Undervisere i gymnasiet har rykket sig digitalt under corona
Nedlukningen af landets gymnasier sidste forår satte ledere, undervisere og elever i en ekstraordinær situation. På kort tid måtte de gøre sig helt nye erfaringer med forskellige former for fjernundervisning gennem skærmen.
I perioden med nødundervisning har skolerne gennemgået en klar digital udvikling. Og især lærerne har fået styrket deres digitale kompetencer, vurderer lederne på gymnasierne.
