtuel undervisning, har de fleste også oplevet udfordringer med den nye undervisningsform.
To ud af tre elever vurderede i EVA-rapporten, at deres læringsudbytte og motivation for læring var lavere i nedlukningsperioden. Desuden oplevede omkring halvdelen af de adspurgte elever at føle sig mere ensomme og være i dårligere humør i nedlukningsperioden.
Noemi Katznelson, professor, centerleder og forskningsleder hos Center For Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet fortæller, at man ikke nødvendigvis skal aflæse ensomheden hos de unge som en trivselsproblematik.
»Vi skal passe på med at tolke udfordringen hos unge som dårlig social trivsel. Det er snarere udtryk for, at det er kolossalt svært at holde gejsten oppe. Vi ved, at det sociale med lærere og kammerater er et vigtigt element for at holde motivationen for det faglige oppe,« siger hun.
Rapporten afslører et paradoks, hvor lederne vurderer, at nødundervisningen har mest negativ betydning for de fagligt svage elevers læring, mens det blandt eleverne selv er de med det fagligt stærkeste udgangspunkt, der har oplevet fald i motivation og læring
Her mener Noemi Katznelson, at det kan hænge sammen med, at det er elever, som er vant til at høste anerkendelse for performance i skolen, og den mulighed har ikke været den samme under nedlukningen.
Hun forklarer, at det kommer til at blive en stor fagprofessionel opgave for gymnasielærerne at rette opmærksomhed mod de rette elevgrupper, når gymnasierne nu åbner stille og roligt op for fysisk undervisning igen. Det er ikke nødvendigvis dem, der larmer mest, men måske dem, der bliver væk, som har allermest brug for hjælp, siger Noemi Katznelson.
»Det er helt afgørende er, at man skelner mellem den brede gruppe af unge, som forventeligt har følt sig mere alene og mangel på motivation, som er helt almindelige naturlige reaktioner på en unaturlig situation. Og så er der den gruppe, hvor konsekvenserne af nedlukningen er i risiko for at bide sig fast,« siger hun og fortsætter:
»Jeg ville rette opmærksomhed mod dem, der gik ind i krisen som udsatte, for det er formentlig også dem, som er blevet mere udsatte. Jeg tror, at det er de færreste, der er blevet det«.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
