Undersøgelse: Meget få aner, hvad deres persondata anvendes til

Illustration: kb-photodesign, BigStock
50 procent oplyser i en norsk undersøgelse, at de har kun har lidt eller meget lidt viden om, hvor deres persondata havner.

Privacy er et tema, som næsten konstant er aktuelt, men alligevel er der mange, som ikke tager det alvorligt. Det gælder i Danmark, og det gælder i Norge. En undersøgelse udført af analysefirmaet YouGov på vegne af Microsoft Norge demonstrerer dette med al tydelighed.

Fundene i den nye undersøgelse viser nemlig, at nordmænd har overraskende dårlig kontrol over egne personoplysninger.

Halvdelen har lidt kontrol

Omkring 33 procent af nordmænd føler ifølge undersøgelsen, at de har en form for overblik over, hvilke af deres personlige oplysninger, de giver til andre, mens omkring 50 procent oplyser, at de har kun har lidt eller meget lidt viden om, hvor dataene havner.

Kun en lille andel oplyser, at de har god kontrol over deres egne personoplysninger.

»Fundene i undersøgelsen er et tydeligt signal om, at virksomheder skal blive endnu bedre til at oplyse om, hvad der lagres af persondata, og hvad dataene bruges til. Samtidig skal nordmændene generelt blive mere bevidste om, hvad de deler,« siger direktør for myndighedskontakten i Microsoft Norge Kristine Beitland i en pressemeddelelse.

Beitland peger på, at den øgede brug af ny teknologi og kunstig intelligens fører til stadigt mere omfattende dataindsamling, og at alle derfor bør have et mere bevidst forhold til, hvilke data de giver fra sig.

Samtidig med at privatpersoner tilsyneladende har dårlig kontrol over personoplysninger, viser det sig, at tilstanden også er ret dårlig inden for den offentlige forvaltning.

Stærk øgning i sager hos Datatilsynet

Som NRK for nylig kunne rapportere, oplever det norske Datatilsynet en stærk øgning i sager, som omhandler læk af personoplysninger i det offentlige. I 2018 skulle Datatilsynet have modtaget 1.275 sager fra kommuner og offentlig forvaltning, hvilket er 15 gange flere end i 2015 og en firedobling sammenlignet med 2017.

Disse sager drejer sig blandt andet om sensitive personoplysninger kan have været åbent tilgængelige for andre parter og tilfælde, hvor sikkerhedssystemerne ikke har været gode nok.

Som et eksempel oplevede tre kommuner, at personale- og elevmapper lå åbent tilgængelige i januar på grund af teknisk svigt, deriblandt diplomer og ansættelseskontrakter.

På baggrund af dette mener Datatilsynet, at der i den grad er plads til forbedringer, selv om det ikke står dårligt til med alt.

»Jeg synes, vi har grund til at have tillid til det offentlige, men samtidig har vi set for mange sager, som viser, at man ikke tager privacy og informationssikkerhed alvorligt. Sager, hvor følsomme oplysninger er havnet på det forkerte sted,« sagde direktør i Datatilsynet Bjørn Erik Thon til NRK.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ditlev Petersen

at have en form for overblik. Skal vi gætte på, at næsten ingen faktisk har et korrekt overblik over det? For hvordan skal man dog skaffe sig det? Hvor mange har herhjeme en ide om, hvem der abonnerer på data fra cpr? Hvilket er det mindste problem i dag.

Man kunne se det på borger.dk, det kan man sikkert stadig i dag. Prøv engang. Det er overraskende mange.

Og de rigtig fede oplysninger er, at jeg er en islamistisk våbengalning med en fetisch for symaskiner ... Hvis jeg skal vurdere mig selv ud fra de reklamer, jeg får. Den slags står ikke i cpr.

Kenn Nielsen

Ingen véd hvilke historier den lokale sladderkælling brygger sammen om dig , udfra hvad hun véd , tror hun ved, har hørt om dig, eller tror om din person.

Hvorfor skulle virkeligheden være anderledes i større forsamlinger end lige den lokale landsby ?

K

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize