Undersøgelse: Danskere vil ikke dele sundhedsdata med forsikringsselskaber

Illustration: Region Sjælland
Søvnrytme, kostvaner og motion er for private til at dele. Danskerne vil fortsat godt dele deres sundhedsoplysninger med deres læge, men de samme oplysninger skal ikke deles med forsikringsselskaber.

95 procent af danskerne har tillid til at give helbredsoplysninger videre til egen læge, mens billedet ser noget anderledes ud, hvis de samme oplysninger skal videregives til deres forsikringsselskab.

Tallene fremgår af en undersøgelse blandt godt 2.000 danskere lavet af Userneeds for Ingeniørforeningen IDA og Forbrugerrådet Tænk. Det skriver IDA i en pressemeddelelse.

Modstanden mod at dele oplysninger om helbredet med forsikringsselskabet er vokset, og nu svarer 59 procent, at de ikke vil dele helbredsoplysninger med deres forsikringsselskab.

Formanden for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, forstår godt danskernes skepsis.

»Motionsoplysninger fra eksempelvis løbeuret er meget, meget private. Hvis de bliver delt med private virksomheder som for eksempel forsikringsselskaber, mister forbrugerne kontrollen over, hvem der har adgang til de her data, hvornår bliver de brugt, og i hvilken sammenhæng de bliver brugt. Derfor forstår jeg godt, at mange forbrugere i undersøgelsen ønsker at værne om deres private oplysninger,« siger han.

Hvad skal vores genetiske oplysninger bruges til?

Thomas Damkjær Petersen mener, at netop sundhedsdata er en eftertragtet vare, som mange gerne vil have fat i.

»Tidligere har forsikringsselskabernes brancheorganisation forsøgt at få afskaffet de regler, der står i vejen for, at de kan kræve at se potentielle kunders gentest, og regeringen har planer om et Nationalt Genom Center, som skal føre til bedre behandling af patienter. Her har vi sammen med blandt andet Forbrugerrådet Tænk påpeget, at det i lovudkastet var uklart, om danskernes genetiske oplysninger også må bruges til kommercielle formål eller kan videregives til andre myndigheder. Desuden er der i forslaget tvivl om, hvordan danskerne skal give samtykke til at afgive disse vitale oplysninger,« siger han.

 

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"95 procent af danskerne har tillid til at give helbredsoplysninger videre til egen læg"

Og det er sandsynligvis fordi, 90% endnu ikke er klare over, at med de nyeste tiltag på sundhedslovfronten - som alle partier stemte for - ryger også disse meget private oplysninger videre til næste led - de tvangshentes - som jeg har forstået det - til diverse registre og databaser, hvor de kan bruges til diverse. DAMD gjort lovlig ad bagvejen. Kig selv på Patientdataforeningens afdækning af dette her:
https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten/

Det, der er særdeles glædeligt, er at se udviklingen i befolkningens fornemmelse for betydningen af privatliv. Aldrig har viljen til at dele dette med uvedkommende været mindre. Jeg gætter på, at tendensen ville være den samme, hvis man også havde spurgt om viljen til at dele med medicinalindustrien og diverse myndigheder. Det bør myndigheder og lovgivere skrive sig bag øret - the tide is turning.

Her har vi sammen med blandt andet Forbrugerrådet Tænk påpeget, at det i lovudkastet var uklart, om danskernes genetiske oplysninger også må bruges til kommercielle formål eller kan videregives til andre myndigheder. Desuden er der i forslaget tvivl om, hvordan danskerne skal give samtykke til at afgive disse vitale oplysninger,« siger han."

Der er jo peget på disse ting fra mange sider utallige gange, og afgivet utallige høringssvar om dette, så det er jo skandaløst, og bestemt ikke tillidsvækkende, at der fortsat kan være uklarheder på disse punkter. I mine øjne tyder det på ond vilje, for det burde være muligt at skrive lovgivningen, så borgerne har en chance for at forstå noget så afgørende, som hvad der sker med deres privatliv, og hvordan de skal forholde sig til samtykker, hvis de ønsker at beskytte dette. Hvis det virkeligt ikke er muligt, er hele området alt for mineret med faldgruber til, at man ideligt kan arbejde på at udvide forskere, erhvervslivs og myndigheders adgang til borgernes mest intime sfærer.

  • 7
  • 3
Heino Svendsen

er for mit eget vedkommende faldende...

Læge, politiker, politibetjent, offentlig ansat, journalist og mange andre har i min optik samme eller lavere troværdighed end en brugtvognsforhandler.

Det virker som om, man er til last, når man er i kontakt med ovennævnte (altså bortset fra, hvis/når de skal opnå noget).

  • 4
  • 0
René Nielsen

Problemet er at hvis nogen skal have billigere forsikring, så er der jo nogen andre hvor prisen stiger – eller måske slet ikke har råd til at blive forsikret.

Jeg vil påstå at man retarderet hvis ikke man forstiller sig, at profitoptimerende forsikringsselskabers motiv med adgang til kundernes sundhedsdata, ikke er udelukke visse borgere fra at få en forsikring.

I den ydre del at min omgangskreds har en mand beskrevet det ganske godt. Han startede virksomhed for godt 12-15 år siden og har lige solgt virksomheden til en kapitalfond og blev et slag en rig mand.

Da han havde brug for banken, kunne han ikke låne (til sin virksomhed) og nu hvor han ikke har brug for lån, kommer banken rendende i tide og utide med tilbud om lån til alt muligt.

Og sådan er det også med forsikringsselskaber. Det bedste for et forsikringsselskab er jo en forsikring som der aldrig bliver brugt. Og kan folk sorteres pga. sundhedsdata, så sker det.

Jeg synes ikke at vi skal pille ved solidaritetsprincippet i sundhedsforsikringen ved at tillade adgang til forsikringskundernes sundhedsdata.

  • 4
  • 0
Bjarne Nielsen

Jeg synes ikke at vi skal pille ved solidaritetsprincippet i sundhedsforsikringen ved at tillade adgang til forsikringskundernes sundhedsdata.

OK, det er lidt sjovt, hvordan lige forsikringsselskaber er blevet fremhævet, som dem, der ikke må rode rundt i vores sundhedsoplysninger for egen vindings skyld (...og for at blive bedre til det, som de går og gør), men godt så.

Man kan godt "ophæve" eller reducere solidaritetsprincippet, så forsikringsselskaberne kan give en skarp pris. Man skal bare være klar over, at så vil det blive en samfundsopgave at samle op på dem, som falder igennem.

Skal staten have en stormflodsfond, eller skal man lade det være op til forsikringsselskaberne? Jeg ser ikke megen grund til at holde hånden under folk, som kommer i problemer, hvor de burde vide bedre, men kommer fornuftigte folk uforvarende i uføre, så bør vi rykke sammen og træde til.

Og sådan er det også i forhold til sundhedsoplysninger og forsikring. Hvis forsikringsselskaberne får for vid adgang til vores sundhedsoplysninger, så mister de deres relevans, og så bliver vi som samfund nød til at finde noget andet til at sætte i stedet.

Plus det, at jeg ikke kan se, hvad mine sundshedsoplysninger som udgangspunkt rager andre.

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

Og hvorfor har trygfonden travlt med at pudse glorien, og lave "projekter" for dit og dat ?

Jeg kan kun frygte det er for at få info til brug ved vurdering af forsikringsrentabilitet.

K

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

OK, det er lidt sjovt, hvordan lige forsikringsselskaber er blevet fremhævet, som dem, der ikke må rode rundt i vores sundhedsoplysninger for egen vindings skyld (...og for at blive bedre til det, som de går og gør), men godt så.


Som Harry Motor sagde:
Forsikringsselskaber er bare virksomheder som lever af at indgå væddemål om hændelser der 'aldrig' indtræffer.
Jeg synes ikke vi skal hjælpe den bookmaker, som gør alt for at løbe fra væddemålet, når de taber det.

Men dét er nok bare mig..

K
(edit: typo)

  • 2
  • 0
Kasper Hovgaard

Der er fede penge at tjene inden for "bioinformatik" og "health informatics" (spørg bare Søren Brunak, som tidligere har ytret sig i en artikel her på V2).

Og som bekendt er vore ledende politikere altid billigt til salg. Dermed er svaret også givet, ift. om politikerne vil respektere de 95%s modvilje mod udlevering af sundhedsdata til kommercielle interesser uden samtykke.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize