Undersøgelse: Her tjener udviklerne mest

Illustration: REDPIXEL.PL/Shutterstock Inc.
Penge er ikke lykken - men de er gode at have. En ny undersøgelse viser, hvor mange penge udviklere rundt om i verden tjener.

20.000 udviklere fra 125 lande er blevet spurgt om, hvor meget de tjener på årsbasis af CodinGame, der har lavet en top ti-liste over de lande, hvor man tjener mest.

Resultatet er, at udviklere i USA, der med en gennemsnitlig løn på 95.744 dollars, cirka 650.000 kroner, er dem, der tjener mest – Seattle er med en gennemsnitsløn på 105.735 dollars om året den amerikanske by, hvor udviklerne tjener allermest – det er også her blandt andet Microsoft har hovedsæde. Det skriver Zdnet.

Efter USA, sker der et betydeligt fald i lønnen. I Tyskland, som er nummer to på listen, tjener udviklere nemlig ”kun” 61.000 dollars i gennemsnit, 416.483 kroner.

Læs også: Ny rapport: Programmører vil lære Go og Javascript er stadig mest udbredt

Derefter ligger lønningerne tæt på hinanden.

Canada 57.000 dollars, Frankrig 47.000 dollars, Polen 40,000 dollars, Spanien 37,000 dollars, Brasilien 32,000 dollars, Ukraine 31,000 dollars og Rusland 30.000 dollars.

Det fremgår ikke, om Danmark er blandt de repræsenterede lande, men på Jobindex.dk fremgår det, at en softwareudvikler i gennemsnit tjener 44.107 kroner om måneden, hvilket svarer til en årsløn på 529.284 kroner. Hvilket altså placerer Danmark på en andenplads, hvis man altså følger tallene fra CodinGame.

Uddannelse, arbejdsgiver og købekraft

Af de adspurgte har 28 procent en kandidatgrad, mens 26 procent har en bachelorgrad. 21 procent ingen formel uddannelse, og 2 procent en Ph.d., og det varierer, hvor meget man tjener, alt efter hvordan man er uddannet.

75 procent af de adspurgte er uddannet inden for datalogi.

Læs også: Ny undersøgelse: 44,5 procent af kvinder i it-faget er blevet krænket

Lønnen varierer også alt efter, hvem man er ansat hos og hvilken industri, man arbejder i. Faktisk kan det variere helt op til 25 procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

Kan den bruges ? Arbejdsgivers omkostning til medarbejderne er nok meget forskellige fra land til land.

Og det er vel arbejdsgivers omkostninger der bestemmer hvor de sender opgaver hen.

Har engang hørt at en dansker koster ca. 2x lønnen når det hele er med. Sygdom, ferie, barsel, kurser, udstyr, inventar etc.

Og hvor meget man har i lønposen efter skat, sygeforsikring, og en bolig med under 60 minutters transport til arbejde er vel også mere vigtigt end en bruttoløn.

Tallene kan ikke bruges til meget

  • 3
  • 0
Søren Nielsen

Hvis man sammenlign er bruttoløn er det ret reelt.

Vi betaler meget j skat her, men får en del uden ekstra omkostning.

Ud fra betragtningen om at vi får noget for skatten, så er det et udmærket grundlag st sammenligne bruttolønninger.

Måske man skulle korrigere for mængden af ferie.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere