Undersøgelse: Danskerne vil have it-sikkerhed på skoleskemaet

20. juli 2015 kl. 13:587
Undersøgelse: Danskerne vil have it-sikkerhed på skoleskemaet
Illustration: arkiv.
Børn og teenagere bruger i stigende grad mobile enheder og sociale medier, og derfor skal de også lære at bruge dem sikkert. Danskerne vil have it-sikkerhed ind i folkeskolen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danskerne vil have it-sikkerhed på skemaet i folkeskolen, og børnene skal lære at beskytte sig mod identitetstyveri, mobning og chikane på internettet.

Det mener flertal procent af danskerne i en undersøgelse, som sikkerhedsfirmaet BullGuard har fået foretaget.

83 procent af de 1000 respondenter har svaret, at det ønsker it-sikkerhed på skoleskemaet, og ifølge Alexandra Olausson fra BullGuard ligger en stor del af udfordringen det voksende udbud af sociale tjenester sammenlagt med udbredelsen af mobilenheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De unge er gode til at bruge dem, men mangler indsigt i hvad deres handlinger betyder for sikkerhed og privatliv, mener hun:

»Børn har ofte de tekniske kompetencer på plads, men mangler derimod modenheden til at gennemskue farer og forstå konsekvenserne af deres handlinger online, og selvom man allerede gør en række ting for at lære børn om sikker it-adfærd, er det måske på tide, at det bliver sat endnu mere i system«.

Folkeskolerne har i de seneste år haft deres egne problemer med it-sikkerhed, og flere skoler har været udsat for hacking og DDoS-angreb fra elever. I forbindelse med det, har KL meldt ud, at man bør sætte fokus på at it-opdrage eleverne i stedet for at opgradere sikkerheden teknisk.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
28. juli 2015 kl. 20:57

Det er da mere relevant, end at lære hvordan man får MS Word til at lave dobbelt understregning, og andet der bruges undervisningstid på i dag.

Der er sågar skoler, der promoverer Facebook, uden på nogen måde at reflektere over risikoen for læk af trælse billeder, eller for den sags skyld identitetstyveri.

Og nej, man kan ikke kaste ansvaret på forældrene. Det er heller ikke forældrenes ansvar at advare mod de kemikalier, der måtte anvendes i kemi/naturfag.

3
20. juli 2015 kl. 22:55

Lav tvungen voksen-undervisning i IT-sikkerhed for medlemmerne af Folketinget, for ministre og for alle embedsmænd i den offentlige sektor.

1
20. juli 2015 kl. 14:58

Jeg håber da at eleverne allerede bliver undervist i IT-sikkerhed. Hvor skulle de ellers lære det? Er der nogen som ved om det er del af pensum i dag?

2
20. juli 2015 kl. 20:58

Når man ser på, hvordan IT bliver drevet på de enkelte skoler idag, så må svaret være klart nej. Det lader til, at man bare overlader "det med IT" til ham eller hende, som er lidt fiks på fingrene og måske engang selv har installeret Windows 95 på sin mors PC.

For at det giver mening at putte det på skemaet, så kræver det jo også, at man har nogle undervisere, der kan formidle stoffet til eleverne - og i og med, at de fleste undervisere tilsyneladende ikke engang har noget, der minder om et PC kørekort, så ser det lidt trist ud på den her front.

Men sandheden er vel ikke anderledes end at IT i skolen er prioriteret ligeså latterligt lavt som IT er i den øvrige offentlige administration - og IT rangerer jo tilsvarende lavt i den politiske rangorden hvad angår prestige indenfor ordførerposter og ministerier.