En ulykke kommer sjældent alene: KMD rammes af trecifret millionunderskud

Illustration: KMD A/S
KMD som virksomhed kæmper nu en krig på flere fronter.

Det er ikke kun utilfredse kunder, der kritiserer selskabet i offentligheden, KMD døjer med. Også selskabets bundlinje tyder på alvorlige problemer. Det skriver finans.dk.

Store minusser på finansielle poster betød nemlig, at det samlede underskud for 2016 landede på 238,6 mio. kr.

Det store underskud skyldes blandt andet hensættelser af store udestående sager. Eksempelvis indgik KMD et stort forlig med kommunernes it-fællesskab, Kombit. Det kostede KMD 100 mio. kr.

Derudover har Skatteministeriet sagsøgt KMD for 700 millioner kroner for det fejlramte EFI-system, der skulle inddrive skatter og gæld for Skat. Oven i det har landets kommuner via KL langet ud efter KMD, som man beskylder for bevidst at trække it-leverancer i langdrag, mens skatteborgernes lommer langsomt bliver tømt for millioner.

Afviser finansielle problemer

KMD selv afviser, at selskabet er økonomisk klemt. KMD’s direktør, Eva Berneke, føler sig overbevist om, at man også vil være en god leverandør til det offentlige i fremtiden.

»KMD investerer hvert år betydelige beløb i ny software til den kommunale sektor. Det er KMD’s ambition at fortsætte med at investere betragteligt i digitaliseringen af de danske kommuner til gavn for både kommunerne selv såvel som deres borgere,« udtaler Eva Berneke til finans.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Sune Højfeldt

Eva Berneke:

KMD selv afviser, at selskabet er økonomisk klemt. KMD’s direktør, Eva Berneke, føler sig overbevist om, at man også vil være en god leverandør til det offentlige i fremtiden.

Det bliver spændende at se hvordan hun får vendt den nuværende situation om. Lige nu er der da pænt meget modvind og ikke rigtig nogen medvind.

  • 3
  • 0
Bo Andersen

"»KMD investerer hvert år betydelige beløb i ny software til den kommunale sektor. Det er KMD’s ambition at fortsætte med at investere betragteligt i digitaliseringen af de danske kommuner til gavn for både kommunerne selv såvel som deres borgere,« udtaler Eva Berneke til finans.dk."

Vrøvl. KMD's eneste ambition er at tjene penge til dem selv og deres aktionærer - og det er der jo intet galt i.
Det kvalmende består i det liberale erhvervslivs markedsføringsmetoder, hvor de påstår at de er til for din skyld, min skyld, miljøets skyld, de fattige forældreløse børns skyld, osv. ..... men det sælger, tilsyneladende.

  • 9
  • 2
Knud Jensen

Modvind plejer nu ellers altid at komme direktøren til gode. For så kan de starte med at få mere i løn for det svære arbejde som er forude. Og når der så ligger en redningsplan klar, så kan de få en bonus bare for at iværksætte den.
Et par år efter når planen så skal vise om den virkede eller ej, har direktøren for længst fundet sig en ny arbejdsgiver, og alt ansvar kan skydes over på efterfølgeren.

Jeg mener ikke det er spændende at se hvad hun foretager sig, men derimod hvad aktionærerne kræver at hun foretager sig, hvis hun da overhovedet er en del af den plan.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Det er ikke kun utilfredse kunder, der kritiserer selskabet i offentligheden, KMD døjer med. Også selskabets bundlinje tyder på alvorlige problemer. Det skriver finans.dk. Store minusser på finansielle poster betød nemlig, at det samlede underskud for 2016 landede på 238,6 mio. kr. Det store underskud
skyldes blandt andet hensættelser af store udestående sager. Eksempelvis indgik KMD et stort forlig med kommunernes it-fællesskab, Kombit. Det kostede KMD 100 mio. kr. Derudover har Skatteministeriet sagsøgt KMD for 700 millioner kroner for det fejlramte EFI-system, der skulle inddrive skatter og gæld for Skat. Oven i det har landets kommuner via KL langet ud efter KMD, som man beskylder ...