Undersøgelse: Innovation hos softwareudviklere kvæles i hierarki

Undersøgelse: Innovation hos softwareudviklere kvæles i hierarki
Illustration: Jakub Jirsak/Bigstock.
En ny kulturundersøgelse af softwareudviklere viser, at deres ønske om at være innovative kvæles i en kultur med hierarki og langt fra tanke til beslutning.
5. december 2017 kl. 05:12
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danske softwareudviklere vil gerne være en del af et hold med et stærkt fællesskab og have mulighed for innovation. Virkeligheden er bare, at deres arbejdspladser er domineret af hierarki og markedstænkning.

Det er resultatet af en ny undersøgelse udviklet af konsulentvirksomheden Courant og software udviklerne Strongminds. De har spurgt 176 softwareudviklere fordelt på 10 udviklingsorganisationer, om deres nuværende og ønskede arbejdskultur.

»Softwareudviklere har et udpræget ønske om at være del af et hold med et stærkt fællesskab – samtidigt med, at der er stor frihed og mulighed for innovation. Med andre ord, drømmer de om en fast base, hvorfra de hurtigt og trygt kan prøve en masse ting af uden at skulle bekymre sig for meget om KPI’er, procedurer og regler,« skriver Strongminds i en pressemeddelelse.

Kultur er et konkurrenceparameter

Der er god grund til, at tage udviklernes ønsker til efterretning ifølge Strongminds direktør Lars Høgsted:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Softwareudvikling er afgørende for både udformning og realisering af virksomhedens strategiske mål. Derfor skal du både kunne fastholde og tiltrække dygtige softwareudviklere og skabe en kultur, der underbygger din strategi. Hvis du blot tænker på at få flest udviklingskompetencer til lavest mulig omkostning, kan du ikke konkurrere på innovation,« siger han i en pressemeddelelse.

En unik tendens ved de danske udviklere, der er med i undersøgelsen, er, at de også er meget jordnære. Udviklerkulturen hos Spotify er kendetegnet ved ikke at være specielt målorienteret med de innovationer, de gør sig, men det er ikke tilfældet hos de danske udviklere ifølge undersøgelsen.

»Nu har Spotify jo endnu ikke tjent penge,« bemærkede flere udviklingschefer tørt under undersøgelsen ifølge pressemeddelelsen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger