Undersøgelse: Software-robotter på indtog i kommunerne

21. september 2018 kl. 11:28
Undersøgelse: Software-robotter på indtog i kommunerne
Illustration: Bigstock.
59 procent af adspurgte kommunale beslutningstagere forventer, at de vil implementere software-robotter inden for tre år, mens 27 procent allerede har taget skridtet, viser spørgeskemaundersøgelse foretaget af KMD Analyse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Software-robotter, der kan overtage administrative opgaver fra mennesker, bliver mere og mere udbredte i de danske kommuner, viser en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af KMD Analyse.

27 procent af de adspurgte kommunale beslutningstagere fortæller, at de allerede har implementeret sofwarerobotter, mens yderligere 59 procent forventer at gøre det inden for tre år, skriver KMD i en pressemeddelelse.

Horsens Kommune er blandt de mest robotbegejstrede kommuner og har implementeret flere af slagsen.

»Vi har implementereret flere software-robotter, og der er flere på vej. Robotterne har vist deres værd og kan aflaste vores medarbejdere for flere administrative opgaver som blandt andet dokumenthåndtering og overførsel af data mellem systemer. Jeg forventer, at vi fremadrettet kan hjælpe hele kommunen på tværs af forvaltningsområder med denne teknologi, og at robotterne løbende kan overtage mere og mere af de forskellige arbejdsgange. Det er en spændende udvikling, som vi følger nøje,« siger Mads Lund Torslev, Programleder for Udvikling i Horsens Kommune, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt 70 beslutningstagere i 54 danske kommuner har svaret på spørgeskemaet. En stor andel af disse vurderer, at robotterne ikke udelukkende skal håndtere administrative opgaver i fremtiden, men også skal varetage borgerrettede funktioner.

Kun syv procent af respondenterne fortæller, at de benytter såkaldte chatbots i dag, men hele 62 procent vurderer, at de vil implementere dem inden for de næste tre år. 34 procent af respondenterne vurderer det sandsynligt eller meget sandsynligt, at borgerdialogen hovedsageligt vil varetages af virtuelle assistenter inden for fem år.

»Hvis man inden for de næste år skal drøfte en byggesag med kommunen, kan det meget vel blive en robot, man taler med. Robotter arbejder hurtigt, de bliver aldrig trætte, og de holder åbent døgnet rundt. Derfor kan de blive en stor gevinst for borgerne, som kan forvente øget adgang til kommunen, uanset tidspunktet på døgnet,« siger Hans Jayatissa, teknologidirektør i KMD, i pressemeddelelsen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger