Undersøgelse: Fire partier har elendig cybersikkerhed

Illustration: Aleksandr Kalugin/Bigstock
Det står sløjt til med cybersikkerheden hos fire partier, viser analyse af hjemmesider.

It-sikkerheden hos fire partier trænger umiddelbart til et gevaldigt løft. Det fremgår af en artikel hos Berlingske Tidende, der baserer sig på en undersøgelse, som it-sikkerhedsfolkene Keld Norman og Niels Ulrich Matthiessen har lavet af partiernes hjemmesider i forhold til potentielle sårbarheder.

»Jeg vil sige, at det er meget, meget alvorligt. Det er præcis den type sårbarheder, som vi ser hackere udnytte, når det går galt,« siger Keld Norman til Berlingske.

Ifølge undersøgelsen står det værst til hos de Radikale med 36 mulige sårbarheder, så kommer Kristendemokraterne (16 sårbarheder), SF (13 sårbarheder) og Nye Borgerlige (10 sårbarheder).

»Sikkerhed er vigtigt for Radikale Venstre. Selvfølgelig også på vores egen hjemmeside. Derfor har vi allerede taget fat i vores samarbejdspartnere, og vi arbejder på at opdatere vores systemer hurtigst muligt,« siger kommunikationschef, David Aurvig til Berlingske.

Berlingske fremhæver, hvordan det svenske socialdemokratis hjemmeside to gange er blevet lagt ned under en en valgkamp.

John Foley fra it-sikkerhedsfirmaet Copits forklarer til Berlingske, at den største trussel for partier i forhold til cybersikkerhed er, at falsk indhold eller sabotage kan skabe støj og forvirring under valgkampen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Mon disse åbenlyse sårbarheder er nok til at ophæve kontrakten med leverandørerne ?
Er der ikke et laveste niveau for professionel standard ?
Skal en køber virkelig selv lave sikkerhedskontrol i fremtiden ?

Svar får vi vel på torsdag.

Palle Due Larsen

https://www.version2.dk/artikel/undersoegelse-fire-partier-har-elendig-c...

https://www.version2.dk/blog/langt-laenge-lys-enden-tunnelen-1088211#com...

At poste den samme smøre som indlæg i to forskellige debatter er nok ikke det der sikrer dig stemmer fra segmentet her på version2.dk. Det er faktisk dårlig netikette eller måske ligefrem spam.

Palle Kjær Laursen

Med så få faktuelle informationer er det da nærmest at gøre grin med de V2-læsere, der ikke abonnerer på Berlingeren.

Må jeg ikke underholde med en historie om dengang jeg fandt 500 sårbarheder på Venstres hjemmeside. Dem har jeg alle beskrevet i en .txt-fil på min laptop. Enjoy!

Log ind eller Opret konto for at kommentere