Umuligt at få digital signatur på Færøerne

Danskere på Færøerne må undvære digital signatur eller hente pinkoden på Island. Der er nemlig ingen ambassader eller konsulater på Færøerne. IT- og Telestyrelsen arbejder på sagen.

Skal du flytte til Færøerne, så husk at få en digital signatur inden afgang. Danskere på de grønne øer må nemlig på en længere rejse, hvis de ønsker en digital signatur til at betjene sig selv på nettet i kontakten med det offentlige.

Fordi Færøerne er en del af rigsfællesskabet, er der ikke en dansk ambassade eller et konsulat på øerne, og dermed kan pinkoden til den digitale signatur ikke udleveres.

Tirsdag fortalte Version2 historien om en dansker bosat i Holland, der måtte bruge et halvt år på at få en pinkode til selvbetjening på nettet. Han havde fravalgt en digital signatur, fordi pinkoden til signaturen skulle hentes på ambassaden i en anden by og kostede 170 kroner at få udleveret.

Men en læser fortæller til Version2, at det er ren luksus sammenlignet med det svar, man får, hvis man som dansker bor på Færøerne og ønsker en digital signatur: Flyv til Island og hent pinkoden på ambassaden der.

»Tingene tager lidt tid«

En løsning er på vej, fortæller centerleder Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen.

»Det er egentligt bare et spørgsmål om at IT- og Telestyrelsen og DanID sammen med færingerne får nogle procedurer på plads, så pinkoden kan udleveres fra Rigsombuddet på Færøerne. Der skal laves nogle procedurer for, hvordan man verificerer, at pinkoden udleveres til den rigtige person, og det har vi en god, konstruktiv dialog om,« siger han.

Den digitale signatur har været i brug siden 2003, og at procedurerne endnu ikke er på plads endnu, forklarer han med, at der ikke har været det store behov.

»Tingene tager lidt tid, og der har ikke været så kraftig efterspørgsel,« siger Palle H. Sørensen.

Ingen planer om at droppe gebyr

At det overhovedet skal koste penge at få en digital signatur, hvis man bor i udlandet, er ikke en afgørelse, som Videnskabsministeriet eller IT- og Telestyrelsen har noget med at gøre. Det er Udenrigsministeriet, der bestyrer ambassaderne, hvor pinkoden udleveres, og gebyret fastsættes ved lov i en bekendtgørelse om den slags services på ambassaderne.

Og Palle H. Sørensen oplyser, at der ikke er planer om, at danske borgere i udlandet får det gebyr refunderet, selvom det offentlige har en interesse i at få udbredt den digitale signatur til så mange som muligt.

»Der vil være fordele og ulemper ved at flytte til udlandet. For eksempel lavere skat,« siger han.

På Grønland er der i øvrigt ingen problemer med at sende pinkoden til den digitale signatur med posten, ligesom det sker i Danmark, da grønlænderne alle har et dansk CPR-nummer.

Til gengæld har virksomheder på Grønland ikke mulighed for at få en digital signatur, da det centrale virksomhedsregister (CVR) ikke bliver brugt der. Der er nogle juridiske spidsfindigheder som gør, at det ikke er helt nemt at finde en løsning på, oplyser Palle H. Sørensen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jens Fallesen

»Der vil være fordele og ulemper ved at flytte til udlandet. For eksempel lavere skat,« siger han.

Så absolut.

En klar fordel er, at man kan vælge et land, hvor man som borger ikke bliver tvunget til at anvende en fuldkommen fejldesignet »digital signatur« for at kunne foretage sig noget i forhold til det offentlige.

Hvis man som udlandsdansker er nødt til at have denne, fordi man stadig har interesser i landet, er det kun med til at overbevise en om det rigtige at at være kommet videre, at man nu er tvunget til at gå på ambassaden og betale for at få sin pin-kode udleveret.

  • 0
  • 0
#3 Olav K. Poulsen

Færinger har deres egne P-tal, og det er kun hvis de flytter bopæl fra Færøerne til en dansk eller grønlandsk kommune at de får udleveret et dansk CPR-nummer.

CPR-nummeret har man hele sit liv, og det bliver ikke frataget hverken danskere eller færinger der flytter til/tilbage til Færøerne, eller et hvilket som helst andet land. Men hvis du som indehaver af et dansk CPR-nummer flytter til Færøerne, så har det danske CPR-register ikke længere oplysninger om din bopæl, og derfor kan de heller ikke bekræfte din færøske bopæl overfor nogen.

  • 0
  • 0
#5 Kristian Thy

Det lyder ganske simpelt - upraktisk. Både at færinger ikke har cpr-numre, og at det danske cpr-register ikke kan opdateres med færøsk adresse.

Selvfølgelig kan det danske CPR-register opdateres med en færøsk adresse - ligesom det kan indeholde adresser for alle andre udenlandsdanskere (undertegnede inklusive). Problemet i forhold til Digital Signatur er at adressen i CPR ikke er valideret på nogen måde, og at der ikke er nogen dansk myndighed på Fæ-øerne der kan verificere den danske statsborgers identitet.

  • 0
  • 0
#7 Mads Bendixen

Men det kan man jo åbenbart nu for danskere, der bor i udlandet?

Begrundelsen står i V2 artiklen.

Fordi Færøerne er en del af rigsfællesskabet, er der ikke en dansk ambassade eller et konsulat på øerne, og dermed kan pinkoden til den digitale signatur ikke udleveres.

  • 0
  • 0
#8 Olav K. Poulsen

Ja naturligvis kan man da få det danske CPR-register til at registrere en færøsk adresse, hvis man har lyst til det. Men det tjener jo ikke noget formål når den ikke kan verificeres.

Når du eksempelvis skifter kommune i Danmark, så opdateres disse oplysninger i det danske CPR-register. Men skifter du fra en Færøsk kommune til en anden, så sker der ikke nogen opdatering.

Og det giver som Kristian er inde på, og som der står i artiklen, et problem i forhold til at udlevere en pinkode, som inden afsendelse skal verificeres via opslag i det danske CPR-register.

  • 0
  • 0
#10 Olav K. Poulsen

Der er masser af repræsentanter for det danske rige på Færøerne. Men der er stadigvæk ingen ambassade, som er den eneste myndighed de har en aftale med, om at udlevere disse pinkoder.

Og mon ikke det vil være en temmelig upraktisk ordning for de færøske myndigheder, hvis de skal køre med deres egne system, samtidig med at de også skal køre med det danske cpr-register? :-)

Alle færinger har ikke et dansk CPR-nummer. Kun dem der på et eller andet tidspunkt har været bosiddende i Danmark.

"det danske rige" er jo egentlig kun et rigsfællesskab, som både Grønland og Færøerne til enhvertid kan vælge at forlade, eller?

  • 0
  • 0
#12 Per Erik Rønne

Så burde man da se at få lavet en passende aftale på Færøerne.

Derudover ser jeg ser ingen grund til at køre et særligt færøst personnummersystem; det kan da kun komplicere systemet.

Vedrørende rigsfællesskabet, så siger statens jurister at Grønland og Færøerne ikke »til enhver tid kan vælge at forlade« det. Noget andet er så at samtlige folketingets medlemmer er enige om, at ønsker færinger og grønlændere at forlade rigsfællesskabet, så skal de have lov til det, i hvert fald hvis det lokalt foregår efter reglerne for en grundlovsændring. Lagting / landsting skal vedtage en løsrivelseslov to gange, med et valg indimellem, og derefter skal det vedtages af en folkeafstemning på Færøerne / Grønland, hvor et flertal der udgør mindst 40% af de stemmeberettigede, stemmer ja.

  • 0
  • 0
#13 Olav K. Poulsen

Jo, omvendt er det tilsyneladende lidt svært for Danmark at forlade det. Desværre.

Hvorfor siger du det?

Jeg har aldrig hørt om nogen interesse fra dansk side, om at Danmark vil ud af rigsfællesskabet. Ej heller om forhindringer for at Danmark til enhver tid kan forlade rigsfællesskabet.

Har du ikke et par henvisninger?

Man hører tit og ofte om den danske stats interesser i diverse områder og ressourcer i både nord atlanten og længere nord på. Senest om den danske indsats i at gøre krav på store dele af Nordpolen, på Grønlands og Danmarks vegne som det så sødt hedder. Og store områder både nord og syd for Færøerne, ligeledes på Færøernes og Danmarks vegne :-)

Mig bekendt fulgte både Island, Færøerne og Grønland med i diverse tvangsætgeskaber mellem de danske og norske kongefamilier. Og i flere hundrede år har både Norge og Danmark haft store økonomiske interesser i at bevare disse landområder, hvor kongen opkrævede høje skatter og sad med monopol på al handel, som så blev uddelegeret til venner af kongefamilien, og børn udenfor ægteskab, så også de kunne leve et liv i luksus.

Noget tyder på at de danske magthavere stadigvæk kan få øje på økonomiske fordele :-)

  • 0
  • 0
#14 Olav K. Poulsen

så siger statens jurister at Grønland og Færøerne ikke »til enhver tid kan vælge at forlade« det

Siden hvornår har et land spurgt kolonimagtens jurister om lov til at danne sin egen stat? :-)

Hvis der er flertal for at gå ud af rigsfællesskabet på Færøerne, hvilket jeg har forstået der ikke uden videre er. Så er det da det de gør, og længere er den ikke!

  • 0
  • 0
#15 Per Erik Rønne
  1. Danmark er og var ingen kolonimagt i Nordatlanten, hvis vi ser bort fra Grønland som på et tidspunkt fik kolonistatus, efter at nordboerne omkring 1500 var uddøde. Færøerne blev et dansk amt.

  2. Nordatlanten har altid været en underskudsforretning for Danmark, og er det mildest talt stadig. Der er derfor rigtigt mange danskere der som Kristian Thy gerne ville slippe af med Grønland og Færøerne; men en dansk udtræden af rigsfællesskabet? Det virker jo vanvittigt. Det må i givet fald være Grønland og Færøerne der bliver selvstændige, og naturligvis så uden økonomisk og anden støtte fra Danmark.

  3. Og jeg har jo netop skrevet at hvis færingerne vil ud af rigsfællesskabet, ville ingen i folketinget drømme om at forhindre det.

  • 0
  • 0
#16 Olav K. Poulsen
  1. Færøerne har på intet tidspunkt anerkendt den danske konge som andet end en skatteopkræver

  2. Ikke i følge den historie alle nordiske historikere er enige om. Hvor du så har din viden fra, kan du måske gøre rede for? Man måtte da også være godt dum i knolden, hvis man frivilligt beholdt en underskudsforretning i 700 år ;-)

  3. Hvilket er uden betydning, som blev slået fast for ca. 60 år siden, da Island forlod rigsfællesskabet! Endda uden at de fik lov til det fra det danske folketing :-)

  • 0
  • 0
#17 Per Erik Rønne
  1. Hvordan kom det ind under den norske konge?

  2. Selv unge islandske historikere er i dag enige i at Island var en underskudsforretning. Og hvorfor beholde en underskudsforretning? Vi smider altså ikke udkantsområder eller »underskudsmennesker« ud af riget, og har aldrig gjort det.

  3. Island blev selvstændigt under 2. verdenskrig fuldt ud i overensstemmelse med den aftale, der årtier tidligere var blevet indgået med den danske stat.

  • 0
  • 0
#18 Olav K. Poulsen

Derudover ser jeg ser ingen grund til at køre et særligt færøst personnummersystem; det kan da kun komplicere systemet

Du ser det måske ikke selv. Men det virker lidt latterligt for mig, når du ikke kan se nogen grund til at et andet land har sit eget personnummersystem, i stedet for at bruge det danske.

De har også deres egne pas, kørekort, uddannelser, bil- og skibs registreringer osv... Din forestilling om et amt er vist lige lovlig romantiske. Du burde besøge øerne på et tidspunkt.

PS. Husk at købe vin og snaps i flyveren. Og medbring evt. porno efter behov. Det er nemlig ikke frit tilgængeligt på de nordatlantiske klipper.

  • 0
  • 0
#21 Olav K. Poulsen
  1. Hvordan kom det ind under den norske konge?

  2. Island blev selvstændigt under 2. verdenskrig fuldt ud i overensstemmelse med den aftale, der årtier tidligere var blevet indgået med den danske stat.

  1. De første bosættere kom fra Norge, og generationer senere gik de officielt med til at betale skat til den norske konge, ligesom Island og Grønland også gjorde aftaler med Norge om. Det blev ikke opfattet som en del af kogeriget Norge.

Faktisk var Sverre Sigurdsson, stamfader til en af de mægtigste vikinge kongefamilier i Norge, færing. Men aftalerne blev gjort for at slippe for det konstante pres/pengeafpresning fra de mægtige norske konger.

  1. Island blev ligesom Færøerne af strategiske årsager besat af brittiske styrker under anden verdenskrig. I 1944 imens Danmark stadigvæk var besaat af Tyskland, løsrev Island sig. Og ved en folkeafstemning besluttede det islandske folk sig for at oprette en republik.
  • 0
  • 0
#22 Per Erik Rønne

Island blev formelt selvstændigt 1918, i personalunion med Danmark, og efter forbundsloven kunne denne aftale 1940 ændres.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Island/Island_generelt/Island_(Landeartikel)/Island_(Historie)/Island_(Historie_-_Republikkens_oprettelse_og_tiden_efter_2._Verdenskrig)

Og nu synes jeg efterhånden at denne debat er gået for langt; den har i hvert fald intet med Ingeniørens normale debatemner at gøre.

  • 0
  • 0
#24 Olav K. Poulsen

Island blev formelt selvstændigt 1918, i personalunion med Danmark, og efter forbundsloven kunne denne aftale 1940 ændres

Den artikel du henviser til indledes da også med ordlyden: "Republikken Island blev formelt oprettet 17.6.1944...", og da var Danmark jo besat af tyskerne.

Hvor efter det klart og tydeligt fremgår at republikken blev dannet uden om danske myndigheder og at den IKKE fulgte aftalen med Danmark. Forbundsloven fra 1918, hvor den danske konge stadigvæk formelt var statsoverhoved har intet med republikken Island at gøre, og hele pointen i vores debat var, om hvor vidt de "fik lov til" at danne republikken Island eller ej. Så burde der ikke være brug for mere ordkløveri! ;-)

Einar,

Artiklen omhandler hverken IT eller teknik, men om en manglende bureaukratisk aftale mellem myndigheder på Færøerne og Danmark. Så du burde vel egentlig rette din kritik mod journalisten og Version2 redaktionen, for at starte denne vidunderlige og friske debat.

Og når der i det første og de umiddelbare efterfølgende spørgsmål i debatten efterlyses basale oplysninger om forhold på Færøerne, og hvorfor de ikke har de samme systemer som resten af Danmark, så kan sådan en debat da hurtigt afspores ;-)

Men du skal da naturligvis få din gravfred!

  • 0
  • 0
#25 Einar Petersen

Kære Olaf

Nu handlede min kommentar nok mest om udtalelser om at Færinger (jeg læser folket generelt, når jeg ser det skrevet således) havde specifikke meninger om visse grupper, denne udtalelse er en udtalelse udsprunget af en anden mediedebat som ikke hører sig hjemme at diskutere her og havde intet med artiklens oprindelige emne at gøre og jeg min kommentar var som sådan ment som en anmodning om at man ikke udtaler sig så generaliserende om folkeslag.

Det ville svare til at en eller anden lagde samtlige Danskere noget for brystet.

Til din udtalelse om artiklens natur så vil jeg da mene at den tager fat i et ganske interessant teknisk emne nemlig den digitale signatur, et emne som netop har særdeles godt af eksponering. Hvis den ikke handlede om teknik hvorfor har man så talt med centerleder Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen

Og til sidst, jeg søger ikke gravfred, så absolut ikke, jeg elsker god og konstruktiv debat, men jeg følte at jeg var nød til at pointere at man da bør holde en sober tone og undlade at komme med udfald af mere eller mindre uheldig grad. I hver fald hvis vi som brugere skal være med til at forme dette medie i positiv retning.

  • 0
  • 0
#26 Olav K. Poulsen

ment som en anmodning om at man ikke udtaler sig så generaliserende om folkeslag

Det har du selvfølgelig ret i. Den ene kommentar fra Kristian Thy er upassende.

om artiklens natur så vil jeg da mene at den tager fat i et ganske interessant teknisk emne nemlig den digitale signatur, et emne som netop har særdeles godt af eksponering. Hvis den ikke handlede om teknik hvorfor har man så talt med centerleder Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen

Udgangspunktet er den digitale signatur, og den signatur trænger da også til at komme under et lup. Ingen tvivl om det!

Men det er nu et forvaltningsspørgsmål artiklen omhandler, og IT- og Telestyrelsen er den instans der har bemyndigelse til at indgå sådanne aftaler.

Så artiklen handler om manglende aftaler med færøske myndigheder og forskelligheden i de færøske og danske systemer, som nu ligger i vejen for udleveringen af en digital signatur til danske statsborgere på Færøerne. Det kan du da ikke afvise, og derfor vores debat om disse forskelligheder, som dog var noget afsporet og en anelse for detaljeret angående en af de væsentligste årsager til disse forskelligheder :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere