Undersøgelse: Bedre batterier frem for wearables og smartere tv

Hvis det står til brugerne i en amerikansk undersøgelse, skal teknologiproducenterne til at satse på batterier frem for wearables.

Brugerne har talt, og det er ikke skarpere tv-skærme, wearables eller smarte briller de vil have. I stedet vil de have bedre batterier. Det skriver Fortune.

Så simpel er konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet offentliggjort på Las Vegas Consumer Electronics Show.

Det er Magasinet Fortune, som via en SurveyMonkey-test har offentliggjort undersøgelsen ved det årlige show i spillebyen. Og når forbrugerne bliver spurgt, hvilken ny smartphone feature de er mest spændt på, svarer 33 procent forbedret batteritid.

På andenpladsen kom hurtigere processorer, hvilket 16 procent af respondenterne mente var vigtigt. Kun 12 procent svarede, at de kunne tænkes at købe et fitnessarmbånd eller smartwatch, mens 74 procent svarede, at det ikke var sandsynligt at de ville købe sådan et. Kun to procent siger, at de regner med at købe internetforbundne briller, som Google Glass, mens 92 procent siger, at de ikke forventer det.

Undersøgelsen omfattede mere end 1000 voksne mennesker og blev udført mellem 30. december til 2. januar, gennem et online panel, og de skulle udgøre et bredt udsnit af den amerikanske befolkning.

Og af disse respondenter havde 75 procent aldrig hørt om 4K tv, som også var et varmt emne på årets konference.

Fortune undersøgte også respondenternes forhold til teknologibrug, og her kom det frem, at kun 23 procent af de 18 til 29-årige er bekymrede over privatlivssikkerhedsrisici i forbindelse med droner, hvor det er 40 procent blandt personer over 60.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jesper Poulsen

Derudover vil jeg give dem helt ret, batterier skal vi ha'!

Bedre software kommer man langt med. Sony Xperia Z3 Compact har "kun" et batteri på 2600mAh - alligevel klarer den batteritider mellem halve og hele uger, selv uden Stamina-mode aktivt. Sony har brugt ret lang tid på at finpudse Android til bedre batteriperformance (og det er også årsagen til ventetiden på Lollipop).

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere