Undersøgelse: DevOps-organisationer arbejder langt hurtigere end andre

Undersøgelse blandt 4.600 teknikere peger på, at DevOps-organisationer har mindre spildtid.

Der er kæmpe stor forskel på, hvor hurtige it-afdelinger er til at levere nye løsninger og til at reparere sårbarheder.

Det viser en undersøgelse blandt mere end 4.600 tekniske fagfolk i årets State of DevOps undersøgelse, som er gennemført af det amerikanske cloud- og softwarehus Puppet.

Undersøgelsen tegner et et billede af situationen omkring implementeringer, sikkerhed, stabilitet og medarbejderloyalitet i it-organisationer, hvoraf nogle med held har implementeret en DevOps-organisering.

DevOps er en sammentrækning af 'development' og 'operations', og det dækker typisk over en person eller afdeling, der sørger for, at udvikling og drift ikke modarbejder hinanden.

I en mindre organisation kan DevOps betyde, at udvikleren også er systemadministrator.

Læs også: Er du obs på DevOps?

Tanken er, at hvis man udelukkende sidder med udviklerkasketten på, så kan man glemme at tage hensyn til de ting, man ville have fokus på, hvis man sad med driftshatten på.

Her er et par resultater fra rapporten:

  • High-performing it-organisationer implementerer 200 gange hyppigere end de dårligste og leverer resultater 2.555 gange hurtigere (såkaldte lead times).

  • De har 24 gange hurtigere recovery time og tre gange så få nedbrud.

  • Højtydende IT teams bruger 50 procent mindre tid på at løse sikkerhedshændelser.

  • Og de bruger 22 procent mindre tid på ikke-planlagt arbejde og arbejde, som må laves om.

  • Medarbejdere i højtydende teams er mere end dobbelt så tilbøjelige (2,2 gange) til at anbefale deres organisation som et godt sted at arbejde.

  • Respondenterne forventer, at en lean tilgang til produktudvikling (f.eks. opslitningen af projektet i mindre dele med gennemførelse af kunde- eller brugerfeedback) giver et bedre resultat og mindre problematisk implementering .

Læs også: Amazons DevOps-strategi: Udviklingshold skal kunne mættes med to pizzaer

Rapporten kommer også ind på mulighederne for at spare penge ved at implementere DevOps.

Dette års rapport har som fokus, hvordan man kan integrere sikkerhed i softwareudvikling, værdien af ​​eksperimenter og evaluerer Return-On-Investment af DevOps. Desuden ser den på, hvordan medarbejdernes engagement påvirker succesen i organisationen (og modsat).

Undersøgelsen omfatter mere end 25.000 fagfolk de seneste fem år, hvilket gør den til en af de mest omfattende undersøgelse af DevOps til rådighed i dag.

Download 2016 State of DevOps Rapport.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

"Medarbejdere i højtydende teams er mere end dobbelt så tilbøjelige (2,2 gange) til at anbefale deres organisation som et godt sted at arbejde."

Godt at se at resuerser brugt på at efektivisere ikke koster, eller man skal måske netop rende mere rundt, og lave brændslukning hvis man ikke har styr på tingene.

Dejligt at se at medarbejde kan lide at arbejde steder hvor der er styr på tingene.
Det betyder jo også typisk at ansvar for ting er fomaliseret, så hvis man er nede i 2 timer, fordi der er sparet på en UPS, så er det en poltisk beslutning hvor man bevist har sparet denne væk. Så er ansvaret placeret, og man behøves ikke slå hinanden oven i hovedet, for at placere dette.
Så styr på poltik, ansvar og proces, giver ud over efektivitet også et bedre arbejdsmilijø, når arbejdsgange er kendte og man kender sit og andres ansvar.

  • 1
  • 0
Henrik Mortensen

CITAT:

Respondenterne forventer, at en lean tilgang til produktudvikling (f.eks. opslitningen af projektet i mindre dele med gennemførelse af kunde- eller brugerfeedback) giver et bedre resultat og mindre problematisk implementering .

CITAT slut.

Da jeg tog min eksamen i 1994 hed det ikke LEAN, men iterativ brugerorienteret prototyping, produktudvikling og ditto implementation.

LEAN er brugbart til maskinel produktion for optimering af gennemløbstiden. Til styring af udvikling som omhandler menneskelige resurser er LEAN dødfødt. Det er blot en smart konsulent malkemaskine som forsinker og fordyrer projekter yderligere. LEAN har i den forbindelse 'dræbt' mange gode arbejdsmiljøer!

IMHO

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere