Ukrainske spiludviklere reagerer på russisk invasion: »Fremtiden er usikker«

25. februar 2022 kl. 10:38
Ukrainske spiludviklere reagerer på russisk invasion: »Fremtiden er usikker«
Illustration: GSC Game World.
Flere ukrainske spiludviklere har rakt ud til omverden og bedt om støtte gennem sociale medier.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den ukrainske befolkning er under hårdt pres, efter Rusland er begyndt at invadere landet.

Det har fået flere fra det østeuropæiske land til at række ud til omverden på det sociale medie Twitter - heriblandt en række ukrainske spilstudier.

GSC Game World, der er kendt for S.T.A.L.K.E.R-serien og er baseret i Kyiv, skriver på Twitter og opfordrer folk til at støtte den ukrainske hær.

»Den russiske føderation har erklæret krig mod Ukraine. Fremtiden er usikker, men vi tror på vores militær og land. Vi beder alle: gem jer ikke, og hjælp de, der er i nød« skriver det ukrainske udviklerhold på S.T.A.L.K.E.R-seriens Twitter-side.

De uddyber deres udmelding i et opfølgende tweet, hvor de blandt andet opfordrer deres spiludvikler-kollegaer til at stå op for Ukraine:

Det ukrainske spilstudie, Sengei Games, der står bag spillet 'The Serpent Rogue' skriver på spillets Twitter-profil, at de ikke kommer til at udbyde hjælp til deres spillere i den kommende tid.

Også det Ukrainske spilstudie Frogwares, der står bag det Lovecraft-inspirerede spil 'The Sinking City' og en række Sherlock Holmes-spil, har rakt ud over det sociale medie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi beder alle om at tvinge Putin til at trække sig fra vores land, står der blandt andet i tweetet.

I et opfølgende tweet, skriver de:

»Vi er et fredeligt land. Siden vi fik vores uafhængighed, har vi aldrig angrebet eller truet nogen«.

 
 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger