Undersøgelse på vej: Ingen aner om digitale jobcenter-samtaler virker

Illustration: STAR
Om digitale samtaler med landets ledige booster effekten, eller om den helt udebliver, er der ikke rigtig nogen der ved. Men det skal undersøges. Svaret afhænger af, om data fra genåbningsperioden sidste år er gode nok.

Kan en digital samtale med en beskæftigelseskonsulent over computeren hjælpe landets ledige tilbage i arbejde? Svaret svæver for nuværende frit i luften.

Det erkender beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et svartil beskæftigelsesudvalget.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) Illustration: Beskæftigelsesministeriet

»Der er evidens for, at tidlige, fysiske samtaler har en positiv beskæftigelseseffekt, jf. besvarelse af BEU spørgsmål 354 alm. del. Der findes ikke samme viden om beskæftigelsesvirkningerne af samtaler, såfremt de afholdes digitalt og derfor kan der ifølge Beskæftigelsesministeriets regneprincipper ikke indregnes samme positive beskæftigelseseffekt heraf,« skriver ministeren og understreger, at han klart ser et potentiale i metoden, men fastslår samtidig, at der er behov for at afklare beskæftigelseseffekterne af digitale samtaler.

Under corona-krisen har jobcentrene aflyst kravet om det fysiske fremmøde. I stedet har jobkonsulenterne fra hjemmearbejdspladsen kunnet kontakte ledige via telefon eller afholde videomøder.

Det har en række jobkonsulenter udtrykt stor tilfredshed med, men den videnskabelige evidens for effekten på beskæftigelsen udebliver fortsat.

Mads Andersen, der er medlem af beskæftigelsesministeriet for Det Konservative Folkeparti, har adspurgt ministeren om indsatsens effekt. Han henviser til, at den årlige Rambøll-rapport »IT i praksis« fastslår, at de digitale kontaktformer øger kontakthyppigheden.

»Men i beskæftigelsesindsatsen påpeger den videnskabelige forskning, at hyppig kontakt med ledige fremmer afgangen fra ledighed. Når de digitale kontaktformer øger kontakthyppigheden i forhold til de fysiske mødeformer med ledige, taler det så ifølge ministeren ikke for en positiv beskæftigelseseffekt ved de digitale kontaktformer, som overgår effekten fra de fysiske samtaler?«

Ministeren, der altså erkender, at effekten ikke er dokumenteret på nuværende tidspunkt, vil undersøge sagen.

»For at undersøge beskæftigelseseffekterne af digitale samtaler har Beskæftigelsesministeriet derfor valgt at igangsætte en registeranalyse,« skriver ministeren i et svar på et andet spørgsmål i udvalget om, hvorvidet ‘det er rimeligt kun at fokusere på beskæftigelseseffekten’.

Analysen skal forsøge at afdække beskæftigelseseffekterne ved de digitale samtaler, og grundlaget bliver data fra samtaler afholdt i genåbningsperioden fra slutningen af maj 2020 og frem, skriver han videre i svaret.

Han understreger dog, at man ikke på nuværende tidspunkt ved, om analysen overhovedet kan opklare, om de digitale samtaler virker. Det afhænger, understreger ministeren, nemlig i høj grad af kvaliteten af den data, der er tilgængelig.

Analysen forventes at ligge klar i anden halvdel af 2021.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Lars Pedersen

"Der er evidens for, at tidlige, fysiske samtaler har en positiv beskæftigelseseffekt, jf. besvarelse af BEU spørgsmål 354 alm. del."

Det må være dette svar:

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/354/svar/1781269/2392437/...

"den første samtale reducerer ledighedsforløbet med en halv uge som følge af motivations- og programeffekten, og at efterfølgende samtaler har en effekt på 20 pct. heraf."

Da effekten er ret lille, er jeg tilbøjelig til at tro på at den er virkelig. Jobcentre bør dog stadig lukkes, da de er spild af penge.

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere